Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruger, Stephanus Johannes Paul - Krugit - Kruja - Krukenberg, Peter - krukkeformet - Krum, Jacob Daniel - Krumau - Krumbøjler - Krumhals - Krumholt - Krumholter - Krumhorn - Krumir - Krumkimede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der stod i skarpeste Modsætning til hans
Ønsker. Efter Boerernes Underkastelse drog K.
til Schweiz, hvor han 4 Aar efter døde. Liget
førtes til Sydafrika og bisattes med stor
Højtidelighed i Prætoria 16. Decbr s. A. En
Statue af K. er rejst i Prætoria. Flere af hans
Sønner og nærmeste Slægtninge faldt i Kampen
mod Engelskmændene. (Litt.: P. Krüger,
»Livserindringer« [overs. Kria 1902]).
E. E.
Krugit, et Mineral fra Stassfurth i
Preussen, bestaar af Sulfater af Kalcium, Magnium
og Kalium.
O. B. B.
Kruja, Kroja, By i Albanien, mellem
Drins Munding og Tirana, ligger 600 m o. H.,
og har c. 5000 (overvejende muhammedanske)
Indb. Paa en Klippe i Byen ligger en gl, 1832
til Dels sløjfet Borg, der var Skanderbeg’s
Residens.
C. A.
Krukenberg [’kru.kənbærk], Peter, tysk
Læge, f. 14. Febr 1787 i Königslutter, d. 13.
Decbr 1865 i Halle. K. blev 1810 Dr. med. med
Afh. De cancro bulbi oculi humani, gjorde
Felttoget 1813—14 med, dels som Jæger, dels som
Læge, og blev, uden at have taget Eksamen,
1814 ekstraord. Prof. i Halle, hvor han 1816
grundede den Poliklinik, der fik saa stor Bet.
for tysk Medicin. 1822 blev han ord. Prof. i
Patologi og Terapi og Direktør for det
kliniske Institut, som han ledede til 1856. Som Elev
af Heim og Reil hørte han til »Eklektikerne«,
der satte den kliniske Erfaring over alt, men
denne understøttede han ved fysiol., kem.,
patologisk-anatomiske og mikroskopiske
Undersøgelser. Han fandt det kunstigt at adskille
Medicin og Kirurgi, og saa i Terapien
Lægekunstens endelige Maal. Han udgav:
»Jahrbücher der ambulat. Klinik zu Halle«
(1820—24). (Litt.: Barriès, »P. K.’s biographische
Skizze und Charakteristik« [1866]; Rohlfs,
»Gesch. der deutschen Medizin. Die med.
Classiker«; Petersen, »Hovedmomenter i den
med. Kliniks ældre Historie« [1889], S.
213—30).
J. S. J.
krukkeformet (Krone), se Blomst, S. 462.
Krum, Jacob Daniel, dansk Solodanser,
f. i Kbhvn 2. Jan. 1850, d. 22. Marts 1887 i
Charlottenlund. 7 Aar gl kom K. paa
Balletskolen under Georg Brodersen og debuterede,
efter at have udført adskillige Solopartier, den
28. Septbr 1870 som Dansemesteren i
»Konservatoriet«. Han blev snart, som Bournonville
sagde, en af Ballettens »Fuldblodsdansere«,
men hans mimiske Evne stod ikke paa Højde
med hans koreografiske Dygtighed. K.’s bedste
Partier var Loke i »Thrymskviden« og Alonzo
i »Toreadoren«, og han virkede ogsaa med Held
som Balletforfatter og Lærer; desto mere
Beklagelse vakte det, at han under Trykket af
private Sorger forkortede sit Liv. Han dansede
sidste Gang 18. Marts 1887 i »Der var
engang —«. (Litt.: Robert Neiiendam,
»Det kgl. Teaters Historie 1874—1922«, I [Kbhvn
1921]).
R. N.
Krumau [’kru.ma^u] (Krumlovčeský),
By i det sydl. Böhmen, Tschechoslovakiet, ved
Moldau, 21 km SV. f. Budweis, har (1910) 8700
hovedsagelig tyske Indb., Gymnasium, betydelig
Industri, særlig paa Grundlag af store
Grafitgruber, men ogsaa Tekstil- og Papirfabrikation.
I Nærheden Bjerget Schöningen (1080 m) med
Udsigtstaarn. K. fik Stadsret 1340. Domænet K.
med et paa en høj Klippe ved Moldau liggende
Slot er et af de største i Böhmen og kom
1719 under det fyrstelige Hus Schwarzenberg,
hvis Chefer fører Titel af Hertug af K.
G. Ht.
Krumbøjler kaldes ved Naturhorn og
Trompet de Rørstykker, der paasættes Instrumentet
for at forandre dettes Grundskala, Stemning.
Se Horn.
S. L.
Krumhals, se Anchusa.
Krumholt (Søv.) benævnes alt krumt
Tømmer i et Træskib.
H. P. C.
Krumholter (Søv.), mørke Kroge og
vanskelig tilgængelige Steder i et Skib.
C. B-h.
Krumhorn (ital. cornomuto ɔ: stille Horn,
fr. cormorne ell. cromome, ogsaa tournebout),
et forældet Træblæseinstrument
af Skalmejeslægten; det er
dannet af et Trærør, som
forneden er bøjet opad i en
Halvcirkel; Boringen er snæver og
udvides kun ubetydelig i den
nederste Ende. K. blæses ved et
dobbelt Rørblad, der er
omsluttet af en kedelformet Kapsel;
paa den lige Del af Røret er
anbragt Lydhuller. Det byggedes
i forsk. Størrelser. — Sopran,
Alt, Tenor og Bas, en hel
»Akkord«, — men dets Omfang
var ikke betydeligt, fra 9—12
Toner. — I Orglet er K. Navnet
paa en Rørstemme, hvis blide
Klang tilsigter en Efterligning
af det gl. Instrument.
S. L.
 |
| Krumhorn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
