Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krybdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rudedannet, pladeformigt Brystben har K. i
Reglen et Forbrystben. Hos Krokodiller og
Hatteria findes et System af »uægte Ribben«,
dannede i Bindevævet. Hovedskallens Bygning
stemmer nærmere overens med Fuglenes end
med Paddernes, og navnlig er Forbeningerne
i Primordialkraniet langt fuldstændigere end
hos disse sidste. Ved Hjælp af en uparret —
ofte tredelt — Nakkeledknude er Hovedet
indladdet paa første Halshvirvel. Hyppig er
Hjernekassen mellem Øjehulerne sammentrykt
og danner en lodret Plade bestaaende af Brusk
ell. fibrøst Bindevæv. I den Del af
Hjernekassen, der ligger foran denne Plade, findes
Lugteorganerne, i Partiet bagtil har Hjernen sin
Plads. I Hjernekassens Basis dannes der foran
Undernakkebenet et vel udviklet Bagkileben.
Pande- og Isseben er snart parrede, snart
uparrede, Skælbenet (squamosum) er
temmelig stort. Selvstændige laterale
Begrænsningsknokler (Kilebensvinger) for den forreste Del
af Hjernekassen mangler, men erstattes ofte af
nedadrettede Forlængelser fra Pande- ell.
Isseben. Mellem- og Overkæbeben slutter sig nøje til
Hjernekassen. Hertil slutter sig ogsaa et vel
udviklet Ledben med Ledflade for Underkæben.
Underkæben er som hos Fugle og Padder
dannet af fl. selvstændige Ben, i det højeste 6 i
hver Kæbehalvdel. Hos Krokodillerne er
Underkæben og flere af de bageste
Hovedskalsknogler hule, idet der fra Trommehulen
strækker sig luftfyldte Udposninger ud i dem.
Lemmerne hos K. er højst forsk. udviklede.
Undertiden mangler de fuldstændig (de fleste
Slanger, nogle Snoge- og Ormeøgler), men i de
fleste Tilfælde er begge Par Lemmer til Stede
og forsynede med 5 Tæer (ang. deres Bygning,
se i øvrigt under de forsk. Ordener af K.).
Nervesystemet hæver sig betydelig over
Paddernes; dog er navnlig den store Hjerne langt
mindre udviklet end hos Pattedyr og Fugle.
(Medens et Menneskes Hjerne udgør omtr. 1/40
af hele Legemets Vægt, er Forholdet mellem
Hjernens og Legemets Vægt hos Skildpadderne
omtr. som 1: 1850). Den store Hjernes
Halvkugler dækker delvis Mellemhjernen. Medens
den lille Hjerne endnu hos Slanger og Øgler
er svagt udviklet, har den hos Krokodillerne
en ret anselig Størrelse og minder i sin
Bygning om Fuglenes. Lugteorganerne er stærkest
udviklede hos Krokodiller og Skildpadder.
Næsehullerne er rummelige, Slimhinderne
støttes af anselige Muslingeben. Hos Slanger og
Øgler forekommer foruden de to Næsehuler
et eget parret Lugteorgan (det
Jacobson’ske Organ), hvis Nerve udspringer fra Enden
af Lobus olfactorius. De indre Næsebor
aabner sig i Reglen langt fortil i Munden og
fortsætter sig ofte som en Rende bagtil langs
Overkæbe-, Gane- og Vingeben. Hos Krokodillerne
støder denne Rendes Rande sammen, hvorved
der dannes et Rør, der udmunder langt bagtil
i Mundhulen. K.’s Øjne er i Reglen forsynede
med et øvre og et nedre Øjelaag, af hvilke det
sidste er meget bevægeligt. Hos Gekkoer,
Ormeøgler og Slanger findes dog ikke særlige
sondrede Øjelaag, men Øjet er her dækket af en
gennemsigtig urglasformet Kapsel, der er
adskilt fra Hornhinden ved et vædskefyldt Rum.
Nogle Folder fra Aarehinden, der rager ind i
Glaslegemet, svarer til »Kammen« i Fuglenes
Øje og til Ligamentum falciforme i Fiskenes.
En Blinkhinde, der optræder i den indre
Øjekrog, ledsages stedse af en Kirtel (Harder’sk
Kirtel). Foruden de to parrede Øjne findes
desuden hos Hatteria og mange Øgler f. Eks. hos
vore Firben og hos Staalormen, et uparret
saakaldt Isseøje. Det staar i Forbindelse med
en opadgaaende Forlængelse fra Hjernens
andet Afsnit og ligger i et lille Hul i Issebenet
ell. paa Grænsen mellem dette og Pandebenet.
Det ser ud som en Blære, hvis øverste Væg er
linseformet fortykket, og hvis nedadvendende
Del er en stærkt pigmenteret Nethinde.
Sandsynligvis har dette Isseøje hos mange fossile
K. (og Padder), hvis Issehul var meget
anseligt, været stærkt udviklet. I Høreorganet
viser Sneglen sig som en lidet fremtrædende
Udposning; kun hos Krokodillerne har den
Form som et anseligt, i Enden lukket Rør. En
Trommehule mangler hos Hatteria, Slanger og
lemmeløse Øgler, men findes hos de øvrige K.
En Høreknogle (Columella), der ligner
Paddernes, optræder stedse. Den slutter sig med den
ene Ende til Forgaardens ovale Vindue
og hæfter sig ved den anden til
Trommehinden, for saa vidt denne findes. Som et første
Anlæg til et ydre Øre kan man betragte en
Hudklap, der hos Krokodillerne lægger sig
hen over Trommehinden. Som
Smagsorganer betragtes særegne, om Smagsløgene hos
Pattedyrene mindende Cellegrupper, der
træffes forsk. St. i Mundhulen, f. Eks. i Ganen.
Naar undtages Skildpadderne, hvis
Kæberande er dækkede af et Hornnæb, er næsten
alle K. udstyrede med Tænder, der har deres
Plads paa Kæberne, men ogsaa undertiden kan
optræde paa Gane-, Vinge- og Plovben. I
Reglen har Tænderne kun een Rod, meget sjælden
to. De bestaar i det væsentlige af Dentin med
et Overtræk af Email. Hyppigst er de
kegleformede, men mange andre Former kan
optræde. I Alm. er de fasthæftede til Knoglerne
ved en Benmasse, sjælden sidder de i særlige
Tandhuler (Krokodiller). Et regelmæssigt
Tandskifte som hos Pattedyrene finder ikke Sted,
men nye Tænder dannes stadig til Erstatning
af de ældre, der efterhaanden falder ud.
Tungen, hvis Form er yderst forsk., er fasthæftet
bagtil, fri fortil. Fordøjelseskanalen har i det
hele en simpel Bygning. Tarmkanalen er gerne
meget kort, længst hos de planteædende
Landskildpadder, hvor dens Længde er 6—8 Gange
Kroppens. Krokodillernes Mave er delt i to
Rum, af hvilke det forreste meget muskuløse
og med Seneskiver forsynede Afsnit minder
om Fuglenes Kraase. — Lever og Bugspytkirtel
forekommer stedse hos K. — K. aander hele
Livet igennem ved Lunger, der i Alm. er
temmelig store og i Stand til at optage en ikke
ringe Mængde Luft. Den simpleste Form har
Lungerne hos Slanger og mange Øgler, hvor
de fremtræder som Sække, hvis Inderside
bærer lave, fremspringende Vægge. Hos
Slangerne, hvor den højre Lunge er meget stærkt
udviklet, den venstre oftest rudimentær ell.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
