Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krybdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krokodiller, Kæmpeøgler og Flyveøgler,
medens Skælkrybdyrene først fremtræder i Jura.
Hvaløglerne, der var store, med Luffer
forsynede Havdyr, naaede deres største
Udvikling i Lias og uddøde i Kridtperioden.
Navnlig p. Gr. a. deres Lemmers Bygning antog
Gegenbaur o. a. for ikke mange Aar siden,
at de var primitive Former, i Slægt med
Fiskene. Men efter at det har vist sig, at Albue-
og Spoleben hos de ældste Former
(Mixosaurus) var længere end hos de yngre, er den
Anskuelse trængt igennem, at deres Luffer maa
betragtes som en specialiseret Lemmeform.
Svaneøglerne (Sauropterygia), der
ligesom Hvaløglerne var Havdyr, optraadte i
Trias, Jura og Kridt. Hos de ældste Former
fandtes alm. Svømmefødder med 5 Tæer, hos
de yngre mere pelagiske Dyr var Lemmerne
omdannede til ægte Luffer. Skildpadder
viser gennem alle Jordperioder (fra Trias) de
samme typiske Karakterer som i Nutiden. Det
er derfor en meget isoleret Orden, om hvis
Oprindelse intet vides. De største Former
kendes fra Tertiærtiden. Krokodillerne
undergaar under deres geol. Udvikling en
Forvandling, der kan forfølges Skridt for Skridt,
og som afgiver et særdeles smukt Bevis for
Afstamningslæren. I to Retninger spores denne
Udvikling særlig tydelig, nemlig derved, at
Hvirvelformen er gaaet fra den amficøle
(dobbelthule) hos alle ældre Former til procøle
(hul fortil, hvælvet bagtil) hos alle yngre
Former, og derved at de indre Næsebor i
Tidernes Løb er rykkede længere og længere
bagtil. De ældste Krokodiller, der findes i øvre
Trias, minder i visse Bygningsforhold baade
om Kæmpeøgler, Rhynchocephalia og
Skælkrybdyr. Kæmpeøglerne (Dinosauria),
der var talrige og vidt udbredte i den
mesozoiske Periode, tæller bl. deres Repræsentanter
de største af alle kendte Landhvirveldyr. De
var meget forsk. i Legemsbygning og Levevis,
og nogle Forf. adskiller dem endogsaa i fl.
(3—4) Ordener. De vigtigste Grupper var
Sauropoda, Theropoda og Orthopoda. Navnlig den
sidste Gruppe minder ved Bækkenets og
Baglemmernes Bygning i høj Grad om Fuglene,
og mange Forskere har her villet finde
Fuglenes Stamformer, en Antagelse, der dog ikke
kan betragtes som fuldt bevist. Bl. de andre
Krybdyrordener er det Theromorpha,
Rhynchocephalia og Krokodiller, der synes at vise
mest Overensstemmelse med Kæmpeøglerne.
Flyveøglerne (Pterosauria) findes kun i
øvre Trias, Jura og Kridt og naar deres
Hovedudvikling i øvre Jura. Endskønt de i fl.
Bygningsforhold nærmer sig Fuglene, adskiller
de sig dog skarpt fra disse saavel som fra de
andre Krybdyrordener. Skælkrybdyrene
(Lepidosauria ell. Squamata) staar ikke
Rhynchocephalierne meget fjernt og har
sandsynligvis udviklet sig fra disse. De deles i 3
Underordener: Øgler (Lacertilia), Slanger
(Ophidia) og Pythonomorpha. Den sidste Gruppe,
der omfatter store langstrakte Havdyr, kendes
kun fra yngre Kridt. De minder i mange
Forheld, særlig i Hjernekassens Bygning, om
Varanerne, men opfattes vistnok bedst som en
Gruppe sideordnet med Øgler og Slanger
(Cope, Zittel, Baur). De ældste kendte Øgler er
fra Jura, de ældste Slanger fra Kridttiden.
Systematik. K. blev først i Beg. af 19.
Aarh. betragtede som en egen Klasse. Linné
stillede dem sammen med Padderne og kaldte
Gruppen Amphibia; men efter at Brongniart
1797 havde paavist store Forskelligheder
mellem Padder og Krybdyr, blev disse af Latreille,
Blainville og Merrem (1804—20) opstillede som
to med hinanden ligestillede Klasser:
Amphibia og Reptilia. En tilfredsstillende Systematik
af K. kunde dog først begrundes, efter at de
talrige fossile Former var blevne nærmere
undersøgte (af Owen, Huxley, Marsh, Cope, Baur
o. a.). Overensstemmelse i Afgrænsningen af
de forsk. Ordener er ingenlunde naaet endnu,
og ikke engang Opfattelsen af Krybdyrene som
en særlig Klasse er blevet anerkendt af alle.
Medens man tidligere mente, at K.’s nærmeste
Slægtninge var Padderne, er man
efterhaanden gaaet over til den Anskuelse, at de slutter
sig nærmest til Fuglene. Huxley har endogsaa
forenet Fugle og Krybdyr til een Klasse under
Navnet Sauropsida. De Karakterer, ved hvilke
han forbinder disse Grupper og stiller dem i
Modsætning til Pattedyrene, er navnlig flg.:
1. De har ikke Haar. 2. Hvirvlerne har ikke
Epifyser. 3. Kun en enkelt Nakkeledknude er
til Stede. 4. Incus og Malleus har ikke
Funktion som Høreknogler. 5. Mellem Underkæben
og Hjernekassen er der indskudt et
Kvadratben. 6. Hver af Underkæbens Grene er
sammensat af fl. Ben. 7. Ankelledet er ikke
mellem Skinneben og Springben (Astragalus), men
mellem den proksimale og distale Del af
Fodroden. 8. Hjernen mangler Hjernebjælke
(Corpus callosum). 9. De røde Blodlegemer er
ovale og forsynede med Kerne. 10. Krophulen
er ikke delt ved et fuldstændigt Diaphragma
(Mellemgulv). 11. Der er ingen
Moderkage-(Placenta-) Dannelse. 12. Mælkekirtler
forekommer ikke. Paa den anden Side adskilles
Krybdyr og Fugle fra Padderne bl. a. ved flg.
væsentlige Karakterer: 1. Fosteret er omgivet
af Fosterhinder. 2. Gæller mangler aldeles. 3.
Første og anden Krophvirvel er udviklede som
Ring- og Taphvirvel. 4. Kun een
Nakkeledknude forekommer. 5. Hjertekamret er
fuldstændigt ell. ufuldstændigt delt. De fleste Zoologer
i Nutiden anser det dog for mest naturligt at
holde K. og Fugle ude fra hinanden som to
selvstændige Klasser. Adskillelseskaraktererne
for Fuglene bliver da flg.: 1. De er dækkede
af en Fjerklædning. 2. Den nederste Række
af Fodrodsknogler smelter sammen med
Mellemfoden. 3. De har kun een Aortabue. Om
den Omstændighed, at de er varmblodede Dyr,
adskiller dem f. Eks. fra de uddøde
Flyveøgler, er meget tvivlsomt. Sluttelig maa
bemærkes, at man i Nutiden ogsaa lægger stor
Vægt paa, at der bl. de uddøde K. findes
Former — Cynodonterne bl. Theropoderne — der
i Hovedets Skelet viser betydningsfulde
Overensstemmelser med Pattedyrene; dette fører
til, at Forholdet mellem K. og Padder paa
den ene Side, og mellem K., Fugle og
Pattedyr paa den anden Side nu gerne opfattes
saaledes, at Krybdyrstammen er udsprungen fra
paddelignende Forfædre, medens Fugle og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
