Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kryptorkisme - kryptozoisk Gruppe - Krysalide - Krysanilin - Krysanthemum - Krysarobin - Kryslinger - kryso - Krysopras - Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blevne liggende oppe i Underlivet som i
Fosterlivet. Reglen er, at det fuldbaarne Drengebarns
Testikler begge ligger i Pungen; ofte foregaar
Nedstigningen dog først kort efter Fødselen,
men i sjældne Tilfælde finder denne
Nedstigning først St. hen i Drenge- og Ynglingeaarene,
sjælden først i Manddomsaarene. Varer
Nedstigningen Pubertetsudviklingen over, forbliver
Individet rimeligvis Kryptorkist for Livet. K.
kan være een- ell. dobbeltsidig. K. medfører,
naar den er dobbeltsidig, som Regel
Ufrugtbarhed p. Gr. a. Mangel paa Udvikling af de to
Kirtler. K. kan være komplet, hvor Kirtlerne
sidder oppe i Underlivet, ell. inkomplet, hvor
de sidder i Lyskekanalen. K. kan være
vekslende, hvor Kirtelen snart er oppe i
Underlivet, snart nede i Pungen. Af disse Former er
den sidste den gunstigste, da den gerne ender
med Helbredelse ved den udvoksne Alder, uden
at der gøres noget. Testis’ Leje i Kanalen giver
gerne Smerter og medfører Nødvendighed for
Operation, hvis ikke Testis kan trykkes ned i
Pungen ved Bandager. Den højeste Grad,
Testis’ Leje i Underlivet, kan sjælden hæves
uden ved Operation, men denne er noget
usikker, fordi man kan træffe saa kort Streng til
Testis, at denne ikke lader sig trække ned i
Pungen. K. er en bestemt Underafdeling af
Ektopi af Testiklen (se Ektopi).
(E. A. T.). J. P. H.
kryptozoisk Gruppe, d. s. s.
proterozoisk Gruppe.
Krysalide, d. s. s. Puppe, se Insekter.
Krysanilin, se Fosfin.
Krysanthemum, d. s. s.
Chrysanthemum.
Krysarobin, d. s. s. Chrysarobin.
Kryslinger, Benævnelse for Bærrene af
Tyttebærplanten (se Bølle).
kryso . . ., d. s. s. chryso . . .
Krysopras, se Siliciumdioxyd.
Krystal (gr., betyder Is) var i Oldtiden Navn
paa den vandklare Bjergkrystal fra Alperne
o. a. St., men anvendes nu uden Hensyn til
Klarheden om alle Legemer, som ved deres
Dannelse af sig selv har antaget en af plane
Flader (Krystalflader) begrænset Form.
Erfaringen har lært, at de allerfleste Stoffer er i
Stand til at danne K.; Undtagelse gør kun de
saakaldte amorfe Stoffer (f. Eks. Rav, Opal,
Glas).
Krystaldannelse (Krystallisation).
Enhver K. har fra først af været mikroskopisk
liden; ved Substanstilførsel fra Omgivelserne
vokser den, og Krystalvæksten bestaar
simpelt hen i Aflejring af ny Substans af samme
Slags uden paa K. Krystaldannelsen
forudsætter, at vedk. Stof foreligger i smeltet ell.
luftformig ell. opløst Tilstand, og den vedvarer,
saa længe Afkøling ell. Opløsningsmidlets
Fordampning ell. kemiske Indvirkninger bringer
Stoffet til Udskillelse. Fuldkommen Ro og
meget langsom Udskillelse befordrer Dannelsen af
store og veludviklede K. Saaledes faar man
uden Vanskelighed Alunkrystaller af adskillige
cm’s Størrelse, naar man lader en
Alunopløsning hensfaa i fl. Døgn i et Rum med
uforandret Temp., og saaledes at Vandet damper
yderst langsomt bort; ved Indkogning og
Omrøring af Opløsningen faas derimod ganske
smaa K. I Naturen, hvor Krystaldannelse
jævnlig foregaar under særlig rolige Forhold,
træffes undertiden K. paa over 1 m’s Længde.
Under Væksten hænder det jævnlig, at fremmede
Legemer indesluttes i K.; men hvor
Forholdene tillader det, skubber den voksende K. de
fremmede Legemer bort. Hvert Stof har som
Regel sine ejendommelige Krystalformer, og K.
vokser som Regel kun med Substans af samme
Art som den selv (Undtagelse danner de
isomorfe Legemer, se Isomorfi); i
Krystalformen har man derfor en vis Garanti for
Stoffets Renhed, ligesom man ogsaa benytter
Genopløsning og fornyet Krystaldannelse
(Omkrystallisation) til at rense opløselige
Stoffer. — Efter Dannelsesmaaden skelnes
mellem K., som er dannede siddende, og
saadanne, der er dannede svævende. De første
mangler Krystalflader paa den Side, hvor de
har været hæftede fast til Omgivelserne; de
sidste har Krystalflader paa alle Sider,
saaledes Snekrystaller, der opstaar i Luften,
Gipskrystaller, der udskilles i blødt og eftergivende
Ler, og de porfyriske Bjergarters K., som
under deres Dannelse svæver i den smeltede
Stenmasse.
K.’s Vinkelforhold. Ved Maaling af
K.’s Form (se Goniometer) har man
fundet Loven om Vinklernes Konstans ɔ:
de Vinkler, som Krystalfladerne danner med
hverandre, ændres ikke under Væksten og
genfindes paa andre K. af samme Stof. Denne Lov
er ufuldstændig, bl. a. fordi der under Væksten
kan tilkomme Flader med ny Retninger og
forsvinde ældre; det udtømmende Udtryk for
Fællesskabet i Form hos alle de K., hvert
enkelt Stof kan danne, har man i
Parameterloven (»Krystallografiens Grundlov«). Denne
Lov gør det muligt for ethvert Stofs K. at
beregne alle de Krystalformer og Vinkler, som
kan eksistere, naar man blot kender Vinklerne
mellem 4 Krystalflader, der ikke skærer
hverandre i parallelle Kanter (se nærmere ndf.).
Af Parameterloven kan man i teoretisk
Henseende slutte, at alle K. er opbyggede af
Smaadele (Molekuler), som paa alle Leder er
ordnede regelmæssig i retlinede Rækker.
Krystalakser og Parametre. Ved
Beskrivelsen af K. gaar man ud fra tre Akser
(Koordinatakser, »Aksekorset«), hvis Retninger
vælges parallelle med tre Kanter paa K.
Enhver Krystalflades Beliggenhed angives ved de
Længder (Fladens Parametre), som den
afskærer af Akserne (regnet fra disses
Skæringspunkt), og Fladens Stilling i Forhold til
Akserne angives ved Forholdene mellem to
og to af Parametrene
(Parameterforholdene). For hver Slags K. vælges en
»Grundform«, en Flade, som skærer alle tre Akser;
forholder Grundformens Parametre sig som
a: b: c (hvilke Forhold i Reglen er irrationale),
vil der — saaledes lyder Parameterloven —
hos vedk. Stof kun kunne eksistere Krystalflader,
hvis Parameter forhold kan skrives pa: qb: rc,
hvor p, q og r (Afledningstallene) er
smaa hele Tal ell. ∞.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
