Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystal - Krystalakse - Krystaldannelse - Krystalelektricitet - Krystalformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bølgebredder er af meget smaa Dimensioner, der
nogenlunde svarer til Afstanden mellem de
enkelte Bygningselementer i Krystallerne, og som
Følge deraf lider Røntgenlyset meget
karakteristiske Afbøjelser ved at gaa igennem en
Krystal. Undersøgelsen foretages paa forsk.
Maade; den Laue’ske Metode bestaar i, at man
lader et meget snævert Bundt Røntgenlys
passere gennem en Krystalplade og derefter
paavirke en fotografisk Plade, paa hvilken der da
dannes et Billede af en stor Mængde
Lyspunkter, ordnede efter Krystallens
Symmetriegenskaber. Den Bragg’ske Metode bestaar i, at
Lyset reflekteres fra en Krystalflade,
hvorefter dets Intensitet under forsk.
Indfaldsvinkler bestemmes, af hvilken man da kan gøre
sig vigtige Slutninger ang. K.’s Struktur. Det
har nu vist sig, at de enkelte
Bygningselementer i K. ikke er de kemiske Molekuler, men de
enkelte Atomer, som er ordnede paa en for
hvert enkelt Stof ganske bestemt Maade.
Molekulerne og de alm. antagne Bindinger inden for
disse kan ikke antages at eksistere i det
krystalliserede Stof.
Der er efterhaanden bleven undersøgt en
hel Del Stoffer, naturligvis særlig saadanne,
der har en forholdsvis simpel kemisk
Sammensætning og regelmæssig Krystalform. Det vil
føre for vidt her at gennemgaa fl. af disse, og
Forholdene skal derfor oplyses ved et enkelt
Eksempel. Kogsalt (Klornatrium) er opbygget
i et simpelt Terningnet, som vist i Fig. 5, hvor
hverandet Punkt maa tænkes at være et
Natriumatom og hverandet et Kloratom.
Herved bliver hvert Natriumatom nærmest
begrænset af 6 forsk. Kloratomer i nøjagtig
samme Afstand og omvendt, og det vilde bryde
enhver Symmetri, hvis man vilde tænke sig et
enkelt Natrium- og et enkelt Kloratom
forbundne til et Molekule. Afstanden mellem to
nærmest til hinanden grænsende Atomer er
0,000000549 mm.
(N. V. U.). O. B. B.
Krystalakse, se Krystal.
Krystaldannelse, se Krystal.
Krystalelektricitet, se
Pyroelektricitet og Piezoelektricitet.
Krystalformer. Man skelner hos
Krystallerne mellem Enkeltformer og Kombinationer.
De første dannes af en hvilken som helst
Krystalflade i Forening med alle de Flader,
som i Medfør af Symmetrien (se Krystal)
maa ledsage den; en terningformet
Kogsaltkrystal er saaledes en Enkeltform. Alle
Fladerne paa samme Enkeltform er kongruente,
naar Krystallen er helt regelmæssig udviklet;
deres Antal kan være desto større (indtil 48),
jo højere en Grad af Symmetri der findes;
omvendt er, naar Symmetri mangler, hver Flade
en Enkeltform. De fleste Krystaller er
Kombinationer ɔ: begrænsede af mere end een
Enkeltform; eksempelvis er Kalkspatkrystallen, Fig. 1,
en Kombination af een Enkeltform med 6
Flader (a) og een med 2 (c); de sidste følges ikke
altid med de første, Fig. 2 viser saaledes en
anden alm. Kombination hos samme Mineral.
Antallet af Enkeltformer i en Kombination kan
være meget stort.
Efter K.’s forsk. Grad af Symmetri inddeles
de i Klasser. Af saadanne gives der som
Følge af Parameterloven kun et begrænset
Antal, nemlig 32; de sammenfattes i
Hovedafdelinger, de saakaldte Krystalsystemer.
Forskellen mellem disse ligger i Aksekorsets
Art; dette vigtige Hjælpemiddel for
Beskrivelsen vælges ikke vilkaarlig, men paa bestemt
vedtagne Maader, navnlig saaledes, at det
letter Overblikket over Symmetriforholdene og
for sig alene bliver mindst lige saa symmetrisk
som vedk. Krystal. Til hvert System hører da
fl. Klasser, som har visse Symmetriegenskaber
fælles; den mest symmetriske Klasse i hvert
System betegnes som den holoedriske;
i de øvrige, mindre symmetriske Klasser har
en Del af Enkeltformerne kun 1/2 ell. 1/4 saa
mange Flader som de tilsvarende i den
holoedriske Klasse og kan afledes af disse ved, at:
man paa bestemte Maader udelader 1/2 ell. 3/4
af Fladerne. Man taler derfor om
hemiedriske (halverede) og tetartoedriske
(Fjerdedels-)- Former og Klasser. Denne
Afledningsmaade benyttes meget, fordi de
holoedriske Former p. Gr. a. deres større
Regelmæssighed lettere fæstner sig i Bevidstheden;
i hvert Krystalsystem lægger man da
Hovedvægten paa de holoedriske Former. En Del
Enkeltformer er i de fleste Systemer fælles for
alle Klasserne. Krystalsystemerne er flg.:
I. Det regulære System har 3 paa
hverandre vinkelrette, lige lange Akser. I den
holoedriske Klasse er her ikke mindre end 9
Symmetriplaner, og her forekommer de
fladerigeste Enkeltformer i Krystalverdenen. Der er 7
Slags Enkeltformer (se Fig. 3—9), nemlig
Terning (Fig. 3), Oktaeder (Fig. 4),
Rombedodekaeder ell. Granatoeder (Fig.
5), Pyramideterning (Fig. 6),
Pyramideoktaeder (Fig. 7), Ikositetraeder
(Fig. 8) og Heksakisoktaeder (Fig. 9).
Eks. paa Kombinationer giver Fig. 11
(Blyglans; de 3 førstnævnte Enkeltformer) og Fig.
12 (Granat; Rombedodekaeder og
Ikositetraeder). — Af Systemets øvrige Klasser er de
vigtigste den tetraedrisk-hemiedriske,
i hvilken bl. a. Oktaederet er erstattet af den
halverede Form, det regulære Tetraeder, og
den pentagonal-hemiedriske, hvor
Pyramide terningen er erstattet af
Pentagonaldodekaederet (Fig. 10; Eks.
Svovlkis).
II. I det heksagonale System benyttes
undtagelsesvis 4 Akser, hvoraf de 3, Biakserne,
er lige lange, ligger i samme Plan og danner
60° med hinanden, medens den 4.,
Hovedaksen, er af afvigende Længde og vinkelret
paa de andre. Hovedaksen stilles lodret. I
Systemets holoedriske Klasse er der 7
Symmetriplaner; af Enkeltformerne har nogle en
regelmæssig 6-kantet Grundflade, nemlig den
heksagonale Pyramide (rettere
Dobbeltpyramide) Fig. 13 og det heksagonale
Prisme, Fig. 14, som siges at være af
første Art (ell. Proto pyramide og -prisme),
naar de saaledes som de afbildede har
Biakserne gaaende ud til Vinkelspidserne af
Grundfladens Sekskant; de kan ogsaa være saaledes
stillede, at Biakserne gaar ud til Midten af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
