Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hævdes endogsaa, at Fremkomsten af alle Til-
fælde af K. hovedsagelig ell. udelukkende
skyldes cellulære Abnormiteter, hvis Aarsag bør
søges alene i konstitutionelle og cellulære
Ejendommeligheder (Endogene
Kræftteorier). En fremtrædende Plads bl. saadanne
Teorier indtager den Cohnheimske
Hypotese, iflg. hvilken alle Svulster antages at
være af medfødt Oprindelse og først og
fremmest at bero paa, at der under Vævenes tidlige
Udvikling i de forsk. Organer ophobes
embryonale Celler i større Mængde, end Vævets
normale Udvikling nødvendiggør. De
embryonale Celler bevarer da vedblivende deres
uudviklede Karakter, og hvis de under
Organismens fortsatte Vækst udvikles videre, kan de
p. Gr. a. deres voldsomme embryonale
Vækstenergi, der langt overgaar de omgivende
normale Cellers, bliver Udgangspunkt for
Kræftdannelsen.
Mod Cohnheims Teori er rejst
væsentlige Indvendinger, bl. a. at den ikke besvarer
Spørgsmaalet om Oprindelsen af den Impuls,
som dbg maa betragtes som paakrævet for i den
udviklede Organisme at bringe det embryonale
Væv i Vækst. Trods sine Mangler har denne
Hypotese dog haft overordentlig Bet. ved skarpt
at fremdrage et Moment, de embryonale
Misdannelser af Vævene, som utvivlsomt danner
Udgangspunktet for talrige Svulster
(embryonale S.), bl. hvilke ogsaa kan findes
virkelige Kræftsvulster (f. Eks. Carcinomer udviklede
paa Halsens Sidepartier fra Rester af de foetale
Bronchialfurer [branchiogene C.],
ondartede Spytkirtelsvulster o. fl.). Og da saadanne
»embryonale« Svulster allerede kan være
udviklede hos det nyfødte Barn, ligger det nær
at forklare visse Kræftsvulsters Tilblivelse alene
som Resultat af en videre Udvikling af
fejlagtigt lejrede ell. misdannede embryonale
Vævsceller. Udfaldet af enkelte eksperimentelle
Undersøgelser (Askanazy) anføres undertiden
som Støtte for en saadan Opfattelse.
Andre Teorier tillægger medfødte
Abnormiteter overvejende Bet. som disponerende Aarsag
til K., og da det næppe kan betvivles, at
Kræftsvulster stedse tager deres Udgangspunkt
fra enkelte Celler ell. Cellegrupper i Organerne,
antages Dispositionen at bero paa, at disse
indeholder cellulære Elementer, hvis medfødte
abnorme Egenskaber gør dem i særlig Grad
tilbøjelige til under Indflydelse af Irritamenter
senere hen i Livet at blive Udgangspunktet for
K. At paavise saadanne særligt paavirkelige,
ejendommeligt organiserede Celler er dog ikke
lykkedes, og som tidligere omtalt kan der ej
heller tilskrives fuldt udviklede, virkelige
Kræftceller noget konstant morfologisk Særpræg.
Spørgsmaalet om, hvorvidt K. er arvelig ɔ:
om Egenskaber, der medfører ell. begunstiger
Udvikling af K., kan nedarves, har gennem
lange Tider været et meget omdiskuteret
Spørgsmaal. Allerede den ældre Literatur indeholder
talrige Meddelelser om Slægter, bl. hvis
Medlemmer saa stort et Antal har været kræftsyge,
at Tanken om Arvelighed synes nærliggende,
selv om familiær Hyppighed af K. som omtalt vil
kunne skyldes statistiske Tilfældigheder. Der
foreligger Beretninger om enkelte langvarige og
omfattende Laboratorieundersøgelser af store
Rækker af Forsøgsdyr (Mus), der synes at
paapege, at Arvelighed virkelig kan spille en
Rolle, men Resultaterne trænger til Bekræftelse,
og Arvelighedsproblemet er endnu ikke løst.
I Modsætning til de her omtalte Teorier søger
andre Aarsagen til Kræftudvikling ikke i
medfødte Ejendommeligheder, men i Egenskaber,
som de fuldt udviklede Celler efterhaanden
erhverver under Individets Liv, særligt
Alderdomsforandringer. Da ægte epiteliale Kræftsvulster
med langt overvejende Hyppighed forekommer
hos ældre ell. gl. Mennesker og Dyr, betragtes
senile Forandringer alm. som disponerende for
K., ell. K. opfattes endogsaa som en ren
Alderdomssygdom, hvis væsentlige og egl. Aarsag bør
søges i hele Organismens ell. i visse Cellers ved
Seniliteten ændrede Egenskaber.
Mod Aldersdispositionens alt overvejende Bet.
taler dog allerede den Omstændighed, at K.,
omend i sjældne Tilfælde, kan iagttages som
medfødt Sygdom, endvidere at K. af meget forsk.
Art — om end ogsaa sjældent — udvikles hos
unge Mennesker og Børn, og at nogle Former
af K. omtr. lige saa hyppigt forekommer hos
Yngre som hos Ældre. Endelig har K. ofte et
særlig ondartet og hurtigt Forløb hos unge
Individer.
Ej heller de hidtil tilendebragte
eksperimentelle Undersøgelser over Spiropterakræft og
Tjærekræft godtgør, at høj Alder er en særlig
disponerende Faktor for Udviklingen af disse
Kræftformer, og endelig maa Iagttagelser over
enkelte andre Former af K. (Anilinkræft, o. fl.)
siges at tyde paa., at visse Kræftformers
fortrinsvise Udvikling i den høje Alder ogsaa
kunde tænkes at skyldes, at fys.-kem. Irritamenter,
der ligger til Grund for deres Udvikling,
hyppigt kræver saa langt et Tidsrum til at
fremkalde Sygdomme, at de ramte Individer
allerede af denne Grund maa være ældre, naar
Kræftsvulsten er udviklet.
At Disposition for K. i al Alm. i væsentlig
Grad skulde paavirkes af Levevis, Ernæring o. l.
Faktorer, er blevet yderst tvivlsomt, efter at
nyere Undersøgelser har godtgjort, at
Kræftsygdommen forekommer i alle Lande og paa alle
Breddegrader, og som det synes angriber
Kødspisere og Vegetarianere med omtr. samme
Hyppighed.
Endelig har man ogsaa tilskrevet andre
Faktorer Indflydelse paa Dispositionen for K.,
deriblandt Kønskirtlerne o. a. Kirtler med endokrin
Sekretion, hvis Hormoner naturligvis i første
Linie tænkes at paavirke Kræftudvikling i de
Organer, til hvilke saadanne Kirtler staar i
særlig Relation. Enkelte Forsøgsrækker (Loeb)
synes saaledes at paapege, at Tilbøjeligheden til
Udvikling af K. i Mælkekirtelen aftager hos
Mus, hvis Æggestokke er fjernede.
Problemet om Disposition for K. er endnu
yderst lidet oplyst. De hidtil foretagne
Undersøgelser, maa i det hele siges at tyde paa, at
Begrebet Kræftdisposition vist næppe lader sig
opretholde i sin Alm. ɔ: som en særlig
Tilbøjelighed til overhovedet at blive angrebet af K.,
uanset Kræftlidelsens Art, Sæde og Oprindelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
