Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krønikernes Bøger - Krøs (Se Bughinde og Tarmkanal) - Krøs (Rende i Tøndestaver) - Krøsbær - Krøsus - Krøyer, Hans Ernst - Krøyer, Henrik Nikolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men K. er et værdifuldt Vidnesbyrd om deres
egen Tid, og hist og her kan de have beholdt
en Meddelelse, som er gaaet tabt i
Kongebøgerne; som Kilder til den ældre Tid staar de
naturligvis langt under disse.
J. P.
Krøs (mesenterium), se Bughinde og
Tarmkanal.
Krøs, Rende i Tøndestaver til Indsætning af
Bund og Laag, hvorved altsaa Tøndens Lukke
dannes.
F. W.
Krøsbær, Benævnelse for Bærrene af
Tyttebærplanten (se Bølle).
Krøsus, se Kroisos.
Krøyer [’kråj’ər], Hans Ernst, dansk
Musiker, nedenn.’s Broder, f. 31. Jan. 1798 i
Kbhvn, d. 24. Marts 1879 smst. Efter at være
bleven Student 1815 tog han livlig Del i
Studenterlivet, navnlig i Studentersangen, som
begyndte at komme op i 1820’erne. Sammen
med Rosenkilde, Chr. Winther og Abrahams
dannede han en Kvartet og gjorde sig tillige
bemærket som Komponist bl. a. af Melodierne
til »Verbum amare«, »Her under Nathimlens
rolige Skygge«, »Muser har Glæden, Druen
kær«, ligeledes »Der er et yndigt Land«,
komponeret 1823. Som Nationalsang kan denne
Melodi dateres fra Festen paa
Skamlingsbanken 1844. I Stiftelsen af
Studentersangforeningen deltog dog K. ikke. Af hans Sange
fremgaar det, at K. var en begavet og intelligent
Musiker; ogsaa nogle Danse for Klaver af ham
nævnes med Udmærkelse. Men han trak sig
hurtig tilbage. Efter at han 1844 var bleven
Kantor ved Slotskirken, hvilken Stilling han
beholdt til sin Død, hørte man ikke mere til
ham som Komponist.
A. H.
Krøyer [’kråj’ər], Henrik Nikolai, dansk
Zoolog, f. 22. Marts 1799 i Kbhvn, d. 14. Febr
1870 smst. Efter at hans Moder var død og
Faderen rejst til Vestindien, tog Lægen,
Etatsraad Bang sig
af ham og
sørgede for
hans
Uddannelse 1816
blev K.
Student og tog
1817
filologisk-filosofisk
Eksamen,
hvorefter han
begyndte at
studere Medicin.
Dette Studium
opgav han et
Par Aar
senere for at
studere Historie
og Filologi.
Han tog ivrig
Del i
Studenterlivet, og i Forening med Digteren Chr.
Winther o. a. blev han 1820 Medstifter af
Studenterforeningen. Da den gr. Frihedskrig var
begyndt 1821, blev K. greben af Begejstring for
det undertrykte Folk, og under alle Haande
Besværligheder, Nød og Skuffelser drog han
til Krigsskuepladsen, hvor han til sin Sorg
fandt Grækerne som et usselt, demoraliseret
Folk. Septbr 1823 kom han hjem, fattig og
dybt skuffet. Ved Manuduktioner ernærede han
sig til 1827, da han blev ansat som Adjunkt ved
Stavanger’s Latinskole. Her blev han angreben
af en langvarig Nervefeber, under hvilken han
blev kærlig plejet af en ung Pige, Birtha
Gjæsdal, som senere (1833) blev hans Hustru. I
Stavanger vaagnede hans Interesse for
Zoologien, og efter sin Hjemkomst 1830 blev han
ansat som Lærer i Naturhistorie ved
Landkadetakademiet og nogle af de største Skoler. Han
udgav i disse Aar fl. Lærebøger i Naturhistorie,
som vandt fortjent Anerkendelse.
Med 1834 begynder et nyt Afsnit af K.’s Liv.
I dette Aar kom han i Forbindelse med
Konferensraad Jonas Collin, som gennem hele sit Liv
blev ham en trofast og virksom Ven. Gennem
Rentekammeret skaffede han K. Understøttelse
til at foretage vidtløftige Rejser til Undersøgelse
af Danmarks Fiskerier. Af det store Værk, hvori
K. agtede at nedlægge Resultatet af disse
Undersøgelser, udkom dog kun nogle Partier, der
imidlertid sammen med K.’s omhyggelig
udførte Arbejder over Krebsdyr skaffede ham et
meget anset Navn ogsaa uden for Danmark.
Dette gælder navnlig om det monumentale
Værk »Danmarks Fiske«, der udkom i tre store
Bd (1838—53). 1837 udgav K. »Grønlands
Amfipoder«, for hvilket Arbejde han fik Vid. Selsk.’s
Sølvmedaille. S. A. begyndte han Udgivelsen af
»Naturhistorisk Tidsskrift«, der hurtig vandt
fortjent Anerkendelse, og hvortil hans Navn
altid vil være knyttet; da Statsunderstøttelsen
ophørte 1849, gik Tidsskriftet ind, men det
fortsattes senere af J. C. Schiødte. 1838—39
deltog K. i den videnskabelige Ekspedition til
Spitsbergen, som den fr. Regering lod foretage
med Korvetten »La Recherche«. 1840 blev han
Medlem af Vid. Selsk. og rejste s. A. med
Fregatten »Bellona« til Sydamerika. 1845 ansøgte
K. om Professoratet i Zoologi og om
Overinspektørposten ved det kgl. naturhistoriske
Museum. Begge disse Pladser besattes
imidlertid af andre Mænd, hvad K., med Rette ell.
Urette, betragtede som en stor Forbigaaelse,
og nærmest fra dette Tidspunkt daterer sig da
de zoologiske Stridigheder, som fra begge Sider
førtes med stor Heftighed, og hvori ogsaa yngre
Zoologer deltog. I disse Stridigheder fandt K.
en trofast og intelligent Støtte i den bekendte
Entomolog J. C. Schiødte, og det lykkedes K.’s
ubøjelige Energi og medfødte Humor at holde
Modet nogenlunde oppe, indtil hans Helbred
efter en større Rejse til den nordamerikanske
Vestkyst (1853—54) fik et uopretteligt Knæk.
1869 søgte og fik han sin Afsked som
Museumsinspektør, og det flg. Aar døde han af den
Rygmarvssygdom, der havde gjort Slutn. af
hans Liv til en haabløs Lidelse. Efter hans
Afskedigelse traadte et stort Antal nordiske
Zoologer sammen med det Formaal at overrække
ham en stor Medaille med hans Portræt, men
K. oplevede ikke Medaillens Fuldførelse.
Antallet af K.’s videnskabelige Arbejder er
meget betydeligt. Foruden de Skr, som ovf. er
nævnte, maa anføres: »De danske
Østersbanker« (1837), »Ichthyologiske Bidrag« (1836—47),
 |
| H. N. Krøyer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
