Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kshemendra - kt. - Ktenodipteriner - Ktenoidskæl - Ktesias - Ktesibios - Ktesifon (Athener) - Ktesifon (By) - K'tib - Ktima - Kuando - Kuang-Hsu - Kuango - Kuangsi - Kuangtshoufu - Kuangtung - Kuara
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bṛihatkathā-mañjarī (udgivet og
oversat paa Fransk af G. Lévi i »Journal
Asiatique« [1885—86]). K. skal ogsaa have forfattet
fl. Dramaer, samt forsk. andre Digte, af hvilke
nogle findes udgivne i det ind. Samlerværk
»Kāvyamālā«. (Litt.: A. A. Macdonell,
History of Sanskrit-Literature [London 1900]).
M. Winternitz, »Gesch. d. ind. Litt.«, 2 Bd
[Leipzig 1920]; St. Konow, [1920, i
»Grundriss d. indo-arischen Philol.«[).
D. A.
kt., i England Forkortelse for knight,
Ridder.
Ktenodipteriner, se Lungefisk.
Ktenoidskæl kalder man hos Fiskene
saadanne Skæl, hvis Bagrand er udstyret med fine,
tornlignende Spidser.
Ad. J.
Ktesias [gr. -’si-] fra Knidos, gr.
Historieskriver og Læge, levede omkr. 400 f. Kr. Han
faldt i pers. Fangenskab og tilbragte 17 Aar i
Persien. I Slaget ved Kunaxa (401) var han
med i Perserkongens Følge. Efter at være
kommen tilbage til sit Hjem skrev han et Værk om
Persiens Historie i 23 Bøger. Han havde hertil
benyttet pers. Kilder, og da han tillige kendte
Landet nøje af Selvsyn, er det let forstaaeligt,
at hans Synspunkter paa mange Maader maatte
afvige fra de andre gr. Historieskriveres. Han
polemiserede ogsaa heftig mod dem, men er
paa den anden Side selv ofte bleven
beskyldt for Upaalidelighed. Han skrev ogsaa et
mindre Værk om Indien med en hel Del
fabelagtige Meddelelser m. m. Hans Værker er
tabte, men vi har nogle Udtog af Fotios, og
desuden synes Diodor, Plutarch o. a. delvis at
have benyttet dem. Resterne er udgivne af
Lion (Göttingen 1823), Baehr (Frankfurt 1824)
og Gilmore (London 1888) og desuden af C.
Müller i Dindorf’s Herodot-Udgave (Paris
1844). (Litt.: Blum, »Herodot und K.«
[Heidelberg 1836]; Rüter, De Ctesiæ Cnidii fide
et auctoritate [Bielefeld 1873]).
H. H. R.
Ktesibios fra Askra, gr. Mekaniker af den
aiexandrinske Skole (c. 150 f. Kr.), har efter
senere Beretninger, især Vitruv’s,
sandsynligvis opfundet en Trykpumpe, hvormed han,
ved Hjælp af Vand, sammenpressede Luft, som
han benyttede i sit Vandorgel. Han lavede
Vandure, hvori en fin Vandstraale lidt efter
lidt fyldte et Kar, hvori der var en Svømmer,
som ved en Tandstang satte et Viserværk i
Bevægelse. Hans Elev var den mere bekendte
Heron. Denne kendte den togrenede
Hævert, der maaske er opfunden af K.
K. S. K.
Ktesifon [gr. -’fo.n], en Athener, som 336
f. Kr. foreslog, at man skulde hædre
Demosthenes med en Guldkrans. Aischines rejste
Anklage mod ham i den Anledning, hvilket førte
til den berømte Proces (Aar 330), hvor
Aischines og Demosthenes henh. som K.’s Anklager
og Forsvarer fremstillede deres Syn paa Tidens
politiske Forhold (Demosthenes’ »Kranstale«).
H. H. R.
Ktesifon [gr. -’fo.n], By ved Tigris’ østlige
Bred i Oldtiden lige over for Seleukeia. Den fik
først Bet. paa det parthiske Riges Tid, da den
blev de parthiske Kongers Vinterresidens.
Under Krigene mellem Partherne og Romerne
blev K. gentagne Gange erobret, saaledes
under Trajan (116), Marcus Aurelius (165) og
Septimius Severus (198). Ogsaa under
Sassaniderne var K. Residensstad, men 637 blev den
erobret af Araberne. Derefter forfaldt den;
Materialerne fra den blev for en stor Del
benyttede til Opbyggelsen af det nærliggende
Bagdad.
H. H. R.
Den mægtige, forholdsvis ret godt bevarede
Levning af K. Tak-i-Kesra stammer, efter hvad
der fortælles af Muhammedanerne, fra Kosroes
I (531—79). Ruinen har en mægtig, over 91 m
lang og 35 m høj Façade, der er smykket med
fl. Etager Nicher, dækkede af Rundbuer og
med Ornamenter i Form af Søjleskafter ved
Siden. Midt paa Muren aabner der sig en 26 m
bred, 35 m høj, 32 m dyb elliptisk Hvælving.
Hele Bygningen er opført af fortræffelig brændte
Mursten. (Litt.: M. Dieulafoy, L’art
antique de la Perse, Bd V [Paris 1884]).
V. S.
K’tib, se K’re.
Ktima, se Baffo.
Kuando, Tschobe, Biflod i højre Bred til
Sambesi-Floden i Sydafrika. Den udspringer i
den østlige Del af Landskabet Angola,
strømmer derefter mod SØ., danner den store Sumpsø
ved Linyanti og falder i Sambesi ved Mpalena
lidt oven for Viktoria-Faldet. Dens Længde er
900 km.
C. A.
Kuang-Hsu [’kua-], kin. Kejsertitel
1875—1908, egl. Navn: Tsai-Tien, den 9.
Mansjukejser, f. 1872, d. 14. Novbr 1908 i Peking,
Brodersøn af Kejser Hienfeng; blev Kejser
1875 under Formynderskab af sin Moster,
Enkekejserinde Tse-hsi (s. d.); ægtede 1889 Jehonala,
en Broderdatter af Tse-hsi, og erklæredes
myndig. K. fik p. Gr. a. sin Svaghed aldrig
synderlig Indflydelse paa Statsstyret, der næsten hele
hans Regeringstid lededes af den energiske
Tse-hsi. Under Paavirkning af et radikalt Parti
(se Kang-ju-wei) søgte K. at reformere
Kina, men blev ved en Paladsrevolution 22.
Septbr 1898 tvunget til at overdrage Tse-hsi
Regeringen. K. synes at have været degenereret
og legemlig svag, men havde et fint formet
Ansigt og var meget interesseret i litterære
Studier. Blev muligvis dræbt paa Tse-hsi’s
Befaling. (Litt.: Bland and Blackhouse,
China and the Empress Dowager [1910];
Heinrich Hermann, »Chinesische
Geschichte« [1912]; Wilh. Schüler, »Gesch.
Chinas« [1912]; S. Couling, Encyclopædia
Sinica [1917]).
F. de F.
Kuango, Kvango, Nzadi, Biflod i
venstre Bred til Kongos Tilløb Kassai i Sydafrika.
Den udspringer paa Kioko-Plateauet i
Landskabet Angola i en Højde af 1600 m, løber mod
NNV. og danner paa en lang Strækning
Grænsen mellem den portug. Koloni Angola og
Kongo-Staten. Efter et Løb paa c. 1000 km med
mange Vandfald og Strømsnævringer
udmunder den i Kassai ikke langt fra dennes Udløb
i Kongo.
C. A.
Kuangsi [’kua-], se Kwangsi.
Kuangtshoufu [-t∫u-] (Kwangtshoufu),
se Kanton.
Kuangtung [’kua-’doŋ], se Kwangtung.
Kuara, Kvorra, et ofte benyttet Navn for
Nedre Niger.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
