Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kugletønde - Kugleudsnit - Kugleventil - Kuguar - Kuh-i-Baba - Kuh-i-Taftân - Kuhl, Herman, von - Kuhlau, Daniel Friedrich Rudolph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kugletønde, Sømærke, formet som en stor
Kugle, malet med bestemte Farver og
undertiden forsynet med Topbetegnelser; benyttes fl.
St. i Udlandet, men ikke i danske Farvande.
C. B-h.
Kugleudsnit, se Kugle.
Kugleventil, se Ventil.
Kuguar, se Puma.
Kuh-i-Baba, d. s. s. Koh-i-Baba.
Kuh-i-Taftân, Bjerg i det sydøstlige
Persien, Landskabet Serhad, 3865 m højt.
Kuhl [ku.l], Herman, von, tysk General, f. 2.
Novbr 1856 i Koblenz, studerede først
sammenlignende Sprogvidenskab og tog 1878 den filos.
Doktorgrad, traadte s. A. ind i Hæren og
udnævntes Aaret efter til Løjtnant i Infanteriet.
Efter at have gennemgaaet Krigsakademiet
blev han efter en 4aarig Virksomhed som
Kompagnichef forsat til Generalstaben 1897,
1906 Chef for dennes 3. Afdeling og senere
Oberquartiermeister og Generalmajor. Ved
Krigens Udbrud 1914 blev han Stabschef ved 1.
Armé (v. Kluck). 1916 blev K. Stabschef ved
Kronprins Rupprecht’s Armégruppe og
avancerede her til »General der Infanterie«. Foruden
en Del Artikler og Afh., væsentlig vedrørende
Krigshistorie, Troppeføring og fr. Hærforhold,
har K. bl. a. skrevet: »Bonapartes erster
Feldzug 1796« (1902), »Der Marnefeldzug 1914«
(1919), »Der deutsche Generalstab in
Vorbereitung und Durchfuhrung des Weltkrieges« (1920),
»Französisch-englische Kritik des Weltkrieges«
(1921).
O. M.
Kuhlau [’ku.la^u], Daniel Friedrich
Rudolph, dansk Komponist, f. i Uelzen i
Hannover 11. Septbr 1786, d. i Kbhvn 12. Marts
1832. Han var yngste Søn af et fattigt Hjem
med en talrig
Børneflok.
Faderen var
Hoboist og
flyttede omkr.,
hvor
Tjenesten kaldte
ham, saaledes
blandt andet til
Braunschweig
og for længere
Tid til
Hamburg, hvor K.
i en Alder af
15 Aar fik sin
første
metodiske
Musikundervisning
hos den
lærde og ansete
Kantor C. F. G.
Schwenke. K. var født Musiker, allerede
dengang et Stykke af en Komponist og gjorde
hurtig rivende Fremskridt baade i de teoretiske
Fag og i de praktiske (især Klaver, dertil
Violin, Cello og lidt Fløjte). Vendepunktet i
hans Liv kom, da Napoleon 1810 forordnede
Soldaterudskrivning i Hamburg, og Loddet
ogsaa traf K. Han brød da skyndsomst op og
begav sig til den danske Konges nærliggende
Lande, hvor hans Farbroder var Organist i
Aalborg (se ndf.), og hvor hans Landsmænd
Schulz, Kunzen og Weyse havde fundet et rigt
Virkefelt. Han drog da til Kbhvn, og den 23.
Jan. 1811 introducerede »Hr. Klaverspiller
Kuhlau fra Hamburg« sig ved en Koncert paa
det kgl. Teater, hvor han optraadte med en
Klaverkoncert (Op. 7, senere tilegnet Weyse)
og et »musikalsk Maleri« i Tidens Smag,
»Uvejret paa Havet«. Hans Introduktion faldt
heldigt ud, og han selv fandt sig snart til Rette
og blev her med det samme.
Fra offentlig Side blev der rigtignok gjort
meget lidt for K. Han fik 1813 Titel af kgl.
Kammermusikus, 1816 fungerede han et enkelt
Aar som Syngemester ved Teateret, 1818 fik
han en Aarpenge paa 300 Rdl. (Weyse havde
1000 Rdl.!), og 1828 udnævntes han i Anledning
af »Elverhøj« til Prof. Det var alt! K. maatte
derfor nøje sig med den rige Anerkendelse, han
fandt i de ikke store, men intelligente
kjøbenhavnske Musikkredse dengang. Med Pengene
var det imidlertid altid smaat, K. skulde leve
og desuden sørge for sin Familie, nemlig sine
gl. Forældre, en Søster og en Brodersøn, som
han tog i Huset til sig. Da han ikke vilde give
Informationer — han havde kun e’nkelte Elever
i teoretiske Fag —, var han henvist til Pennen
alene som Indtægtskilde. Hans frodige
Begavelse og store tekn. Dygtighed gjorde ham det
ganske vist let at producere en Mængde Musik,
og udenlandske Musikforlæggere, baade tyske
og franske, fik en rigelig Part deraf paa deres
Forlag. Men det maa beklages, at K.’s ydre
Kaar saaledes tvang ham til at udstykke sit
store Talent i Smaamønt, dertil var han
sikkert nok alt for god. Som Komponist af Faget
henlevede han saaledes sin Tid ret kummerligt
i Kbhvn, forfriskende sig en Gang imellem med
Rejser til Udlandet, engang til Sthlm — han
biev senere Medlem af det kgl. sv.
Musikakademi —, ell. til sit Fædreland Tyskland,
hvor han saa nogenlunde holdt sine
kunstneriske Forbindelser vedlige. Selve Beethoven
besøgte han 1825 og fik af den store Mester
Titelen »Der grosse Kanonier« i Anledning af sin
kontrapunktiske Dygtighed i at skrive
musikalske Canons. Mod Slutn. af sit Liv flyttede han
til Lyngby, men fristede her den Skæbne, at
han ved en Ildebrand mistede næsten alle sine
Manuskripter, deriblandt en stor Lærebog i
Generalbas, han havde udarbejdet gennem
mange Aar, og som nu lige skulde udgives.
K. blev ikke gl, og hans
Kompositionsvirksomhed omfatter kun 22 Aar (Op. 1, Rondo for
Klaver, udkom 1810). Tallet paa hans Værker
løber dog op til 127 foruden de ikke faa, der
ikke fik Opustal. En stor Mængde af disse
mange Værker hører til dem, Forlæggerne fik
fra ham som let afsættelige Handelsvarer, for
at han derved kunde skaffe sig Brødet.
Hovedmassen dannes af Klaverkompositioner, store
og smaa, lette Fantasier og behagelige Airs
variés, instruktive Sonatiner, brillante
Rondoer, store Sonater. Fremdeles
Kompositioner for Fløjte, Tidens Modeinstrument,
Fløjtemusik i alle Genrer, ogsaa Duoer og
Trioer, ja endog en Fløjte-Kvartet, altsammen
Sager, der gjorde stor Lykke, bl. a. fordi de
 |
| D. F. R. Kuhlau. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
