Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuldeblanding - Kuldedød - Kuldeer - Kuldegrader - Kuldegysning - Kuldemaskine - Kuldepol - Kuldgravning - Kuldiga - Kuldioxyd - Kuldisulfid - Kuldlysning - Kuldsejl - kuldsejle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
finde en lidt højere Temp. K. danner nu en
Grød af Salt, Is og Saltvand, og efterhaanden
som der føres Varme til, vil mere og mere af den
blive flydende. Om denne K.’s Anvendelse i
Konditorierne se Art. Is (som Dessert). Ved
Blanding af 2 Dele krystalliseret Klorkalcium og 1
Del Sne kan man naa ned til ÷ 42°, og ved
Blanding af fast Kulsyre og Æter til henimod ÷
100°. Ogsaa ved Opløsning af forsk. Salte i
Vand forbruges der Varme; ved Opløsning af
1 Del Salmiak i 2 Dele Vand kan Temp. synke
fra + 10° til ÷ 10°. Den laveste Temp., der
kan opnaas, er den mættede Saltopløsnings
Frysepunkt; men for at komme ned til den maa
man afkøle baade Saltet og Vandet før
Blandingen. Ved Blanding af Sne med Saltsyre ell.
fortyndet Svovlsyre kan der ogsaa opnaas
stærk Afkøling, men da en saadan K. angriber
Metalkar, anvendes den ikke meget.
K. S. K.
Kuldedød hos Planter, se Temp.’s
Indflydelse paa Planter.
Kuldeer (irsk céle Dé, lat. colidei, Guds
Tjener, Guds Mand) kaldtes de keltiske Munke,
som førte et kanonisk Liv efter Chrodegangs
Regel. Deres vigtigste Kloster var Armagh paa
Irland, men de var mest udbredte i Skotland,
indtil de c. 1200 mister deres Særpræg og gaar
op i Romerkirkens alm. Orden. Dette enkle
Forhold antog en Tid saa store Dimensioner,
at man endog kaldte den irsk-skotske Kirke for
Kuldæerkirken i Modsætning til
Romerkirken.
L. M.
Kuldegrader kaldes undertiden
Temperaturer under Vandets Frysepunkt, altsaa
negative Temperaturer efter Celsius’ ell. Reaumur’s
Inddeling af Termometret, og Temperaturer
under 32 efter Fahrenheit’s Inddeling.
H.-P.
Kuldegysning optræder ligesom
Kulderystelse i første Stadium af Feber, hvor Huden
er bleg, men Temp. i Legemets Indre allerede
er i stærk Stigning (se Feber).
(A. F.). H. I. B.l
Kuldemaskine, d. s. s. Kølemaskine.
Kuldepol. Tegner man Isotermer over
hele Jordens Overflade, viser det sig, at de,
som det jo ogsaa var at vente, i grove Træk
forløber ligesom Breddecirklerne, idet de bliver
lukkede Kurver omkr. Jordens Akse. Imidlertid
vil der over de store Fastlande gerne findes
Omraader af større ell. mindre Udstrækning,
hvor Temperaturen er særlig høj ell. særlig
lav, og hvor Isotermerne derfor, over ell.
under en bestemt Værdi, vil være lukkede
Kurver, der overalt ligger indenfor det
paagældende Omraade. Saadanne mindre Omraader
i de polare Egne, hvor der altsaa er særlig
koldt, kaldes K. En saadan findes f. Eks. i det
østlige Sibirien omkr. Werchojansk; den
laveste Temperatur, der er maalt her, ÷ 67,8°,
er den laveste Temperatur, der overhovedet er
iagttaget paa Jorden; og Midlet for en
Aarrække af de laveste aarlige Temperaturer
sammesteds er ÷ 63,9°.
H.-P.
Kuldgravning er en Bearbejdning af
Jorden i 2 Spademaals Dybde; hvert Spademaal
behandles for sig og saaledes, at de 2 Lag
beholder deres Plads i Forhold til hinanden
(modsat Reolgravning, s. d.).
C. V. P.
Kuldiga, se Goldingen.
Kuldioxyd, se Kulsyre.
Kuldisulfid [-di-], se Svovlkulstof.
Kuldlysning. Allerede Jydske Lov og Erik’s
sjællandske Lov indeholdt Regler om, at
Faderen til et Slegfredbarn (ɔ: af ham som ugift
avlet) kunde kuldlyse dette Barn, »lyse det i
Kuld og Køn«, saaledes at det derved blev at
anse som ægte Barn i Forhold til Faderen og
dennes Slægt. Disse Regler er gaaede over i
D. L. 5—2—70 til 73 og gælder i den Form,
hvori de der staar, endnu den Dag i Dag.
Egl. skal Faderen »føre Slegfredbarn til Tinge
og lyse og forkynde, at det er hans Barn«;
men i Overensstemmelse med den hele
stedfundne Udvikling af Tinglæsningsformerne
antages det nu for tilstrækkeligt, at Faderen
lader tinglæse et Dokument, hvori han erklærer,
at han kuldlyser Barnet. Tinglæsningen maa
dog finde Sted, medens Faderen og Barnet
lever. Til K. behøves ikke Barnets ell.
Moderens Samtykke; men paa den anden Side kan
Faderen ikke ved K. berøve Moderen hendes
Forældremagt over Barnet; først efter
Moderens Død kan Faderen i Medfør af L. Nr 277
af 30. Juni 1922 § 28 efter Omstændighederne
paa Begæring vente sig det udleveret. Faderen kan
ved K. bestemme, at Barnet skal nøjes med, hvad
han giver det i levende Live; men er intet
saadant bestemt, tager det kuldlyste Barn Arv
efter Fader og fædrene Frænder, ligesom
disse har Arveret efter det. Har Faderen ægte
Børn, tager det kuldlyste Barn dog kun halv
Lod mod et saadant. Adelskab og Beføjelse til
Lenssuccession menes ikke at overgaa til
kuldlyste Børn. Med disse Begrænsninger antages
K. at stille Barnet ganske som ægte Barn i
Forhold til Faderen og hans Slægt; det maa
saaledes være beføjet til at bære hans Navn,
og hans Underholdspligt maa være den
samme over for det som ellers over for ægte Børn.
(Litt.: Bentzon, »Den danske Familieret«
[2. Udg. 1916]).
E. T.
De gældende norske Bestemmelser om K.
findes i Arvel. af 31. Juli 1854 §§ 3, 5 og 6. Det
kuldlyste Barn faar ogsaa baade Aasædesret og
Odelsret, og Faderen kan ikke tage
Forbehold om Udelukkelse af Arveret. Reglerne
om K. faar nu ingen Bet. vedk. Børn født efter
1. Jan. 1917, L. 10. Apr. 1915 (se Børn). Ved
Siden af Reglerne om K. kan nu ogsaa nævnes
L. om Adoption af 2. Apr. 1917.
K. Ø.
Kuldsejl (Søv.), bruges til at blæse frisk
Luft ned i de nedre Dele af Skibet. Det
bestaar af en lang Sejldugsslange af c. 2/3 m’s
Diameter, foroven forsynet med et kegleformet
Laag, i hvis Midte der er anbragt en Line til
Ophejsning af K. Luften strømmer ind gennem
en bred Aabning i den øverste Del forsynet
med trekantede Luftfangere paa hver Side,
der holdes udspilede ved Snore
(Kuldsejlsbugliner), saaledes, at Aabningen vender mod
Vinden, der strømmer ned gennem Slangen og
ud forneden. I den nyere Tid er Kuldsejlene
afløste af fastsiddende drejelige Luftrør.
C. B-h.
kuldsejle (Søv.), vælte. Et Sejlfartøj k.,
naar Vindens Tryk i Sejlene bliver større end
dets Stivhedsmoment. Størst er Faren for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
