- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
841

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulfotografi eller Pigmentfotografi - kulførende - Kulgas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hvorfra det bagefter bringes over paa et
Overføringspapir ell. den Genstand, der skal være
det blivende Underlag for Pigmentbilledet.

En særlig Slags Kulpapir (charbon-velours)
fremkaldes med varmt Vand og Savsmuld.
K. kan give meget smukke, fint modulerede og
holdbare Billeder, og den danner Grundlaget
for fl. fotomekaniske Reproduktionsmetoder f.
Eks. Fotogravure.

Pigmentprocessen skyldes særlig J. Albert i
München og blev efter ham opr. benævnt
Albertotypi ell. Albertypi.
C. E. A.

kulførende kaldes Aflejringer, som
indeholder Kullag.
J. P. R.

Kulgas kaldes den af Stenkul fremstillede
Gas, og som Regel er det K., der menes, naar
der tales om Gassen fra de alm. Gasværker
rundt i Byerne, om Gas i Alm. ell. om
Lysgas. Betegnelsen Lysgas maa dog
betragtes som forældet, thi siden Indførelsen af
Gas-Glødelys er det Gassens Varmeevne,
det kommer an paa, og den opr. Fremstilling
af stærkt lysende K. har tabt sin Bet.
Tidligere, da man benyttede stærkt lysende K.,
var det kun selve Destillationsgassen fra
Kullene, der opsamledes. Nu producerer selv de
mindre Gasværker ofte i særlige Apparater
Vandgas ell. Halvvandgas af de indvundne
Koks, og der sendes en Blanding af denne Gas
og den egl. Kulgas ud i Ledningsnettet. For
større Anlægs Vedk. synes Udviklingen at gaa
i Retning af Kullenes fuldstændige
Forgasning i selve Ovnene
, d. v. s., at
man ved ikke for høj Temp. (for at faa
rigelige og gode Biprodukter: Tjære, Ammoniak
o. s. v.) foroven i Ovnen udvinder den egl.
Destillationsgas, og at de til Koks omdannede
Kul derpaa glider videre gennem Ovnen og
omdannes til Halvvandgas, hvorpaa en
Blanding af Destillationsgas og Halvvandgas
opsamles og sendes ud til Forbrugerne. Der kan
derfor være stor Forskel paa den Gas, der er
Tale om, naar man slet og ret siger Gas ell.
K., og man maa vide noget om Anlæggets Art
og Drift, inden man kan dømme om Gassens
Egenskaber. Navnlig under Verdenskrigen,
hvor Kullene delvis erstattedes af Brænde og
Tørv, var Produktet stærkt varierende, men
netop de under disse vanskelige Forhold
indhøstede Erfaringer har vist Gasværkernes
Udvikling den Vej, den i Fremtiden skal gaa.

I det flg. forstaas ved K. den egl.
Destillationsgas fra Stenkullene, og hvor der tales om
andet end denne, vil det blive særlig bemærket.

A. Historisk Overblik.

Allerede i 17. Aarhundrede havde
Kemikerne fundet, at Kul ved Opvarmning i
lukkede Beholdere udviklede en brændbar
Luftart og efterlod Koks og Tjære, men først
i Slutningen af 18. Aarhundrede fik Sagen
praktisk Bet. 1792 lykkedes det Englænderen
William Murdoch at ophede Kul i lukkede
Jernbeholdere og benytte den udviklede Gas
til Oplysning af sin Villa i Redruth i
Cornwall. Dette primitive Gasværk laa hele 22 m
borte fra Villaen og var det første egl. Gasværk
med tilhørende Rørledningsnet til Fordeling af
Gassen. Hurtigt fulgte Forbedringer og
Indretning af større Anlæg, og 1803 forsynede
Murdoch Boulton og Watt’s Fabrik i Soho ved
Birmingham og senere et større Bomuldsspinderi
i Salford med Gasbelysning. Det var Trangen
til Belysning, der udviklede den første
Gasværksindustri, og det var kun til Belysning,
Gassen anvendtes i de første Aar. Det var
Fabrikker, der først fik Gasbelysning, og foruden
at overvinde talløse tekn. Vanskeligheder i
Beg., var det et næsten endnu større Arbejde
at overvinde Autoriteternes og Befolkningens
Rædsel for det mærkelige Stof. Det kostede
mange Forhandlinger, inden man turde indføre
G. som Belysning i selve Byerne, og en
Tschekker (Winzer, fra Mähren) fik 1806 stiftet et
Selskab i England til Udnyttelse af
Opfindelsen, og 28. Jan. 1807 blev for første Gang den
ene Side af Pall Mall i London oplyst ved K.
1810 fik Winzer Patent paa fl. Detailler ved
sin Fremgangsmaade, og 1814 begyndte han at
oplyse fl. af Londons Gader med K. Det var
dog vanskeligt for Winzer at holde
Foretagendet oppe, men efter at han i Englænderen
Clegg, en af Murdoch’s Elever, havde fundet
en særlig duelig Hjælper, blev der indført saa
mange Forbedringer, at Foretagendet blev
virkelig rentabelt og levedygtigt. Clegg havde et
mærkværdigt Blik for at konstruere tekniske
Hjælpemidler for de Dele af Fabrikationen,
hvor der var Mangler til Stede, og saa
fortrinlige var mange af de saaledes indførte
Apparater, at man endnu den Dag i Dag finder
anvendt Apparater, hvilende paa de af Clegg
angivne Principper. Clegg opfandt f. Eks.
(sammen med John Maldam) Gasmaaleren.

Da Metoden havde staaet sin Prøve i London,
fulgte snart fl. større Byer efter, og
Gasbelysning indførtes i Paris 1815, Berlin 1826,
Wien 1833, Leipzig 1838, Kria 1848, Sthlm 1853
og i Kbhvn 1857.

I Kbhvn var Vestre Gasværk det
første, saa fulgte 1878 Østre Gasværk, og,
efter forsk. Udvidelser af de eksisterende
Gasværker, 1903—8 det store moderne Valby
Gasværk
. Ved Indlemmelsen af Sundbyerne
(paa Amager) under Kbhvn overgik endvidere
1902 Sundby Gasværk til Kbhvn, som
saaledes nu (1920) har 4 Gasværker.

I Tidernes Løb har Fabrikationsmetodens
Udvikling været ganske kolossal, navnlig m. H.
t. Ovnkonstruktionerne, Transportforholdene
for Kul og Koks paa Gasværkerne og
Udvinding og Udnyttelse af Biprodukterne ved
Fabrikationen. I de første Aar brugtes
Jernretorter, og et Udbytte af 70 m3 pr Døgn pr Retort
ansaas for det højeste, der kunde opnaas. Nu
producerer man ved alm. Drift i en god
Generatorovn med 3 m lange, vandrette Retorter
pr Døgn pr Retort 250 m3. Opr. udvandt man
højest 250 m3 Gas af en t Kul. Nu faas, i hvert
Fald i de store Gasværker, ofte over 325 m3,
og de Vertikalovne med kontinuerlig Drift, der
i den allernyeste Tid er indført, har endog
givet c. 400 m3 Gas pr t Kul (eng. Wigan Kul,
Gas med Lysstyrke 14 1/2 Hefnerlys). Man
brugte opr. c. 50 % af de indvundne Koks til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0873.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free