Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aftagende Tryk, saa er man i den seneste Tid
ofte gaaet over til at pumpe Gassen fra
Gasværket ud til forsk. mere ell. mindre centralt
liggende Fødepunkter (Regulatorstationer ell.
Gaspumpestationer), hvorfra Gassen atter
fordeles til det omkringliggende alm. Ledningsnet.
Ved det ny Valby Gasværk i Kbhvn findes
et Anlæg af denne Art: Ved Hjælp af to
Elektromotorer drives to Centrifugalblæsere
(Sturtevant), der med et Tryk af c. 650 mm
Vandsøjle pumper en stor Del af Gassen gennem en
c. 4,6 km lang 36″ (915 mm) Støbejernsledning
ind til Vestre Gasværk, hvor Gassen enten kan
opsamles ell., efter at have passeret en
Regulator, fordeles til Forbrugerne gennem det alm.
Ledningsnet. Trykledningen vil med et
Tryktab af c. 470 mm Vandsøjle kunne føre c. 28000
m3 Gas i Timen. Lgn. direkte
Forbindelsesledninger føres fra Vestre Gasværk til andre Dele
af Byen og fra Østre Gasværk til
Nørrebrokvarteret. Paa nogle faa St. sættes de ny direkte
Ledninger ved indskudte Regulatorer i Forbindelse
med de egl. Forsyningsledninger, og
Regulatorerne indstilles saaledes, at
Forsyningsledningerne paa de St., hvor Regulatorerne er
anbragt, stadig faar Gassen leveret med et
bestemt Tryk.
I Amerika findes der fl. Anlæg, hvor den fra
Jorden naturlig udstrømmende Gas gennem
Trykledninger føres ind til Byerne; der
arbejdes her med Tryk paa 6—8 Atm., og dette
reduceres saa paa Forbrugsstedet. Ledningerne
er Staalrør, og Afstanden, i hvilken Gassen
pumpes bort, er ofte meget betydelig (ved
Chikago findes et Anlæg med 200 km lang
Ledning, ved Pittsburg et med 160 km
Pumpeledning). Helt sikker er Driften af disse Anlæg
dog ikke. De fleste Anlæg med Trykledninger,
der findes baade i Amerika og Europa,
arbejder med betydelig mindre Tryk. Der findes
baade Anlæg med og uden Hjælpegasbeholdere
til Udligning af Trykket og Opsamling af
Gassen, og saa at sige alle disse Anlæg har
overgaaet de Forventninger, man stillede til dem,
saa der vil utvivlsomt paa dette Felt ske endnu
Videre Udvikling.
Der findes fl. Anlæg i Schweiz, et i
Heidelberg, Krefeld, Lichtenberg, Budapest,
Mülheim, Mariendorf o. fl. St. Fra Lübeck
forsynes Trawemünde med Gas. Denne pumpes
ind med et Tryk, der kan stige indtil 0,5 Atm.,
og Ledningen vil da kunne føre c. 3000 m3 Gas
om Dagen. Ledningens Diameter er c. 100 mm,
dens Længde 19,5 km. Der er anvendt
Mannesmann’s Rør med dybe Muffer og c. 50 mm
brede Blystøbninger. Ved en Gasmaskine og
Remtræk med Trappeskiver drives en
Kapselblæser, hvis Hastighed let kan varieres.
Gassen pumpes ind i en Beholder, der ligger i
Trawemünde, og en selvlukkende Ventil paa
Beholderen afspærrer, naar Beholderen er
fyldt. Fra Beholderen forsynes saa
Trawemünde gennem et særligt Ledningsnet. Der er
desuden nogle mindre Landsbyer, der faar Gas
fra samme Anlæg.
Ved saadanne Trykgas-Anlæg til
Forsyning af fjerntliggende Distrikter er det af
særlig Vigtighed, at Gassen er fri for
Naftalin, og at Trykledningen stadig med visse
Mellemrum bliver omhyggelig prøvet for Tæthed.
Det er for øvrigt konstateret ved gentagne
Forsøg, at Gassen ikke (selv om den har været
sammentrykket til c. 1 1/2 Atm.’s Tryk) mister
noget, hverken af sin Varmeevne ell. af sin
Lyskraft.
Fra Hovedledningerne i Gaderne ledes
Gassen gennem de saakaldte Stikledninger
ind i de forsk. Ejendomme, hvor den skal
bruges. Straks inden for Muren — ell. i nogle
Tilfælde uden for Ejendommen, i Jorden —
anbringes en Gashovedhane, der altid bør
anbringes i et tilgængeligt Rum, hvor den ikke,
som man stundom træffer det, maa dækkes
med et stort Lag Brænde, Koks ell. Skrammel.
Meningen med Hovedhanen er nemlig den, at
der i Tilfælde af Ildebrand, Gasutæthed ell.
anden Fare for Eksplosion skal være et Sted,
hvor man hurtigt med eet Tag kan lukke af
for alle de Steder i Ejendommen, der forsynes
med Gas. Naar man alligevel foretrækker at
have Hovedhanen inde i Kælderen i St f.
ude i Jorden, da er Grunden den, at
Jordhanerne uundgaaeligt vil ruste noget sammen i
Aarenes Løb, saa at det, selv om de med visse
Mellemrum systematisk tilses, let kan hænde,
at Hanen netop, naar den skal benyttes, har
»sat sig fast« og ikke kan drejes. Den kan da
kun repareres ved, at der graves op i Jorden.
Alle Hovedhanerne i Kælderne bliver ogsaa
systematisk tilset af Gasværkernes Folk. De er
ikke saa lette til at sætte sig fast som
Jordhanerne, og har de endelig sat sig fast, da er
de lette at bringe i Orden igen og at faa
smurte.
Et Stykke efter Hovedhanen forgrener sig nu
et Net af Husledninger til alle de forsk.
Forbrugssteder i Ejendommen ell. i
Bygningskomplekset. I hver enkelt Lejlighed, hvor der
ønskes Brug af Gas, bliver der saa anbragt en
Gasmaaler, der kan angive, hvad netop vedk.
Gasforbruger anvender for en Gasmængde.
Efter den enkelte Forbrugers Gasmaaler føres
Husledningerne saa videre rundt til de Steder
i Lejligheden, hvor Gasforbruget ønskes. Det
ses altsaa, at der maa skelnes mellem to Arter
af Husledninger, nemlig Husledningerne før
Maaler og Husledningerne efter Maaler. I
Alm. opretholdes i de forsk. Byer det Princip,
at kun Gasværkets egne specielt uddannede Folk
overhovedet har Lov til at lægge Jordledninger
og Husledningerne før Maaler. Grunden hertil
er, at Gasværket maa være aldeles sikker paa,
at der her kun bliver udført virkelig første
Klasses Arbejde, thi dels er der jo Fare for
Eksplosion, hvor der er Utætheder, og de
Ledninger, der ligger før Maalerne, ligger i
Reglen netop paa Steder (Kældergange o. l.), hvor
der kun af og til kommer Folk, og det ofte med
tændte Lamper ell. Lys; tillige er Gasværket
interesseret i, at Ledningerne før Maaler er saa
tætte som muligt derved, at al den Gas, der
gaar bort foran Maalerne, ikke maales og
altsaa gaar bort, uden at der betales noget for
den.
Det Tryk, hvormed Gassen skal strømme til
de forsk. Forbrugssteder, skal helst have en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
