Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 860 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Der opstaar stadig Systemer med ny Navne,
men de er i Reglen kun Variationer af de her
nævnte Typer. Derimod er det lykkedes at
konstruere fl. Typer af nedad vendende Lamper
til Presgas, som har vist sig at være praktiske
og økonomiske. En af de Typer af denne Art
Lamper, der i de seneste Aar har vundet mest
Udbredelse, er
Graetzin-Presgaslampen, der i udstrakt Grad anvendes til
Gadebelysning i de fleste Storbyer. Med 3 Glødenet
kan en enkelt Lampe af denne Art give op
imod 4000 Hefner-Lys. Det synes, som om der
paa dette Punkt vil ske endnu yderligere
Fremskridt. For at undgaa Misforstaaelser skal det
tilføjes, at man ofte ser Systemer af lgn. Art
som de her nævnte Presgassystemer anvendte
til Fremstilling og Udnyttelse af Luftgas (s. d.).
Princippet bestaar for Luftgassens Vedk. i, at
man presser Luft gennem en ell. anden Vædske,
der indeholder tunge Kulbrinter, saa at Luften
bliver mættet med saadanne og derved kan
bringes til at lyse ved Antænding.

γ) Gasglødelysets Styrke. Store,
stærkt lysende Blus vil i Reglen være mere
økonomiske end smaa med Hensyn til selve
Blussets Lysstyrke ell., hvor en enkelt,
begrænset Del af et Rum skal oplyses stærkt. Er det
derimod et stort Rum ell. en Plads af nogen
Udstrækning, der skal belyses jævnt over det
hele, saa vil mange mindre Blus som Regel
være billigere end faa store Blus.

En Oversigt over, hvor megen Gas de forsk.
Lampetyper bruger pr Lys, viser, hvilken uhyre
Udvikling Gasglødelyset indtil nu har haft:

Lampetype	De almindeligst forekommende Størrelser af denne Lampetype udvikler Antal Hefnerlys	At frembringe eet Hefnerlys fordrer l Gas pr. Time	Pr. l Gas forbrugt i Timen udvikler Lampen Antal Hefnerlys
Gammeldags Snitbrændere	15—30	10 à 12	0,08 à 0,1
Argandbrænder, lille	20—40	7 à 10	0,1 à 0,14
— , større	40—60	5 à 6	0,16 à 0,2
Siemens’ Regenerativlampe	100	3,5 à 5	0,2 à 0,3
Opadvendende Gasglødenet med Gas tilledet under alm. Tryk	Lampestørrelser i fra 20—150	1,25 à 1,5	0,7 à 0,8
Nedadvendende Gasglødenet med Gas tilledet under alm. Tryk	Lampestørrelser i fra 35—150	1,0	1,0
do. do.	Lampestørrelser fra 200—1500	0,7	1,4
Nedadvendende Gasglødenet med Gas tilledet under stærkt Tryk	Lampestørrelser fra 250—5000	0,5	2,0
(Presgas-Systemer)

Den Grad af Belysning, der behøves paa et
bestemt Sted, udtrykkes i Lux. 1 Lux er den
Grad af Belysning, en hvid Flade modtager,
naar den belyses af 1 Hefnerlys, liggende 1 m
lodret over Fladen (se nærmere under Art.
Belysning). Til Vejledning om, hvor meget
1 Lux er, kan tjene, at man for at læse alm.
Skr. paa et Stykke alm. hvidt Papir behøver
dette belyst med c. 10—12 Lux, samt at et
saadant Stykke Papir selv paa en alm.
Vinterdag af Dagslyset vil være belyst med mindst
600—1000 Lux. Den fornødne Styrke af
Belysning i de forsk. Rum retter sig selvfølgelig i
første Grad efter, hvad de benyttes til. I alm.
Værelser regner man, at der behøves 15 Lux.
Skal Belysningen være stærkere (Fabrikker,
Væverier o. l.), fordres 25 Lux; i Skoler,
Tegnestuer o. l. maa man, for at Øjnene ikke skal
trættes, endog op til 50 Lux. En godt oplyst
Festsal har ofte 50 Lux. Paa Gader kan regnes
med c. 2 Lux for Sidegader og c. 3—6 Lux for
Hovedgader og Pladser. Ved det, at Blusset
ikke anbringes 1 m over Fladen, men i Reglen
3, maaske 4 m over denne, vil Belysningen
fordele sig over et større Fladeareal, men
samtidig aftage. En Lampe, der er ophængt i 1 m’s.
Højde, og som belyser Fladen med 1 Lux, vil,
til Gengæld mod at den, ophængt 3 m over
Fladen, oplyser et 9 Gange saa stort
Fladeareal, kun give dette en Belysningsgrad af 1/9
Lux.

For at vide, hvor meget Belysning med Gas
koster, maa man skaffe sig Gasprisen at vide,
og efler at have valgt den Lampetype, der
egner sig bedst, kan man, f. Eks. af Ovenstaaende
Tabel, se, hvor megen Gas denne Lampetype
bruger. Prisen paa Gas er noget forsk. i de
forsk. Byer.

Grunden til, at Gas, der anvendes til Kogning
ell. Motordrift, i nogle Byer sælges billigere
end Gas, der anvendes til Belysning, ligger i,
at det største Forbrug af Gas til Belysning
væsentlig finder St. samtidig, nemlig om
Vinteren og i Aftentimerne, medens Forbruget af
Gas til Kogning og Motordrift fordeler sig mere
jævnt gennem hele Aaret og hele Dagen.
Gasværkerne opmuntrer derfor ved billigere Pris.
Publikum til at bruge Gas til Kogning og
Motordrift, fordi Gasværket ved det derved forøgede
Forbrug midt paa Døgnet bedre kan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>