Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulgas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
daarligt Træk i Skorstenen. Ovnens ophedede
Flader skal ligge saaledes, at der i mindst
mulig Grad kan samle sig Støv paa dem (naar
en Gasovn ell. Petroleumsovn »lugter«, skyldes
det ofte forkullede Støvpartikler). Større
vandrette Flader skal derfor helst undgaas, og
Hedefladerne skal ligge saaledes, at de let kan
holdes rene. Der skal være kraftig
Luftcirkulation, ikke for stærk Ophedning af den fra
Ovnen udtrædende Luft og ikke for høj Temp.
paa Ovnens Overflade. Ovnen skal med saa
ensartet Nyttevirkning som muligt kunne
afpasses til mindre ell. større Varmeforbrug. I
Fig. 23 er vist en Ovn, der baade arbejder
med Cirkulation og Straalevarme (Kutscher’s
Intensiv-Gasovn). I den nederste Del af Ovnen
findes Brænderen g og Reflektoren a, der navnlig
udstraaler Varme mod Gulvet, g er det
vandret liggende Brænderrør, der faar forvarmet
Luft tilført gennem de to lodrette Kanaler k og
k1. Reflektorens øverste Del er q, der ved
Bagvæggen lader Plads aaben til Kanalen V,
gennem hvilken Forbrændingsprodukterne naar
ind i Ovnens øverste Halvdel, hvor de
omspiller Rørene R, gennem hvilke Værelsets Luft
cirkulerer, inden de mellem Pladerne S og S1
slipper ud i Skorstenen. Hvis der ved
pludselige Vindstød sker Nedslag i Skorstenen, saa
Flammerne i Gasovnen gaar ud, og Gassen
vedbliver at strømme ud uden at være tændt,
fyldes Ovn og Skorsten med en farlig, stærk
eksplodibel Gas- og’ Luftblanding, og en
Eksplosion kan blive Følgen, hvis man tænder den
udgaaede Ovn. Som Sikkerhed herimod
indskydes en Afbrydelse af Aftræksrøret, en
Sikkerhedshætte, hvis Virkemaade umiddelbart
fremgaar af Fig. 24. Nyttevirkningen af gode
Gasovne er op til 85 à 90 %. Ofte kan en lille Fejl
ved Aftrækket, et for snævert Rørstykke o. l.,
bevirke daarligere Nyttevirkning. Ovnene bør
af hygiejniske Grunde have Aftræk. Der
er to forskellige Maader, hvorpaa man
kan forvisse sig om, at
Forbrændingsprodukterne virkelig trækker bort. Den ene beror
paa, at Forbrændingsprodukterne ved at
blande sig med Værelsets Luft vil forøge dennes
relative Fugtighedsgrad, hvad der vil vise sig
ved, at en Glasplade af en saadan Temp., at
den netop ikke bliver dugget, naar den
holdes i Luften foran Ovnen, vil bedugges,
naar den holdes hen paa det Sted, hvor
Forbrændingsprodukterne eventuelt trænger ud i
Luften. Denne Metode kaldes
Dugmetoden ell. Skyggebilledmetoden
(angivet af Dr. Butterfield). Den anden Metode,
angivet af det eng. med. Tidsskrift The
Lanzet, gaar ud paa, at man lader Gassen, der
brændes i Ovnen under Forsøget, boble
igennem og optage Tetraklorkulstof, hvorved
Forbrændingsprodukterne kommer til at
indeholde Saltsyredampe, der i Form af hvide Skyer
kan paavises med Ammoniak, hvor de
kommer ud i Værelset. Ved Køb af Gasovn skal
man vide Ovnens Kapacitet, d. v. s., hvor
mange Varmeenheder Ovnen med Gas af en
bestemt Varmeevne kan udvikle pr Time.
Firmaernes alm. Katalogopgivelse, at Ovnen kan
opvarme et Værelse af den og den Størrelse,
er alt for vagt et Begreb. Har man f. Eks. 3
lige store Værelser, a, b og c, hver med
Rumindhold 63 m3, men a er Hjørneværelse med
3 Vinduer, b Hjørneværelse med 1 Vindue og
1 Ydermur uden Vindue og c er et Værelse med
3 Vinduer, men liggende imellem de to andre,
a og b, saa vil der under alm. Forhold
behøves 4150 Varmeenheder til Opvarmning af
a, 3750 til b og kun 1880 til c! Om det betaler
sig bedst at anvende alm. Kakkelovne,
Centralvarme eller Gasovne, er afhængig af,
hvad Gassen koster pr m3. Men det maa tages
i Betragtning, at Kakkelovnene dels ikke har
saa stor Nyttevirkning, dels ikke kan fyres
saa hurtigt op ell. slukkes saa hurtigt, og at
det er snavset Arbejde at have med dem at
gøre. Paa Steder, (f. Eks. Kontorer, Lægers
Venteværelser e. l.), hvor der kun skal varmes
op enkelte Timer og ikke hver Dag, og alle
Vegne i Overgangsperioden Efteraar og
Foraar, hvor man kun ønsker lunet lidt op i de
koldeste Timer, er Gasovnen bekvem og godt
egnet til Brug. Økonomisk er det ogsaa at
indskude en gasfyret Ovn ved Siden af Koksovnen
i et alm. koksfyret Varmeanlæg, f. Eks. i
Villaer. Gasovnen bruges da i
Overgangstiderne og som Hjælp under særlig stærk Kulde.
Der findes fra Gasovnenes første Aar adskillige
Fordomme mod dem, der var berettigede ved
de daværende mangelfulde Konstruktioner, men
der fremstilles nu Gasovne, som opfylder alle
Fordringer baade i tekn. og arkitektonisk
Henseende.
III. Kulgassens Anvendelse til
Motordrift. Gasmotorernes egentlige
Konstruktion maa søges under Artiklen
Gasmaskine; her skal kun omtales selve Gassens
Anvendelse i Motoren. Ren K. kan
anvendes til Gasmotorer, ligesaa den
Blandingsgas (K. med Tilsætning af ukarbureret
Vandgas), der nutildags hyppigst produceres paa
Byernes alm. Gasværker. I Tilfælde, hvor
det drejer sig om smaa Kræfter, anvendes
hyppigst Elektromotorer, ved noget større
Anlæg kan enten anvendes Elektricitet, ell. der
opstilles et Udviklingsapparat for en ikke
lysende Kraftgas (s. d.), der benyttes i
Motoren. Det væsentligste ved Anbringelse af
Gasmotorer i Forbindelse med det alm.
Ledningsnet er at sørge for, at Belysningsblus,
Gadelygter og Kogeblus ikke blinker og hopper,
fordi Motorens stødvise Sugning gør sig
gældende. Det forhindres ved Anbringelse af
Gummiposer og Regulatorer paa
Tilførselsledningen.
M. Statistik og Historie.
De første Gasværker anlagdes i
Danmark af engelske Teknikere, nemlig 1853
 |
| Fig. 24. Sikkerhedshætte paa Tilbageslag i Aftræksrøret. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
