Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kulle, Nils Jakob og Henrik Axel m. fl. - Kulleje - Kullemölla-Mergel - Kullen - Kuller (se Torsk) - Kuller (Hjernesygdom)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kulle [’kul.ə], 1) Nils Jakob, sv.
Genremaler, f. 6. Juli 1838 i Lund, d. 5. Apr. 1898 i
Sthlm. K. var først Guldsmed, begyndte sin
Kunstuddannelse 1864 paa Sthlm’s
Kunstakademi og slog sig fra 1867 helt paa Kunsten. K.’s i
formel Henseende noget
landsbyagtig-ubehændige Kunst nød Respekt ved dens ærlige
Karakteristik og sunde Naturskildring; hans Kunst
er baade ved Emnevalg (skaansk Bondeliv) og
Fortolkning i høj Grad national. Kendte
Genrebilleder: »Hos kloka gumman« (1875),
»Brudstass« (1876), »Samvetsfråga« (1876), »Dagen
efter gillet« (1877), »Linskäktning« (1883) og
»Kardegille«. K. blev tidlig Banebryder for den
tekstile Sløjd, oprettede sammen med Tora
K. (f. 1849 Nilsson, fremragende
Kunstvæverske) Væverskoler i Lund og andensteds, deltog
i Stiftelsen af »Handarbetets vänner« 1875 og
skrev bl. a. »Svenska allmogeväfnader« (1885).
2) Henrik Axel, Genremaler, Broder til
ovenn. N. J. K., f. 22. Marts 1846 i Lund, d. 27.
Febr 1908 i Sthlm. K. kom 1865 paa Sthlm’s
Kunstakademi, var 1875—80 i Düsseldorf, i
Paris indtil 1883. Ligesom Broderen skildrede
han ogsaa sv. Folkeliv. Fra Düsseldorf-Perioden
er de fint udførte »Telegrammet« (1876),
»Kyrkoråd på landet« (1876, Sthlm’s Nationalmus.),
»Underskriften« (1879) og »Rivalerne« (1879).
Efter Paris-Rejsen faar hans Kunst et
kraftigere Foredrag, og en sikrere Teknik, saaledes:
»Den förlorade sonens återkomst« (1881;
udstillet paa den nord. Kunstudstilling 1888 i Kbhvn,
Skitse i Sthlm’s Nationalmus.), det
humoristiske »Killespelare«, »Skaansk Fiskerpige«
(Göteborg Mus.). 1887 blev han Medlem af Sthlm’s
Kunstakademi, 1891 Tegnelærer smst.
3) Sven Servatius, Medaillegravør,
Broder til ovenn., f. 13. Maj 1860 i Lund, uddannet
i Sthlm og Paris, hvor han var bosat længere
Tid, har bl. a. udført Medaillerne S. Genoveva
(1890), en for Vinudstillingen i Bordeaux (1895),
Portrætter af P. Fürstenberg og Hustru m. v.;
han graverede desuden Mønt for Monaco,
Guatemala m. v.
4) Axel Teodor, foreg.’s Brodersøn,
Maler, f. 7. Marts 1882 i Lund. Han lærte i Paris
fra 1898, paa Sthlm’s Akademi 1900—06, har
især malet skaanske Slettelandskaber. »Dalen«
(1909) kom til Skaanes Kunstforening, »Åsen«
til Nationalmus. i Sthlm. En Rk. Billeder saas
paa den baltiske Udstilling i Malmö 1914.
A. Hk.
Kulleje, se Kullag og
Stenkulformation.
Kullemölla-Mergel, gulagtig ell. graa
Mergel med smaa, hvide Glimmerblade. Den
anvendes til Mergling og forekommer især ved
Kullemolla og Eriksdal ved Köpinge Aa NØ. f.
Ystad. K. hører til Kridtformationen.
(V. M-n.). J. P. R.
Kullen, se Kullaberg.
Kuller, se Torsk.
Kuller, Dødkuller, kaldes hos Hesten
en hyppig forekommende, kronisk forløbende
feberfri, uhelbredelig Hjernesygdom, som
bestaar i en forøget Vædskeansamling i
Hjernekamrene (se »Hjerneventrikel« under
Hjerne; smlg. Hydrocephalus). Aarsagen
lader sig i Reglen ikke nærmere paavise. I
Alm. antager man, at gentagen ell.
vedholdende Blodoverfyldning af Hjernen (ved
Overanstrengelse, fejlagtig tilpasset og anlagt Seletøj,
som trykker paa Halsblodaarerne, Ophold i
lumre Stalde, stærk Fodring o. s. v.) skal
kunne fremkalde Lidelsen, der dog maaske som
oftest danner Udgangen af en
Hjernebetændelse. P. Gr. a. den ansamlede Vædskes Tryk
paa Hjernen udviklen der sig en Rk. mere
ell. mindre iøjnefaldende Symptomer, som alle
lader sig føre tilbage til den nedstemte
Hjernevirksomhed. Den kuller ske Hest er sløv; den
staar med ludende Holdning, aandsfraværende,
underlig stirrende Blik, udeltagende for, hvad
der foregaar omkr. den. Af og til kan den,
ganske pludselig og uden paaviselig Grund,
fare forskrækket op af sin Døs, men falder
hurtig hen igen. Den indtager ell. kan tvinges
til at indtage unaturlige Stillinger med Benene
enten samlede under Kroppen ell. skrævende
ell. stillede over Kors. Og i disse, ofte meget
ubekvemme Stillinger dvæler den undertiden,
lige til Vanskelighederne ved Ligevægtens
Bevarelse tvinger den til at bevæge sig. Æde- og
Drikkelysten er i Reglen god, men under
Foderoptagelsen staar Hesten ofte og »falder i
Staver« med Munden fuld af Foder ell. Straa
hængende ud mellem Læberne, ligesom den
ogsaa, naar den drikker, kan glemme sig selv
og fortsætte Tyggebevægelsen ell. stikke
Næsen saa langt ned i Spanden, at Vandet staar
op over Næseborene. Under Arbejdet viser den
sig træg, er uvillig til at rykke tilbage eller
dreje til Siderne. Bragt i Bevægelse, er den
vanskelig at standse igen; den gaar med høje,
vadende Bevægelser og sanser ikke
Forhindringer, før den render Panden mod dem. Dens
Følelse er afstumpet; den lader sig træde i
Kronerne og pirre i Ørene. Dens Puls er
langsom (c. 30 Slag i Min.), dens Afføring træg.
Det er dog langtfra altid, at Sygdomsbilledet
er saa tydeligt som her skildret. I de mindre
udprægede Tilfælde kan Symptomerne være
saa svage, at det er umuligt at udtale sig
bestemt for ell. imod Sygdommens
Tilstedeværelse. Men bortset fra, at Symptomerne
saaledes kan være mindre tydelige, kan K.
forveksles med forsk. andre Sygdomme.
Kullerlignende Symptomer kan saaledes udvikle sig
ved Hjernebetændelse, ved sygelige Tilstande
i Kønsredskaberne (»Sæd- og Moderkuller«), i
Mave- og Tarmkanal (Mavekuller), ved
Tandskiftet, ved Febersygdomme (Influenza,
Lungebetændelse o. fl. a.), ved Overanstrengelse,
Døvhed og Blindhed. Forløbet er snigende,
langsomt. Undertiden holder Tilstanden sig
uforandret i Aarevis. Til andre Tider kommer der
kendelig Bedring (ved sparsom Fodring, let
Arbejde, Ophold i frisk Luft, Udgræsning o.
s. v.), men som Regel forværrer Tilstanden sig,
lidt efter lidt ell. temmelig pludselig (ved stærk
Fodring, lumre Stalde, stærk Hede, haardt
Arbejde, Rejser med Jernbane ell. Dampskib o.
s. v.). Viser Forværreisen sig i Form af Uro,
Tvangsbevægelser, Raseritilfælde e. l., siges
Hesten at have faaet Flyve-K. Som rimeligt
er, har Sygdommen fra gl Tid af været
henregnet til de »skjulte Fejl«.
(G. S.). F. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
