Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kultræ - Kultur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nyeste Tid har man ogsaa begyndt at aflægge
megen Bjergfyr som K.
C. V. P.
Kultur (lat. cultura af Verb. colo, dyrker)
betyder sprogligt: Dyrkelse, Opdyrkning, opr.
af Jorden, men efterhaanden paa andre, ogsaa
aandelige Omraader. Saaledes forstaar vi nu
ved K. alt det, der er Genstand for Pleje,
Udvikling ell. Uddannelse ud over, hvad Naturen
selv kan udvirke. Til Naturen stiller K. sig dels
modtagende, dels bearbejdende, og — bedre end
at bestemmes blot som Menneskets Herredømme
over Naturen — kan den maaske betegnes som
Menneskets beherskende (eventuelt
beherskede) Tilegnelse af det fra
Naturens Haand givne.
K.’s Historie er Menneskehedens Historie og
viser os en Udvikling gennem en Rk. Stadier fra
den mest haandgribelige Saglighed til usynlig
Aandelighed. Vi kan vinde et Overblik over
denne ved at inddele i flg. Grupper: teknisk K.,
social K., Aands-K., personlig K.
K. selv begynder med det tekniske,
nemlig med Brugen af Redskaber, utvivlsomt den
mest paaviselige Forskel mellem Mennesker og
Dyr. Værktøj og Vaaben er der Spor af
overalt, hvor der er menneskelig Bebyggelse. Inden
for den tekn. K.’s Udvikling er der visse
Stadier, som ganske særligt betegner Fremskridtet.
Et saadant, endnu primitivt Fremskridt er
Frembringelsen af Ild, ikke blot til Lys og
Varme, men ogsaa som Værn mod vilde Dyr
(og Dæmoner) samt til Madens Tilberedelse;
»Raaspiserne« staar i Reglen paa et lavere
K.-Trin, og Mytologien (f. Eks.
Prometeus-Myten) vidner om, hvilken overordentlig Bet. man
har tillagt Ildens Opfindelse. Andre Mærkepæle
er Huset og Vognen; begge disse yder Ly og
Bekvemmelighed og virker tillige
konsoliderende for Familielivet og for Ejendomsforholdene,
idet man nu kan lave og samle Ejendele i
større Omfang, bevare dem og medføre dem.
Et afgørende Skridt er Agerdyrkningen,
ved hvilken Mennesket først for Alvor bliver
bofast og delvis uafhængigt af Naturens Luner;
derfor har ogsaa denne givet Navn til K. Dette
Trin kan dog være indtraadt ganske tidligt for
visse Folkeslag, idet det ingenlunde er givet, at
alle maatte begynde med Strejfliv ell. Hyrdeliv.
Dette beror paa Naturforholdene; men mange
Stammer, som er agerdyrkende, betragter dog
Jordarbejdet som noget ringere, der overlades
til Kvinder og Slaver. Agerdyrkningen har haft
sine første gunstige Betingelser for en Drift
i større Omfang i Floddale ell. ved Søer, hvor
der ved Oversvømmelser har dannet sig Dynd,
som paa samme Tid sparer Pløjning og giver
næringsrig Mark; og det er paa saadanne
Steder, de ældste Storstæder har dannet sig i
Ægypten, Babylonien og Kina. Den her
opstaaede »Vandbygnings-K.« har stillet store tekniske
Krav og gennem disses Løsning bidraget
mægtigt til Menneskenes — ogsaa aandelige —
Udvikling. I det hele maa det betænkes, at den tekn.
K. ikke blot fremgaar af menneskelig Intelligens,
men ogsaa indvirker fremmende paa denne:
skærper Forstanden, dygtiggør Haanden,
opdrager til Udholdenhed og Selvbeherskelse, gør
Mennesket arbejdende og arbejdsdueligt. Det
herved udvirkede Fremskridt i Intelligens kan
ligefrem maales paa Redskabernes bestandige
Forbedring. Denne har ikke udelukkende beroet
paa Anvendelsen af mere hensigtsmæssigt
Materiale. Ganske vist iagttager man næsten
overalt den samme Stigning fra Stenalder til
Bronze- og Jernalder, som først blev noteret her i
Norden, og denne Overgang fra Skære- og
Slibekunst til Smede- og Støbekunst har naturligvis
medført en større Fuldkommenhed i Metoder og
Produkter; men det maa samtidigt indrømmes,
at ogsaa Bearbejdelsen af det primitive
Materiale vidner om stor Sindrighed, ligesom ogsaa
Redskaberne har vist sig i høj Grad brugbare.
Tillige har Teknikken allerede i Stenalderen
antaget Karakter af Industri, d. v. s.
Produktion ud over den Enkeltes Behov, hvilket
altsaa forudsætter socialt udviklede Forhold med
Samarbejde og Handel.
Social K. ell. Samfunds-K. hører ikke
mindre end den tekn. med til
Menneskelighedens Begyndelsesvilkaar. Et rent dyrisk
Hordeliv findes intetsteds i den nuv. Menneskehed
og har, om det nogen Sinde har været til, af
gode Grunde ikke kunnet efterlade sig hist.
Spor. Det sandsynlige er, at Stammeordning og
en vis Form af Familieliv — i hvert Fald
Børnenes Gruppering om Moderen — har været et
Grundvilkaar for menneskelig Eksistens.
Stammen er hos nuv. primitive og
halvciviliserede Folk Samfundsordningens Grundlag, og
Interessen for at gruppere og differentiere
Samfundet og dets Arbejde og for at fastholde disse
Afgrænsninger som socialt Livsvilkaar har
bevaret sig til den Dag i Dag i de fleste K., som ikke
er berørte af den nuv. europ. Samfundsordning.
Karakteristisk for det primitive Samfund er
Tabu- og Totem-Institutionerne (se disse
Art.). Den første tilsikrer Samfundets Styrere
en, paa overtroiske Forestillinger om deres
overnaturlige Kræfter hvilende Magtfylde, og
omgiver tillige det enkelte Menneskeliv med
stærke Begrænsninger, særlig hvor Livet er
udsat ell. over for Berøring med Døden.
Totem-Ordningen har en endnu mere udpræget social
Karakter, idet den foretager en streng og ofte
minutiøs Gruppering efter et andet Princip end
Stammens — man kunde kalde dette: Klanens
— afmærket efter visse Symboler (i Reglen
Dyresymboler). Hensigten med denne Ordning
er dels at træde i nærmere Forhold til
Naturen, især Dyreverdenen, af hvilken man føler
sig afhængig baade som skadelig og nyttig
Omgivelse, dels at ordne Samfundets indre
Forhold i faste og ubrødelige Former. Det sidste
gælder navnlig Ægteskabet, der ved at forbydes
inden for Totem-Gruppen indstilles paa det for
Slægtens Bestaaen nødvendige, ell. i alt Fald
gavnlige, »Udgifte« (Eksogami).
Disse Institutioner har tillige en religiøs og
moralsk Karakter, idet Religion og Moral i det
hele paa tidlige Trin er tilbøjelige til at falde
sammen med de bestaaende Ordningers
Overholdelse. Det samme Præg hviler over
Stammelivet, hvor dette bestaar under sine
oprindeligere Former. De dermed forbundne
Forpligtelser til Blodhævn, Ed og Pagtslutninger o. a.
Solidaritet er i Reglen omgivne med religiøse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
