Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kumulation - kumulativ - kumulere - Kumulitter - Kumunduros, Alexander - Kumyker - Kumys - Kunama - Kunao - Kunar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Strafforfølgningen dels mod samme Sigtede for
fl. Forbrydelser (objektiv K.), dels mod flere
Sigtede som delagtige i en og samme
Forbrydelse; se herom Retsplejelovens §§ 705 og 706.
I Strafferetten tales om K., naar en
Person under eet dømmes for fl. forsk.
Forbrydelser ved Hjælp af en Sammensætning af
de for disse foreskrevne Straffe. K. kaldes
absolut, naar Straffen bestemmes gennem en
ligefrem Sammenlægning uden Afslag af de
forskellige, hver for sig forskyldte Straffe. Saadan
Sammenlægning er dog i visse Tilfælde umulig,
særlig naar Straffen for den ene Forbrydelse er
Livsstraf ell. Strafarbejde paa Livstid. Men selv
hvor den absolutte K. er mulig, vil den ofte
være urimelig. En Frihedsstrafs Strenghed
vokser ved Forlængelse i stærkere Forhold, end
Længden angiver; og derhos vil den Reaktion
mod det forbryderske Sindelag, som Straffen
for den enkelte Forbrydelse bl. a. tilsigter,
virke af sig selv mod de forbryderske
Tilbøjeligheder overhovedet. Man føres herved i stort
Omfang dels til en modereret K., ved
hvilken samtlige Forbrydelser vel medvirker til
Straffens Bestemmelse, men med passende
Afslag, dels til et Absorptionsprincip,
ved hvilket Straffen for en forholdsvis
ubetydelig Forbrydelse helt forsvinder under
Sammenstød med Straffen for en forholdsvis
betydelig. Den danske Rets herhenhørende
Hovedregler findes i Straffelovens §§ 62—64, den
norske Rets i Straffelovens Kap. 6, §§ 11—16 jfr
§ 17. (Litt.: Se om K. i Processen:
Munch-Petersen, »Den danske Retspleje«
[1917—19] og om K. i Strafferetten, Torp,
»Strafferettens alm. Del« [1905]).
E. T.
Den norske Straffel. af 1902 §§ 62 og 63
har flg. Bestemmelser om K.: Har nogen i
samme ell. i forsk. Handlinger forøvet fl.
Forbrydelser ell. Forseelser, som skulde have medført
Fængsel ell. Hefte, anvendes en fælles
Frihedsstraf, der maa være strengere end den højeste
for nogen enkelt af Forbrydelserne ell.
Forseelserne fastsatte Lavmaalsstraf og ikke i noget
Tilfælde maa overstige den højeste Straf, som
for nogen af dem er lovbestemt med mere end
det halve. Retten kan idømme Vedk. Bødestraf
ved Siden af Frihedsstraf ell. omsætte den
første til Skærpelse i den sidste.
K. kan ilfg. L. 11. Juli 1919 finde Sted ved
Valg paa Medlemmer af Kommunestyrerne.
Paa de officielle Valglister kan et Navn
gentages (kumuleres) to Gange. Den enkelte Vælger
kan gentage (kumulere) et Navn een Gang mere,
end det er sket paa den officielle Liste.
K. Ø.
kumulativ (lat.) Virkning siges de
Lægemidler at have, hvis Virkning stiger, naar
Midlet bruges i længere Tid. Som Regel vil en
saadan k. Virkning bero paa, at Udskillelsen
foregaar langsomt, at de virksomme Stoffer
ophobes et ell. andet Sted i Organismen, og at
større Mængder af de saaledes samlede
Stoffer virker samtidig. At Anvendelsen af de
Lægemidler, der har en saadan k. Virkning,
kræver særlig Forsigtighed, er en Selvfølge.
(Lp. M.). P. H.
kumulere (lat.), dynge oven paa hinanden,
sammenhobe; beklæde fl. Embeder paa samme
Tid; kumulativ, ophobende.
Kumulitter, se Krystallitter.
Kumunduros [-’ðuros] (Komunduros),
Alexander, gr. Statsmand, f. 1814 i
Messenien, d. 10. Marts 1883 i Athen. Han var af
Mainot-Slægt og kom 1833 til Athen for at
studere, men maatte fl. Gange p. Gr. a.
Pengemangel afbryde sin Uddannelse. 1841 deltog
han frivillig i Opstanden paa Kreta og var
Septbr 1843 under Soldateropstanden i Athen
Sekretær for General Th. Grivas. 1844 blev han
Sagfører i Kalamata, styrkede sin Stilling ved
at ægte en Kvinde af den ansete Slægt
Mauromichalis og blev snart efter Regeringsfiskal.
1850 valgtes han til Deputeretkamret,
udmærkede sig ved sin Veltalenhed og blev 1855
Kamrets Formand og 1856 Finansminister under
Bulgaris. Senere sluttede han sig til dennes
Modstandere og var 1857—58 paa ny Minister under
Miaulis. 1862 fik han Tilbud om at blive
Minister, men afslog det og indtraadte Oktbr s. A.
efter Kong Otto’s Fordrivelse som
Justitsminister under den foreløbige Regering. Han havde
væsentlig Del i Udarbejdelsen af den ny Grl.
og virkede 1864 som Indenrigsminister for de
ioniske Øers Tilslutning. Marts 1865 blev han
første Gang Førsteminister og indtog senere
5 Gange denne Stilling, tog større ell. mindre
Del i Affattelsen af de fleste organiske Love og
søgte at gennemføre den parlamentariske
Styrelse med fuld Korrekthed. 1867—68
understøttede han efter Evne Kretensernes Opstand og
stræbte 1877 at forberede Grækenland til
Deltagelse i den russ.-tyrk. Krig; ogsaa havde han
væsentlig Fortjeneste af Thessaliens Tilknytning
1882. Han var 1874—82 næsten stadig Medlem
af Regeringen og i dette Tidsrum
Førsteminister Septbr 1877—Marts 1882, naar undtages 7
Maaneders Afbrydelse Sommeren 1880. Han
maa regnes bl. Grækenlands betydeligste
Statsmænd i den nyeste Tid. Bikélas har skrevet
hans Levned (overs. paa Fransk 1884).
E. E.
Kumyker, tyrk. Folkeslag ved det kaspiske
Hav N. f. Kaukasus. Antagelig nedstammer K.
fra de paa Folkevandringens Tid mægtige
Khazarer. De er bosiddende og lever især af
Kvægavl og Fiskeri, i ringere Grad af Agerbrug.
K. B.-S.
Kumys, en Drik, der tilberedes af
Hoppemælk paa samme Maade som Kefir af Ko-
ell. Faaremælk. K. bruges en Del som et
styrkende, let absorberligt, Tarmkanalen ikke
irriterende, Middel ved forsk. Svækkelsestilstande,
bl. a. ved Brystsyge.
K. M.
Kunama (Shangalla), Negerstamme
ved Grænsen mellem Nubien og Abessinien.
Deres Sprog hører til den nilotiske Gruppe, men
indeholder, ligesom det nær beslægtede
nubiske, mange hamittiske Bestanddele. De er
Agerdyrkere og ligger i stadig Krig med
Nabofolkene. Religionen er en simpel Aandetro.
(Litt.: Beltrame, Il Sennaar e lo
Sciangállah, I—II [Verona 1879]).
K. B.-S.
Kunao, en Slags Gambir (se Katechu),
der faas fra Anam.
Kunar, Flod i Afghanistan, udspringer paa
de nordøstligste Kæder af Hindukush, bærer i
sit øvre Løb Navnet Tshitral og udmunder
i Kabul-Floden ved Jellalabad. Dens Længde
er c. 70O km. Dens Løb meget rivende.
M. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
