Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - kunstige Tænder - kunstig Horisont - kunstig Rugning - kunstigt Aandedræt - Kunstindustri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
godt som helt gaaet af Brug. For at skaffe en
nøjagtig Form til at forfærdige Protesen efter,
kræves der et nøjagtigt Aftryk, som faas ved
Indførelse i henh. Over- ell. Undermunden af
en Aftryksmasse, der i Reglen bestaar af en
hurtigt stivnende Gibs ell. af en
Kompositionsmasse, der ved Ophedning i varmt Vand faar
en blød, gummilignende Konsistens, og ved
Afkøling igen stivner. Indførelsen i Munden sker
ved Hjælp af særlige »Aftryksskeer«.
Arbejdsmodellen faas ved i den herved fremkomne
Aftryksform at støbe Gibs. Af ikke mindre
Vigtighed for Brugbarhed under Tygningen end det
nøjagtige Aftryk, er den rigtige Tildannelse af
Tandsættet særlig m. H. t. Anbringelsen af de
kunstige Enkelttænder i saadanne Buer og i
saadant indbyrdes Srillingsforhold, at
Underprotesen under Tygningen følger saadanne
Bevægelsesbaner, at der stadig bevares en
passende Kontakt imellem de to Tandrækker.
Efterhaanden som Behandlingen af de
naturlige Tænders Sygdomme har naaet en betydelig
Udvikling, og Sansen for Bevarelsen af de
naturlige Tyggeorganer er blevet mere alm., er
man blevet tilbøjelig til at anvende Former for
k. T., der mere minder om de fra Oldtiden
fundne Erstatninger, nemlig de saakaldte
Broarbejder, k. T. ell. Tandrækker anbragte
paa ell. ved bevarede naturlige Tænder,
væsentligt ved Hjælp af Stifttænder og Kroner,
saaledes at Tildækning af Ganen undgaas.
Stifttanden er en kunstig Tand, der anbringes
paa en i Forvejen udrenset og i Rodspidsen
aseptisk ell. antiseptisk tillukket
(»rodbehandlet«) Tandrod. Den bestaar af en kunstig
Enkelttand, anbragt ved Lodning ell. Cementering
paa en uden for Roden staaende Del, der er
fast forbundet med en Stift (af en Guld- ell.
Platinforbindelse), der optages og
fastcementeres i den udvidede Nervekanal. Kronen er
en tandformet Guldkapsel, der fastsættes med
et Plombe-Cement paa en naturlig Tand ell.
Tandrest, der i Alm. rodbehandles og fyldes
og forinden Tilpasningen formes saaledes ved
Præparering med Slibestene og Instrumenter,
at Kronens Tilslutning til Tanden bliver
nøjagtig ved Tandkødsranden. Af førnævnte
Broarbejder findes en Mængde forsk.
Konstruktioner, men de kan i det væsentligste deles i to
Grupper, nemlig fastsiddende B. og aftagelige
B., ved hvilke sidste der paa Støttetænderne
findes en Dobbeltindretning, saaledes at der, for
at nævne et Eksempel, ved den faste Bro kan
findes som en af »Pillerne« en fastcementeret
Krone, men paa den aftagelige Bro tilsvarende
en indvendig fastcementeret Krone og en
udvendig nøje tilpassende anden Krone, der er
fast sammenloddet med den egl. Bro, saa at
denne let kan fjernes af hygiejniske ell. andre
Grunde.
E. H-p.
kunstig Horisont. Til Maaling af
Himmellegemers Højde over Horisonten med et
Spejlinstrument anvendes k. H., naar den virkelige
Horisont under Himmellegemet ikke kan ses,
hvilket som oftest vil være Tilfældet ved
Maalinger i Land. Den k. H. skal være horisontal
og spejlende, saa at Vinklen mellem
Himmellegemet og dets Spejlbillede kan maales,
hvilken Vinkel bliver den dobbelte af Vinklen til
den virkelige Horisont. K. H. bestaar af
Kvægsølv ell. en anden tykflydende spejlende Vædske,
der anbringes i en flad Skaal forsynet med
Laag for at skærme Overfladen. En fast
Spejlflade, der kan opstilles horisontalt, kan ogsaa
anvendes, men Vædske-Horisont er at
foretrække, da den selv indstiller sig horisontalt.
Da den beskrevne k. H. fordrer et fast
Underlag, kan den ikke anvendes om Bord, hvor den
imidlertid heller ikke er saa paakrævet, da den
virkelige Horisont som Regel kan ses. Til Brug
om Bord er der i den seneste Tid konstrueret
en Art k. H., der kan paasættes
Vinkelmaaleinstrumentet. Det bestaar af et Gyroskop med
en Spejloverflade, der altid stiller sig
horisontalt, naar Gyroskopet roterer. Instrumentet
kaldes en Gyroskopsekstant og finder ogsaa
Anvendelse ved Luftsejladsnavigationen.
C. B-h.
kunstig Rugning, se Høns, S. 139.
kunstigt Aandedræt, en Efterligning af
Aandedrætsbevægelserne, naar disse af en ell.
anden Grund standser (som ved Drukning,
Kvælning, forsk. Forgiftninger, Nyfødtes
Skindød). Man søger ved afvekslende Udvidning og
Sammentrykning af Brystkassen at faa Luften
til at suges ind i og presses ud af Lungerne, og
hertil findes angivet fl. forsk. Metoder
(Marshall Hall’s, Silvestre’s, Schäfer’s o.
fl.; Schultze’s Svingninger af Nyfødte);
sjældnere føres et Rør ned i Luftrøret, gennem hvilket
Luft da kan indblæses og udsuges afvekslende.
Se tillige Livredning.
(Lp. M.). J. P. H.
Kunstindustri (Kunsthaandværk).
Herved forstaas Frembringelser af industriel
ell. haandværksmæssig Art, ved hvis
Tilvirkning Kunsten og Industrien har indgaaet en
nøje Forbindelse med det Formaal at forene
det skønne med det hensigtsmæssige. Ordet K.
er ikke gl., det skriver sig fra 1870’erne og
anvendtes for at betegne den Retning inden for
Industrien og Haandværket, der i Modsætning
til den overhaandtagende aandløse
Maskinfabrikation arbejdede paa atter at fremme
Anvendelsen af Kunsten ved Forfærdigelsen af det
daglige Livs Brugsgenstande. For stærkere at
betone denne Bestræbelse har man i den senere
Tid søgt at erstatte Ordet med andre
Benævnelser, der bedre er i Stand til at fremhæve
den særlige kunstneriske Stræben. Ord som
Kunsthaandværk, anvendt Kunst
og dekorativ Kunst vinder derfor mere
og mere Indpas.
Historie. Er de forsk. Benævnelser af
nyere Dato, er den Ting, de betegner,
imidlertid lige saa gl som den menneskelige Kultur.
Lige fra de første Tider har Mennesket søgt at
give de Genstande, der tjente det i det daglige
Liv, en skøn Form og en kunstnerisk
Udsmykning. Stenalderens og Bronzealderens Vaaben,
Smykker, Lerkar m. m. er i deres Art
udmærket K. Det samme gælder i endnu højere Grad
om den K., der fremstod i de Lande, hvor der
fandtes en rig, national Kultur, saaledes i
Ægypten, Assyrien, Meksiko og fremfor alt i
Oldtidens Grækenland og Italien, hvor der
frembragtes Arbejder af den mest fuldkomne
Art paa alle Omraader og af saa godt som alle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
