Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kunstindustriskoler - Kunstkammeret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bogtrykkere og Bogbindere, Litografer o. s. v.), ell. spc.
Fagskoler, hvor Undervisningen kun er
beregnet for et enkelt Fag. Som Regel fordres der
for Optagelse i en K., at Eleven er i
Besiddelse af elementær Tegnefærdighed, samt at
han har gennemgaaet eet ell. to Aars
Værkstedsuddannelse i det Fag, hvori han søger
fyldigere Undervisning.
Ligesom Kunstindustrimuseerne skylder K.
deres Oprettelse den fra England efter
Verdensudstillingen 1851 udgaaede Bevægelse.
Overalt indsaa man Nødvendigheden af at
puste nyt Liv i Kunstindustrien, og som et af
Midlerne hertil blev en metodisk Undervisning
og Skoling efter mønstergyldige Arbejder fra
Fortiden anset. En saadan Undervisning var
vel for nogle Fags Vedkommende blevet ydet ved
Kunstakademierne, men ikke i det Omfang og
for alle de Fags Vedk., som det nu blev anset
for heldigst. Ved Siden af Kunstakademierne
fandtes allerede i 18. Aarh. i nogle Lande
enkelte kunstindustrielle Fagskoler, men heller
ikke i disse var Undervisningen synderlig
frugtbar. Den første omfattende K. var den, der
oprettedes ved South-Kensington-Museet i
London. Her gives Undervisning i Tegning,
Maling, Ciselering, Modelering o. s. v., ligesom der
med Skolen er forbundet Værksteder for de
specielle kunstindustrielle Fag. Dette Eksempel
fulgtes overalt i England og senere paa
Fastlandet. Her grundlagdes den første K. i Wien
1867. S. A. aabnedes to K. i Berlin, og senere
er de fleste større Byer fulgte efter. I Frankrig
var det den opvoksende Konkurrence fra
Udlandets Side mod Landets tidligere enevældige
Stilling paa Kunstindustriens Omraade, der
førte til Oprettelsen af K. Særlig efter Krigen
1870—71 blev Bevægelsen livlig. Byen Paris gik i
Spidsen og indrettede bl. a.
Tegneundervisningen i Skolerne saaledes, at der selv i de yngste
Klasser blev lagt an paa en fornuftig Øvelse i
Tegning. 1872 aabnedes den saakaldte École
Diderot, hvori Drenge, der skal lære Træ- ell.
Metalfagene, kan faa en forberedende teoretisk og
praktisk Undervisning. 1886 fulgte nu Skoler for
Snedkere, Billedskærere, Drejere og
Tapetserere, i hvilke der foruden den egl. faglige
Uddannelse gives Undervisning i Tegning,
Kunsthistorie, Matematik, Teknologi, Fransk, Geografi
og Historie. Senere er der kommet Skoler for
Boghaandværkere, Bygningshaandværkere og
Instrumentmagere.
Det er den rene Fagskole, man er slaaet ind
paa i Paris, og det er ogsaa den, der mere og
mere foretrækkes i de andre Lande. Man
bebrejder de alm. K., at de ikke har anlagt
Undervisningen med noget bestemt Fag for Øje,
at de bliver for akademiske, og at de ikke
giver Eleverne den fornødne praktiske
Færdighed ell. det nødvendige Kendskab til Materialet.
For de nyere Fagskolers Vedkommende lægges
Hovedvægten paa Værkstedsuddannelscn og paa
Tegning efter Naturen.
I Danmark er der hidtil ikke blevet oprettet
nogen selvstændig K. Kunstindustriel
Undervisning er dog blevet ydet i den 1875 oprettede
»Tegneskole for Kvinder« i Kbhvn samt i den
kbhvn’ske tekniske Skoles Kunstindustriklasse.
Derimod er Interessen for Fagskolerne i
kraftig Vækst. 1893 oprettede »Foreningen for
Boghaandværk« saaledes en Fagskole for
Boghaandværk, og det danske Kunstindustrimuseum 1900
en Fagskole for Metal- og Træarbejdere. 1911
fulgte endelig den af Jens Møller Jensen
oprettede Skole for dansk Kunsthaandværk, der
særligt har genoptaget Traditionen fra
gammelt dansk Kunsthaandværk, og betonet
Nødvendigheden af Kendskabet til Materialet.
I Norge gives der ved »Haandværk- og
Kunstindustriskolen« kunstindustriel Undervisning
i Haandværksklassen. Kunstindustrimuseet i
Kria har derhos ladet afholde en Række
ambulante Kurser i Træskæring, Snedkring og
national Kunstvævning, ligesom »Den norske
Husflidsforening« virker i Samklang med Museet.
I Sverige findes en højere kunstindustriel
Læreanstalt som en særlig Afdeling af den
tekn. Skole i Sthlm. Ved Siden heraf har
»Svenska Slöjdföreningen« fra 1868 virket for
kunstindustriel Undervisning. 1874 dannedes
endvidere Foreningen »Handarbetets Vänner«,
der navnlig har støttet Tekstilkunsten. (Litt.:
Jens Møller Jensen,
»Tegneundervisningen, Haandværkerundervisningen og den ny
Tid« [Kbhvn 1919]).
R. B.
Kunstkammeret i Kbhvn er stiftet af
Frederik III og havde opr. sin Plads paa Kbhvn’s
Slot i dettes sydlige Fløj mellem Kongefløjen
og Kongens Rundel (det sydlige Hjørnetaarn),
dels i Stueetagen, dels i Rundelen og dels i
Værelserne i øverste Stokværk. Det nævnes
første Gang 1651, og alt 1653 fyldte det 8
Værelser, der benævnedes: det første Gemak, det
andet Gemak, Geværgemakket,
Skilderigemakket, det mat. Kammers, det ostindiske
Kammers, Medaillekabinet, Forstuen og
Modelkammeret Dertil kom endnu Kongens eget Gemak,
»Himmerige«, det gl. »Drejerkammer«, hvor de
største Pragtstykker opbevaredes.
K. har i Danmark som andensteds i
Nordeuropa sin Oprindelse af det fyrstelige
Drejerkammer (s. d.), hvor der
efterhaanden dannede sig et lille Museum af
kunstfærdig skaarne ell. især drejede Ting,
pragtfulde Vaaben, ædelt Metal og kostbare Stene.
Et stort og nyt Materiale tilførtes
Drejerkamrene ved Handelen paa Levanten samt ved
Opdagelserne; snart saas alle Vegne i det
sydlige Europa ind. Vaaben, meksikanske
Gudebilleder og de Indfødtes Fjerprydelser m. m.
Med Renaissancens Interesse for Bøger, for
foregivne ell. virkelige hist. Minder ell.
Mærkværdigheder samt for Rester af antik Kunst
forøgedes atter Drejerkamrene, hvor
Drejerladet efterhaanden traadte tilbage, medens
Samlingen blev det mest fremtrædende og fik
Navnet K. I Italien fremstod de første K.
omkring 1400. I Nordeuropa falder deres Stiftelse,
for Tysklands, Frankrigs, Englands og
Danmarks Vedk., kort efter Reformationen. Det
var den vaagnende Sans for Naturen og den
genvakte Interesse for den klassiske Tid, der
forvandlede det gl. snævre Drejerkammer til
det af en Række store Rum bestaaende K. ell.,
som det træffende hed paa Tysk: »Kunst-,
Kuriositet- und Naturalienkabinet«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
