Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kupolovnen - Kupon - Kuppel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
man Indløb, Vraggods m. m. for at
vedligeholde Produktionen. Disse Skaktovne danner
sandsynligvis Udgangspunktet for K., der
minder om Højovnen i sin Bygning og opr. ogsaa
i Ovngangen, idet man anvendte de samme
Blæsere og derfor gik med betydelig højere
Tryk og Brændselsforbrug end nu. Gennem
Anvendelse af K. opnaaede man den Fordel
lettere at kunne afpasse Legering og
Støbetemperaturer efter Formaalet, førend der
udstøbtes og dette har medført, at det meste
Støbegods nu fremstilles paa denne Maade.
Oprindelsen for Navnet kender man i Virkeligheden
ikke, der gives fl.
Forklaringer, der
dog ikke er meget
sandsynlige.
K. har nu
sædvanligvis samme
Diameter i alle
Højder, og
tilvejebringes ved
Udmuring af en
Jernkappe med
ildfaste Sten ell.
ved Opstampning
af Kaolinsand
omkring et
indvendigt Formstykke.
Som Brændsel
benyttes Cinders,
sjældent Trækul,
og flydende
Brændsel. Blæsten
tilføres et Stykke
fra Ovnens Bund
og er som
Regel kold, da Forsøg med Forvarmning ikke
synes at bringe væsentlige Fordele. Indledningen
sker gennem »Tvirer«, det fr. tuyère,
Aabninger af forsk. Form og anbragt paa forsk.
Maade paa Ovnens Omkreds, af og til dog
trukket noget tilbage for at undgaa Tilslagning.
Bunden i Ovnen kaldes Hærden og tjener til
at bære Brændselet og Jernet, der indkastes i
»Paasætninger«, d. v. s. i Lag med bestemte
Vægtmængder, der for moderne Ovne f. Eks.
kan bestaa af 50 % gl. Støbejern, 42 %
Raajern med forsk. Sammensætning og 8 %
Cinders. Hertil sættes yderligere 1—2 % Kalk for
at omdanne Askebestandelene til en letflydende
Slagge og for at binde noget af Brændselets
Svovlbestanddele.
Jernet aftappes fra Tid til anden efter
Forbruget fra et Taphul i Ovnens Side
umiddelbart ved Bunden ell. det kan gennem en smal
lodret Slidse løbe ud i en Beholder, den
saakaldte Forhærd, hvorfra den da tappes.
Anvendelsen af Forhærden medfører, at det
nedsmeltede Jern lettere blandes, hvorfor Ovne
forsynede hermed har fundet særlig Anvendelse
til Støbning af mindre Gods. Til store
Støbninger samles det smeltede Jern uden for
Ovnen i Støbeskeer. Efter hver Tapning lukkes
Taphullet med en Lerprop, der brænder fast
og maa udstikkes for hver Gang, der skal
tappes igen. Slaggen udtappes af en Aabning
højere oppe paa Ovnens ell. Forhærdens Side,
men lavere end »Tvirerne«. Af og til er
Forhærdens Top med Rør forbundet med Ovnen
et større Stykke over »Tvirerne« for at
Forhærden kan opvarmes under Ovnens
Igangsætning og for at eksplosive Blandinger af Luft
og Kulilte, der kan samle sig i denne, kan
ledes bort uden at ødelægge Forhærden.
Ovnen betjenes sædvanligvis fra et Gulv
»Platformen«, der er i Højde med Ovnens Top,
hvor Paasætningerne indkastes, hvorfor
Ovnens Indmuring paa dette Sted ogsaa kan
erstattes med »Jernsten«, d. v. s. hule
Støbejerns Faconblokke. Ved moderne Ovne sker
det dog ofte ved mekaniske Indretninger, d. v.
s. kipbare Elevatorer, hvorved
Betjeningsmandskabet kan blive ved Ovnens Fod. Ovnen
fortsættes opefter med et Aftræk til det fri,
hvorved man ofte samler Aftræk fra fl. Ovne.
K. anvendes af og til ogsaa til Smeltning af
andre Metaller, f. Eks. Kobber, naar dette skal
ske i større Mængde end Virksomhederne er
indrettede paa. Førend Ovnen da igen benyttes
til Støbejern, maa den udslagges godt, da
Kobberet gør Jernet haardt og skørt.
E. Th.
 |
| Kupolovn. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
