- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
930

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuppelgrave - Kuppelhvælving - Kuppelkonstruktioner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stenblokke. Til de andre Sider støtter Murene, der
danner K., sig til Klippen, hvad der hindrer
Bygningens Lag i at give efter for Trykket,
saaledes at de skrider ud og styrter ned. Ved
Siden af det bikubeformede Hovedrum findes
i K. oftere mindre, i Klippen udhuggede
Kamre, som har tjent til Begravelse, og hvortil
Døre fører ind, medens Begravelserne i andre
K. har været anbragte under Gulvet i
Hovedrummet. K. findes i næsten alle gr. Provinser;
der kendes nu c. 100 større og mindre. Da fl.
af dem er meget anselige Bygninger, kan det
ikke undre os, at allerede Oldtiden lagde
Mærke til dem. Man kalder en saadan K.
»Thesauros« ɔ: Skatkammer, rimeligvis fordi der
havdes Minder om, at man i dem havde fundet
Kostbarheder, hvilke i sin Tid var blevne
medgivne de Døde, der var blevne bisatte i dem;
men at de skal have været virkelige
Skatkamre, er der naturligvis ikke Tale om. De
K., der er opdagede urørte i vore Dage, har
alle vist sig at være Grave; de store var vist
Konge- og Stormændsgrave. Et Par K., som
omtales i Oldtiden, er endnu til, nemlig
»Atreus’« og »Minyas’ Skatkammer«. Det første,
der ligger ved Mykene, er en K., 15 m i
Diameter og 15 m høj; der er (se Fig.) 33
vandrette Lag tilhugne Sten, som danner en oventil
spidst tilløbende Kuppel (C), der øverst har
været afsluttet af en stor rund Sten. En Dør
(D) fører ind til et mindre, i Klippen udhugget
Gravkammer. Udvendig fra kommer man ind
i K. gennem en c. 5 1/2 m høj, 2 1/2 m bred
Indgang (P), dækket af vældige Sten, hvoraf
den største er beregnet til at veje over 120000
kg, efter at have passeret en 6 m bred, 35 m
lang Indgang (A) med Mure af tilhugne Sten
paa begge Sider. Over Portalen ses en
trekantet Aabning ligesom over »Løveporten« i
Mykene, med hvilken denne K. er vist omtr.
samtidig. I Nærheden findes fl. K., hvoraf et
Par er udgravede af Hr og Fru Schliemann,
en anden af Tsuntas 1890. »Minyas’
Skatkammer« ved Orchomenos udgravedes af
Schliemann 1880—81; det havde omtr. samme
Størrelse som Atreus’, men kun de 8 nederste Lag
var urørte; de øvre var styrtede ned eller
førte bort for at tjene som Bygningsmateriale.
Schliemann fandt her smukke Spiralornamenter
(se hans »Orchomenos« [1881]). I Atreus’ ses
mange regelmæssige Huller, der har tjent til
Fastgørelse af Ornamenter af Bronze, som
naturligvis for længst er forsvundne. Ved Menidi
nær Athen findes en udgravet K., 9 m høj, og
til hvilken der fører en c. 28 m lang Tilgang
med Mure opførte af raat tilhugne Sten paa
begge Sider. Fundet er beskrevet i »Das
Kuppelgrab in Menidi« (Athen 1880). I fl. K. har
man fundet Genstande af Guld, Bronze og
Elfenben foruden Lerkar, Sølvblik m. m. En
højst interessant K. er udgravet ved Amyklæ
S. f. Sparta, i hvilken man bl. a. fandt to
meget mærkelige Guldbægre med fortræffelig
udførte Tyrefigurer. Tilgangen var c. 30 m lang
og 3 1/2 m bred. I Thessalien er der i de sidste
Aar udgravet fl. K. Udbyttet af disse og andre
K. er udstillet i Athens Museum. Nær K. staar
fl. Klippegrave, hvilke ligesom den til dem
hørende Tilgang ikke er opførte af Sten, men
helt huggede ud af Fjeldet. Rummet er ofte
firkantet, ikke rundt. Af denne Art er fl. Grave
ved Spata i Athens Omegn. K. og de andre
dem nærstaaende Grave kan henføres til et
nær Mykene-Tiden liggende Tidsrum, der er
fulgt snart efter den egl. Mykene-Tid. (Litt.:
Perrot og Chipiez, Histoire de l’Art, VI;
Belger, »Die K.«, Program [Berlin 1887]).
V. S.

Kuppelgrav ved Mykene (»Atreus’ Skatkammer«).
Kuppelgrav ved Mykene (»Atreus’ Skatkammer«).


Kuppelhvælving, se Hvælving.

Kuppelkonstruktioner af Træ, Jern eller
Jernbeton anvendes til Understøtning af et
kuppelformet Tag over et i Alm. cirkelrundt
ell. polygonalt Rum. I Modsætning til
Kuppelhvælvingen (se Hvælving), i hvilken den
bærende og den rumbegrænsende Konstruktion
er smeltede sammen, forstaas ved K. et System
af Stænger, et Gittersystem, der kun tjener som
bærende Konstruktion, saa der for
Rumbegrænsningens Skyld maa tilføjes en særlig
Tagbeklædning. Det var først ved Anvendelse af
Jern som Materiale, man naaede til rationelle
Former af K. Jernkupler udførtes opr. (og
bygges forøvrigt endnu undertiden saaledes) ved
Benyttelse af et Antal radialt stillede plane
Gitterdragere
, hvis Overdel var formet
efter Kuppelfladens Meridiankurve (Aksialsnit),
og som stødte sammen og blev forbundne med
hverandre i Midten; men paa den Maade fik
man det indvendige Rum helt opfyldt af
Stænger. Naar Antallet af plane Dragere er stort,
bliver der ikke Plads til at lade dem løbe helt
ind til Kuppelaksen og forbinde dem her; man
lader da de plane Dragere stoppe op i nogen
Afstand fra Aksen og iværksætter Forbindelsen
med en ringformet Drager (Tromle) i Plade-
ell. Gitterkonstruktion, hvorimod Dragerne
støtter. Ved Anvendelse af Buedragere kan man
holde Dragerhøjden saa lille, at det indvendige
Rum holdes næsten helt frit ligesom ved de egl.
(ndf. omtalte) K. — I Modsætning til. denne
Anvendelse af plane Dragere staar de saakaldte
rumlige K., der først er byggede af
Schwedler, og hvor hele Konstruktionen
ligger i selve Kuppelfladen, og alle de
indvendige Stænger er faldne bort, saa Rummet
indenfor bliver fuldstændig frit; de fleste
Jernkuppelkonstruktioner udføres endnu efter det
af ham angivne Princip (Schwedler’ske
Kupler
). Hovedkonstruktionsdelene er
herefter Spærene, der anbringes efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0964.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free