Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 933 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuprioxyd - Kuprioxydammoniak - Kuprioxyklorid - Kuprisalte - Kuprisilikat - Kuprisulfat - Kuprisulfid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Cellulose og benyttes derfor ved Fremstilling af
Kunstsilke.
M. M-r.

Kuprioxydammoniak, se Kuprioxyd.

Kuprioxyklorid, Kobberoxyklorid,
kaldes forsk. basiske ell. anhydrobasiske
Kupriklorider; f. Eks. Cl—Cu—O—Cu—OH, H₂O, der
findes i Naturen som Atakamit (s. d.).
Ved Iltning af Kuproklorid i fugtig Luft dannes
Cu₂O, CuCl sammen med basiske
Kupriklorider. Ved at digerere en Opløsning af
Kupriklorid med Kuprihydroxyd faas K. af
Sammensætningen Cl—Cu—O—Cu—O—Cu—Cl, 4H₂O.
Ved Ophedning af Kuproklorid (s. d.) til 100° faas
Cl—Cu—O—Cu—Cl. Et K., der faas, ved at man
lader Saltsyre ell. Ammoniumklorid virke paa
Kobber under Luftens Adgang, bruges under
Navnet Braunschweigergrønt som
Farve.
M. M-r.

Kuprisalte, Kobbertveiltesalte,
Kobberoxydsalte. I disse er
Kobberatomet divalent II Cu. De findes i fl. Mineraler.
De opløselige fremstilles ved at opløse Kobber,
Kuprioxyd ell. Kuprikarbonat i vedk. Syre, og
de uopløselige ved Fældning af de opløselige
med et Alkalisalt af den Syre, hvis Salt ønskes
fremstillet. K. er i vandholdig Tilstand blaa
ell. grønne, i vandfri Tilstand hvide, gule ell.
gulbrune. De fleste er opløselige i Vand, og
Opløsningen reagerer p. Gr. a. Hydrolyse surt.
Opløsningerne giver med Kalium- ell.
Natriumhydroxyd ved alm. Temp. et blaat Bundfald af
Kuprihydroxyd. Bundfaldet bliver ved
Opvarmning sort, idet der dannes Kuprioxyd. Med
Ammoniakvand faas ogsaa det blaa Bundfald, men
dette opløses i Overskud af Ammoniak med
smuk dyb blaa Farve under Dannelse af
Kupritetramin- og Kupridiaminioner; denne Farve
er saa intensiv, at en Kobberopløsning, der er
saa svag, at den er farveløs, ved Overmætning
med Ammoniak kan antage en kendelig blaa
Farve. — Kuprisaltopløsninger giver med
Svovlbrinte et sort Bundfald af Kuprisulfid og
med Kaliumferrocyanid et brunt Bundfald af
Kupriferrocyanid; den sidste Reaktion er særlig
fin. Zink, Jern, Bly, Fosfor o. a. udfælder
Kobber af Kuprisaltopløsninger. K. er giftige; fl.
anvendes tekn. særlig som Farver, andre i
Medicinen.
M. M-r.

Kuprisilikat, kiselsurt Kobberilte,
forekommer i Naturen med vekslende
Sammensætning f. Eks. som Plancheit 15CuO,
12SiO₂, 5H₂O i Kongo, som Neocyan CuSiO₃,
et Sublimationsprodukt fra Vesuv, endvidere
som Dioptas CuSiO₃, H₂O og som
Kobbergrønt, Bjerggrønt, Kiselkobber,
Kiselmalakit CuSiO₃, 3H₂O. Det dannes,
naar Kuprioxyd opløses i smeltet Glas, derved
farves Glasset grønt; endvidere dannes det
som Bundfald af vekslende Sammensætning ved
at fælde en Kuprisulfatopløsning med en
Natriumsilikatopløsning.
M. M-r.

Kuprisulfat, Kobbersulfat,
svovlsurt Kobberilte, svovlsurt
Kobbertveilte, Kobbervitriol, blaa
Vitriol, Blaasten CuSO₄, 5H₂O, findes i Naturen
som Mineralet Chalkonthit i stalaktitiske
ell. nyreformede Aggregater. Det faas i Alm.
som Biprodukt fra Kobberminer, hvor det
forekommer opløst i Grubevandet Cementvand,
og faas heraf ved Inddampning til
Krystallisation. Det vindes ogsaa ved Ristning og
Udludning af Kobberkis; endvidere faas det som
Biprodukt ved Affineringsprocessen og ved
Sølvudvindingen efter Ziervogel’s Metode. I mindre
Mængder fremstilles det rent, ved at opløse
Kuprioxyd ell. Kobberhammerslag i fortyndet
Svovlsyre, ell. ved at opløse Kobber i varm
konc. Svovlsyre; i sidste Tilfælde, vil en
Del af Svovlsyren ilte Kobberet til Kuprioxyd,
idet den selv reduceres til Svovlsyrling, denne
spaltes straks til Vand og Svovldioxyd, der gaar
bort. Resten af Svovlsyren opløser øjeblikkelig
Kuprioxydet til Kuprisulfat, saa
Bruttoprocessen er Cu + 2H₂SO₄ = CuSO₄ + SO₂ + 2H₂O.
Raat K. renses, ved at man ilter
tilstedeværende Ferrosulfat ved Ophedning i
Flammeovne, og derpaa opløser Produktet i Vand. K.
gaar da i Opløsning, mens basisk Ferrisulfat
og Ferrioxyd forbliver uopløst og filtreres fra.
Opløsningen giver da ved Inddampning
Krystaller af K., disse er blaa, trikline af
Vf. 2,28, smager ubehagelig metallisk og
fremkalder Brækning. 100 Dele Vand opløser ved
alm. Temp. c. 40 Dele K. og ved 100° 203 Dele
K. Den vandige Opløsning reagerer p. Gr. a.
Hydrolyse surt. K. er uopløselig i Alkohol. I
tør Luft forvitrer K.-Krystallerne overfladisk;
ved Ophedning til 240° bortgaar alt
Krystalvandet, og der faas hvidt vandfrit K., der igen
bliver blaat i Luften, idet det optager Vand fra
denne. Ogsaa i vandholdige organiske Vædsker
bliver det blaat, f. Eks. i vandholdig Vinaand,
hvorfor det anvendes som Reagens paa Vand
i saadanne Vædsker. Ved stærk Glødning af K.
spaltes det til Kuprioxyd, Svovldioxyd og Ilt.
Sættes Ammoniak i Overskud til en
K.-Opløsning, faas en mørkeblaa Opløsning, der
indeholder Kupritetraminioner (se Kuprioxyd),
og som ved forsigtig Overhældning med
Alkohol udskiller blaa Krystaller af
Kupritetraminsulfat, svovlsurt
Kobberilteammoniak, svovlsurt
Kuprioxydammoniak, svovlsurt
Kobberoxydammoniak, Kobbersalmiak
Cu(NH₃)₄SO₄, H₂O; dette mister i Luften Vand
og Ammoniak under Dannelse af
Kupridiaminsulfat Cu(NH₃)₂SO₄(se
Metalammoniakforbindelser). K. anvendes i
Farveriet og til Tøjtrykning; til Fremstilling af forsk.
Kobberfarver, i Galvanoplastikken, til
Konservering af Træ, til Bejdsning af Saahvede for at
dræbe Svampesporer, og i Medicinen som
Brækmiddel og Ætsmiddel.
M. M-r.

Kuprisulfid, Kobbersulfid,
Kobbertvesulfid CuS, findes i Naturen som det
sjældne Mineral Kobberindigo ell.
Corellin i sortblaa monokline Krystaller. Det
fremstilles ved Fældning af Kuprisalte med
Svovlbrinte som et sort Bundfald, der er
uopløseligt i Vand og kolde, fortyndede Syrer,
men letopløseligt i varm fortyndet
Salpetersyre. Det iltes let i Luften. Ved Glødning uden
Luftens Adgang afgiver det Svovl og omdannes
til Kuprosulfid.
M. M-r.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>