Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurfyrster - Kurg - Kurgan - Kurganer - Kurgæst - Kurhessen - Kurhus - Kurialer - Kurialier - Kurialpræfekt - Kurialstemme - Kurialstil - Kurian-Murian-Øerne - Kurie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wittelbach uddøde 1777, og dets Land Bayern
forenedes med Pfalz, inddroges den bayerske
Kurværdighed, saa at der igen blev 8 K. Ved
det tyske Riges Omordning 1803 bortfaldt de
2 gejstlige K. for Köln og Trier, medens den
3. for Mainz overflyttedes til Regensburg;
derimod oprettedes 4 ny verdslige, nemlig for
Württemberg, Baden, Hessen-Kassel og
Salzburg (den tidligere Storhertug af Toscana);
men ved Rigets Opløsning 1806 bortfaldt
selvfølgelig K., og kun for Hessen-Kassel
vedligeholdtes Titlen K. indtil 1866. Den uddøde
altsaa med den sidste K. af Hessen 1875.
E. E.
Kurg, se Coorg.
Kurgan, By i Vestsibirien, Guv. Tobolsk,
ligger ved Tobol, er Station paa den sibiriske
Pacifikbane og har 11000 Indb.
M. V.
Kurganer (tyrk. kourgun, Fæstning),
Betegnelse for de kuplede ell. kegleformede
Gravhøje af meget forsk. Størrelse, som i stort
Antal findes i Østeuropa og Nordvestasien
(Sibirien, det mellemste og sydlige Rusland,
Bessarabien, Bulgarien, indtil Marmarahavet og
endnu sydligere). Ligesom K. veksler meget i
Størrelse, er ogsaa deres Indre bygget paa forsk.
Maade; for det meste dækker de over
Stensætninger, som rummer een ell. fl. Grave; i fl.
af de anseligste er der gjort rige Fund, ofte af
Sager af ædelt Metal. K. repræsenterer fl.
forskellige Folkeslag og Tidsaldere; de K., som
ligger ved det Sorte Havs Bredder, tilhører for
det meste gl. Perioder. De bedst undersøgte
og studerede er de, som ligger i Guv. Perm,
Moskva og Petrograd, og som synes at udgøre
en særlig Gruppe; de stammer fra et Folk, som
har haft en vis, ikke helt ringe Kultur med
stærke Spor af orientalsk, navnlig pers.
Indflydelse; ingen af disse K. synes at være senere
end c. 1300 e. Kr. Ved denne Tid er K.’s Folk
blevet undertrykt og delvis fortrængt dels af
den mongolske, dels af den nordiske
Indvandring.
H. A. K.
Kurgæst, Person, der opholder sig ved
et Kursted for at underkaste sig Kur.
Kurhessen, se Hessen-Kassel.
Kurhus benyttes i Reglen som Betegnelse
for Hovedbygningen ved et Kursted. Dette
forudsætter egl., at Stedets væsentligste
Kurmidler forefindes her; men dette er ofte saa langt
fra Tilfældet, at der i mange K. kun findes
Restaurant, Læse- og Selskabsværelser,
Musiklokale o. s. v., medens Kurmidlerne benyttes i
andre Bygninger.
(Lp. M.). E. F.
Kurialer (lat. curialis). hos Romerne
Medlemmer af en Kurie, i den senere Kejsertid
særlig Medlemmer af Provinsstædernes Kurier
(Byraad) og i det hele de Slægter, bl. hvilke
Styrerne af Provinsstæderne valgtes, altsaa en
Slags provinsiel Arveadel. Denne Adel var til
Gengæld for sine Æresrettigheder forpligtet til
at indestaa for Indbetalingen af alle Afgifter til
Romerstaten. I modsat Tilfælde maatte K. af
deres egen Formue udrede det manglende.
Da Provinserne forarmedes, blev dette for K.
en trykkende Byrde, som helt ruinerede
mange. Adskillige K. søgte at undgaa det dels ved
at flytte til andre Kommuner, dels ved at
komme op i Senatorklassen, dels ved at opgive
deres Værdighed og blive Almuesmænd, ja Slaver.
Theodosius’ Love paalægger derfor K. en Art
Stavnsbaand og forbyder dem at sælge deres
Ejendomme uden Tilladelse. I nyere Tider
betegner K. en Embedsmand i Pavens Kurie.
V. S.
Kurialier (lat. curialia), hvad der hører til
en Kurie, særlig de Formaliteter, der er at
iagttage ved Forhandlinger med en Kurie og lgn.
Institutioner, de Omsvøb o. l., der ofte bruges
i af saadanne, den ejendommelige Stil, der
anvendes af en Kurie o. l.; Kancelliformaliteter.
V. S.
Kurialpræfekt, overordnede Embedsmænd
i den pavelige Kurie.
Kurialstemme. Naar Afgørelsen af et
offentligt Anliggende foregaar ved
Flertalsafstemning i et Kollegium, saaledes at dette
Flertal ikke udfindes ved Mand for Mand at
optælle de enkelte Stemmende
(Virilafstemning), men derved, at disse er inddelte i
Kurier ell. Klasser, med et større ell. mindre
Antal Personer, hvis indbyrdes Flertal afgør
Kuriens ell. Klassens Votum, kaldes dette
Kurialafstemning, og om dem, som paa
denne Maade deltager i Afgørelsen, siges det, at
de har K. Dette var bl. a. Tilfældet med
Prælater og Rigsgrever paa den gl. tyske Rigsdag,
af hvilke de førstnævnte, uden Hensyn til deres
virkelige Antal, indehavde i alt tvende
Stemmekurier ell. »Bænke«, som det kaldtes i
Datidens Retssprog, og de sidstnævnte paa
samme Maade 4. Det samme var Tilfældet i det
tyske Forbund fra 1815 til 1866. Her havde vel
alle tyske Stater hver mindst een Stemme i
Forbundsforsamlingens Plenum, men i det
snævrere Raad havde kun de 11 største Stater
hver højst een Stemme (Virilstemme), medens
de øvrige 6 Stemmer var Kurialstemmer, hvor
et større ell. mindre Antal Smaastater stemte
sammen.
(C. V. N.). K. B.
Kurialstil, af Kurialier (s. d.), omtrent d.
s. s. Kancellistil.
Kurian-Murian-Øerne
(Kuria-Muria-Øerne), britisk Øgruppe ved Arabiens
Sydkyst, med et Areal af c. 70 km2 og en
Befolkning af nogle faa Familier, som taler et Sprog,
der er afvigende fra det, der tales paa den
nærliggende Kyst. Øerne blev erhvervede i
Anledning af Nedlæggelsen af det submarine
Kabel fra Sues til Bombay.
M. V.
Kurie (lat curia, opr. Forsamlingssal eller
-bygning, Herberge for Korporationer o. l., og
derefter selve den der mødende Forsamling)
betegnede i Roms ældste Tider en Afdeling af
Tribus (Stammerne). Der var 30 K., 10 i hver
af de opr. 3 Tribus; de bestod atter hver af
10 gentes (Slægter.), alle Patricier. K. kan
maaske sammenlignes med vore Sogne; hver af
dem havde sin curio, der ledede de religiøse
Ceremonier. I meget gl. Tider spillede K.
vistnok en vigtig politisk Rolle gennem sine
Forsamlinger (comitia curiata), men allerede ved
den Forfatning, der henføres til Servius
Tullius, var disses Indflydelse vistnok nærmest
indskrænket til visse religiøse Omraader,
Beskikkelse og Indvielse af nogle Præster o. l.
K. brugtes ogsaa om den Bygning, hvor Roms
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
