Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kurisches Haff - kuriøs - Kurkumagult - Kurkumin - Kurland - Kurmandsch - Kurmark - Kurmetode
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordøst for Halvøen Samland. Som Frisches
Haff og Putziger Wiek er den dannet ved, at
Sandtanger har lejret sig foran Bugter mellem
de store Endemoræner, der paa denne
Strækning naar ud til Østersøen. Tangen, Kurische
Nehrung, strækker sig 95 km lang og 0,5—5
km bred fra Samland næsten helt til Bugtens
modsatte Side, hvor der ved Memel er et
0,5—1 km bredt Udløb. Tangen er dækket af
vandrende Klitter. Til K. strømmer Njemen,
der danner et stort Deltaland, samt en Arm,
Deime, af Pregel og Minge. K. formindskes
derfor stadig. Den er 1580 km2 og den største
Dybde 6 m. Indløbet er 6—7,5 m dybt. Ved K.
er der foruden Memel ved Indløbet kun
opstaaet Smaabyer ved Njemens Arme.
G. Ht.
kuriøs (lat.), egl. nysgerrig; besynderlig,
mærkværdig, pudsig.
Kurkumagult, Kurkumin, et Farvestof,
som findes i Kurkumarod (Curcuma longa og
Curcuma viridiflora). Det kan faas ved
Udkogning af Roden med Benzol, hvoraf K.
udkrystalliserer og derpaa renses. K. danner gule
ell. orangegule Prismer, der smelter ved c.
177° og er opløselige i Alkohol og Æter; i
Benzol er K. meget tungtopløselig. Alkalier
opløser K. med rødbrun Farve, som forsvinder
ved Tilsætning af Syrer; paa denne Reaktion
beror dets Anvendelse som Indikator. K.
farves orangerødt af en Borsyreopløsning, men
Farven fremtræder først tydelig efter Tørring;
denne Farve forsvinder ikke ved Indvirkning
af fortyndede Syrer. Fortyndet Salpetersyre
ilter efterhaanden K. til Oksalsyre. Med
Navnet Kurkumingult S. betegnes ogsaa et
Tjærefarvestof: Solgult (jaune soleil).
(O. C.). R. K.
Kurkumin, se Kurkumagult.
Kurland [’ku.rlant], tidligere russisk Guv.,
Landskab i Letland, begrænses mod N. af
Riga-Bugten, mod V. af Østersøen, mod S. af
Lithauen og mod Ø. af Rusland. Arealet er
27279 km2 med 557500 Indb., hvilket giver 20
paa 1 km2. Den 340 km lange Kyst fra Memel
til Domesnæs, det fremstaaende Forbjerg
mod N., er en overmaade jævn Fladkyst med
3 foranliggende Revler, saa at Havnenes Antal
er meget »ringe; kun Polangen, Libau og
Windau kan anløbes af større Skibe. Det Indre er
overvejende Lavland, der kun afbrydes af nogle
lave (70—135 m) Højdedrag, der strækker sig
derind fra Lithauen; det betydeligste af disse
er det saakaldte kurisches Oberland,
der danner Vandskellet mellem Düna og Aa;
et andet hæver sig paa begge Bredder af
Windau og danner det kurische Schweiz (141
m), der forlænger sig mod N. helt til
Domesnæs. Jordbunden er i det hele frugtbar,
bestaaende af Ler med enkelte Sandlag; kun
langs Kysterne træffes større Sumpstrækninger.
De betydeligste Floder er, foruden
Grænsefloden Düna, Aa og Windau, og bl. de c.
300 Indsøer fremhæves Søerne ved Usmaiten
(42 km2) og Libau (40 km2). Befolkningen
bestaar overvejende af Letter, der især udgør
Bondestanden, hvorimod Adelen og en stor Del
af Bybefolkningen er Tyskere; i et ringere
Antal forekommer Lithauer, Polakker,
Russere og Liver. Omtr. 3/4 af Befolkningen
bekender sig til den protestantiske Religion,
Resten er rom.- og gr.-kat. samt Jøder.
Hovederrhvervskilden er Agerbrug, om end kun c. 25
% af Jorden er Agerland og 30 % Eng; der
dyrkes de alm. mellemeuropæiske Kornsorter,
Foderurter, Kartofler, Hør og Hamp samt
fortrinlig Træfrugt. Kvægavlen gaar i de senere
Aar stærkt frem, ogsaa Skovbruget spiller en
Rolle, hvorimod Bjergværksdrift og Industri er
uden Bet. Udenlandshandelen har siden
Anlæggelsen af den fortrinlige Havn ved Libau, der
kun sjælden spærres af Is, taget et meget stort
Opsving; Landhandelen er næsten helt i
Jødernes Hænder. Af Hovedbaner fører en Linie
fra Libau til Riga og en fra Libau til Vilna;
desuden skæres det sydøstlige Hjørne af den
store Stambane fra Petrograd til Varszava.
K. er nu, efter at være blevet lettisk, ikke en
administrativ Enhed, men delt i 2 Provinser,
Kurzeme mod V. og Zemgale mod Ø.,
og disse er atter delt i hver 5 Distrikter
(aprinski). Kurzeme er 14307 km2 med (1920)
305800 Indb. (21 pr km2) og Zemgale er 12972
km2 med (1920) 251700 Indb. (19 pr km2). —
K. beboedes i den tidlige Middelalder af Finner
(Kurer) og Vender, men kom 1245 under
Sværdridderne i Lifland. 1561 blev det ophøjet til
et Hertugdømme i den sidste Ordensmester
Kettler’s Familie og under Polens Overhøjhed;
fra 1737 kom Hertugdømmet K. til Familien
Biron, der 1795 afstod det til Rusland. Under
Verdenskrigen var K. 1915—19 besat af
Tyskerne og senere af baltiske Tropper, der
forsvarede det mod Bolschevikerne. 1919 indgik
det i det nydannede Letland (Latvia). (Litt.:
F. Mayer, »K., eine Siedlungs-, Verkehrs-
u. Wirtschaftsgeographie« [Hamb. 1920]).
G. Ht.
Kurmandsch [-’mant∫], en kurdisk Stamme,
der bor i den østlige Del af det asiatiske Tyrki
ved Tigris og ved den øvre Eufrat. De fleste
K. bor i Prov. Van, i Hakkaristan og i Bohtan
(smlg. M. Hartmann, »Bohtan« [Berlin
1896—97]). Nogle mindre Afdelinger findes længere
mod V. imellem andre Folk, saaledes i Nord-
og Mellemsyrien, og i Lilleasien, endog saa
fjernt som Angora. Deres Mundart kaldes
Kurmandschi. Se kurdisk Sprog.
V. S.
Kurmark, tidligere Hoveddelen af Mark
Brandenburg, hvis anden mindre Del var
Neumark. K. omfattede Altmark med Hovedstad
Stendal, Vormark ell. Priegnitz med Hovedstad
Perleberg, Mittelmark med Hovedstad Prenzlau
og Herskaberne Beeskow og Storkow eller
Beeskower og Storkower Kreds, i alt 24600 km2.
Navnet K. opstod ved Overdragelsen af
Kurværdigheden til Brandenburg (1356). Ved
Ophævelsen af den gl. tyske Rigsforfatning deltes
K. og tilfaldt Regeringsdistrikterne Magdeburg,
Potsdam og Frankfurt.
G. Ht.
Kurmetode er ikke noget ganske bestemt
Begreb, men bruges dels om Anvendelse af en
længere varende Kur med Benyttelse af
dennes forsk. Midler paa nøjagtig bestemt Maade
og i en vis, nærmere angivet Rækkefølge, dels
om Brugen af et enkelt ell. nogle enkelte
Midler paa en fra den sædvanlige Anvendelse
noget afvigende Maade.
(Lp. M.). P. H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
