Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuro Shio - Kurotrofos - Kurremölla-Feltet - Kurrentskrift - Kurs (Søv.) - Kurs (Penge, Veksler, Børspapirer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hovedstrømmen bøjer mod NØ. og følger Japans
Østkyst, medens en mindre Arm beholder den
nordlige Retning og gaar gennem
Korea-Strædet ind i det jap. Hav, hvor den fører Navnet
Tsushima-Strømmen. Denne
gennemstrømmer den østlige Del af det jap. Hav,
hvorfra dens Hovedmasse gennem
Lapérouse-Strædet strømmer ind i det okotskiske Hav og
der taber sig. Om Vinteren tvinger dog de
nordvestlige Vinde en betydelig Del af Vandmassen
ud gennem Tsugaru-Strædet, hvor den mildner
Klimaet paa Jesos Østkyst; om Sommeren kan
derimod Grene af Strømmen spores langt
længere mod N. f. Farvandet V. f. Sachalin.
Hovedstrømmen følger først Japans Sydøstkyst. N. f.
Tokio, hvor Kysten faar en nordlig Retning,
fjerner K. sig fra Landet, der beskylles af den
kolde, N. fra kommende Kuril-Strøm.
Imidlertid forandres Strømmens Retning af de
herskende Vestenvinde mere og mere i østlig
Retning. Kun en lille Arm af K. strømmer til
Berings-Havet, Hovedstrømmen flyder som
Vestenvinds Driftstrøm over mod Amerikas Kyst,
hvor den deler sig i en mindre Strøm, der
gaar mod N. langs Kysten af britisk Columbia
og Alaska, og en større, der bøjer mod S. og
fuldender Kredsløbet. K. kan spores i en Dybde
af 1000 m, den største Hastighed 2—4 Knob
naar den ved Japans Kyst. Vandet har en
betydelig Varme, men overgaas dog i den
Retning af Golfstrømmen. K. har væsentlig kun
Bet. for Japans Klima om Sommeren, idet den
i høj Grad bidrager til Regnmængdens
Forøgelse. Om Vinteren, da Vindene stadig blæser
fra NV., har K. kun ringe Bet.; derimod
mildner Tsushima-Strømmen Kulden og er en
væsentlig Aarsag til de store Mængder af Sne,
der udmærker Vinteren paa Japans Vestkyst.
For Asiens Fastland har K. kun liden
klimatisk Bet., derimod er den Aarsag til det milde
og fugtige Klima paa britisk Columbias Kyst.
M. V.
Kurotrofos (græsk Κουροτρόφος,
»Fostermoder«) dyrkedes af Grækerne opr. som en
selvstændig Gudinde, der vaagede over
Børnenes Opvækst og Trivsel. I Tidens Løb
overførtes K.’s Egenskaber i forsk. Egne af den
gr. Verden til forsk. Gudinder, saaledes
navnlig til Gaia, Artemis og Demeter. Navnet K.
blev da et Tilnavn til disse.
C. B.
Kurremölla-Feltet, vigtig Afdeling af
Skaanes Juradannelser; findes mellem Kurremölla
og Tosterup ved Ystad. Se
Juraformation.
Kurrentskrift, d. s. s. Kursivskrift i
Haandskrifter.
Kurs (Søv.), den Retning, hvori et Skib
kommer frem; den angives ved Vinklen mellem
Skibets Diametralplan og Nord- og Sydlinien.
Denne Vinkel aflæses ved den
Kompasinddeling, der ligger ud for Kompassets Styrestreg
(se Kompas). K. opgives enten ved en
Kompasstreg ell. et bestemt Antal Grader mellem
2 Hovedstreger, f. Eks. N. 35° V. (ɔ: N. 35° om
ad V.) ell. udelukkende ved Hjælp af Grader
regnet fra 0 til 359 fra N. om ad Ø.
Kompasnaalen i et Magnetkompas vil, under
Indflydelse af de i Skibet værende Jernmasser, danne
en anden Vinkel med den magnetiske
Meridian end den virkelige; forsk. efter den K., der
styres. Denne Vinkel kaldes Deviationen.
Medens K. paa Kompasset benævnes den
devierende K., betegnes K., naar denne er
rettet for Deviationen, med Navnet den
misvisende K. Men Kompasnaalen vil selv, uden
Indflydelse af Skibets Jernmasser, ikke pege
direkte mod Nordpolen, men mod et andet
Punkt i Nærheden af denne, den magnetiske
Pol. Denne Afvigelse fra den rigtige
Nordretning: Misvisningen varierer mellem 0°
og 180° og er afhængig af det Sted paa Jorden,
hvor man befinder sig. Den misvisende K.
rettet for Misvisningen giver da den saakaldte
retvisende K. Paa Gyroskopkompasser
aflæses den retvisende K. direkte. Samtlige
nævnte K. kaldes styrede K. Under Sejlskibes
Sejlads ved Vinden (»Bi-de-Vind«, Krydsning),
hvor Vinden kommer ind paa Siden, vil
Vindtrykket i Sejlene i Forbindelse med Søens
(Bølgernes) Tryk mod Skibssiden forsætte Skibet
ned mod Læ; denne Afvigelse, der er afhængig
af Vindtrykket og Vindretningen, betegnes med
Afdriften; den retvisende K. korrigeret for
denne bliver da den Retning, hvori Skibet
kommer frem over Havfladen, og betegnes med
den sejlede K. Endelig kan hele
Vandmassen være i Bevægelse p. Gr. a. Strøm. Rettes
den sejlede K. for Strømmens Indflydelse,
kommer man da til den Kompasstreg, efter hvilken
Skibet i Virkeligheden bevæger sig; den
benævnes den beholdende K. Er der styret
flere K., kan disse sammendrages til en enkelt
K., den generale K.
C. B-h.
Kurs (fr. cours) kaldes den Pris, der
betales for Pengesorter, Veksler paa Udlandet og
Børspapirer. K. kan noteres paa forsk. Maade,
f. Eks. ved Børspapirer enten pr. Stykke ell. i
Procent af Papirets paalydende Værdi. Ved
Parikurs forstaas ved Aktier, Obligationer
og indenlandske Pengesedler en K., der falder
sammen med Papirets paalydende Værdi (naar
Noteringen sker procentvis, er Pari altsaa 100),
ved fremmede Mønter og Veksler paa
Udlandet en K., der svarer til vedk. Møntsorts
virkelige Metalindhold (da f. Eks. et tysk
Timarksstykke indeholder 8/9 af den Guldmængde, der
findes i en dansk Tikrone, er 8/9 Parikurs for
tyske Mark). Indenlandske Mønter kan have
K., naar der ved Siden af hinanden cirkulerer
forsk. Møntsorter, og disse enten ikke staar i
noget fast Forhold til hinanden (f. Eks. i sin
Tid danske Dukater ved Siden af
Rigsmøntpengene), ell. det ved Loven fastsatte
Værdiforhold ikke svarer til det virkelige Forhold
mellem Mønternes Metalværdi (smlg. f. Eks.
Dobbeltmøntfod). Det samme fremkommer,
hvor man har uindløselige Sedler, idet disse
p. Gr. a. Uindløseligheden kan faa en ringere
Værdi end det Beløb i Metalpenge, som de
lyder paa. Hvis man benytter Sedlerne som
Maalestok ved Prisansættelserne, bliver det
Mønterne, der faar en K., som er over Pari,
medens det omvendt, naar man regner med
Mønterne som Maalestok, bliver Sedlerne, der
faar K., og denne er da under Pari (smlg.
Agio). Størrelsen af K. retter sig ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
