Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvadratur (mat.) - kvadrere - Kvadriennium - Kvadriga - kvadrilateral - Kvadrille - Kvadrillion - Kvadrireme - Kvadrivium - Kvadron - Kvadrupeder - Kvadrupel - Kvadrupelalliance - Kvadruplextelegrafering
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
punkter indeslutter et Areal = ∫ θ2 1/2 θ1 r2dθ = ∫ θ2 1/2 θ1
[φ (θ)]2 dθ, hvor θ1 og θ2 er Værdierne for
θ svarende til de begrænsende Radier,
forudsat at Buen ikke skærer nogen af Radierne til
dens Punkter; her er Addenden 1/2 r2 dθ = et
Cirkeludsnit med den uendelig lille Vinkel dθ
og Radien r. Vil man paa denne Maade
bestemme et af en lukket krum Linie begrænset
Areal, inden for hvilket Polen ligger, bliver
Grænserne for Integralet 0 og 2π. Krumme
Fladers Arealer defineres som Grænser for
andre Fladeindhold, hvis K. tidligere er
udført. Saaledes defineres Arealet af en ret
cirkulær Cylinders ell. Kegles krumme Overflade
som Grænse for Summen af Sidefladerne i et
omskrevet regulært Prisme ell. en omskreven
regulær Pyramide, naar Sideantallet vokser i
det uendelige. Ved Omdrejningsflader, f. Eks.
Kuglebælter, bestemmer man først det af
Keglestubbes krumme Overflader sammensatte
Areal, der beskrives af en om Meridiankurven
omskreven brækket Linie ved Drejning om
Aksen, og lader saa den brækkede Linies
Stykker aftage til Nul, medens deres Antal vokser
i det uendelige; Resultatet kan findes som 2 π
∫ b y a √1+ (dy/dx)2 dx, hvor dy/dx er bestemt af
Meridiankurvens Ligning i et Koordinatsystem
med X-akse i Fladens Akse, medens a og b
er Abscisserne til Meridiankurvens
Endepunkter. Ved K. af en Del af en Flade, der er given
ved en Ligning henført til et treretvinklet
Koordinatsystem, bruges som Udtryk for Arealet
∬√1+(dz/dx)2 + (dz/dy)2 dx dy, hvis
Grænser afhænger af Fladedelens Begrænsning.
Her er Addenden under Summationstegnet den
Firkant i Fladens Tangentplan, hvis Projektion
paa XY-planen er et Rektangel med en
Vinkelspids i Røringspunktets Projektion og de to
sammenstødende Sider dx og dy parallelle med
X- og Y-aksen. M. H. t. selve Værdierne for de
forsk. Arealer henvises til Artiklerne om de
respektive Flader.
Chr. C.
kvadrere (mat.) betyder enten at udføre
Kvadraturen af en Flade ell. at opløfte en
Størrelse til anden Potens (se Kvadrat).
Chr. C.
Kvadriennium (lat. quadriénnium), Tidsrum
af 4 Aar.
Kvadriga (lat. quadriiga ell. quadriigæ),
Firspand; Vogn forspændt med fire Heste, der i
Oldtiden benyttedes ved Væddekørsel og
Festoptog. Den havde samme Form som en Biga.
C. B.
kvadrilateral (nylat.), firsidet.
Kvadrille [’driljə] (fr. Quadrille), en
Benævnelse, der i Tidens Løb har afløst Betegnelsen
Kontradans (s. d. og Française). Opr.
anvendtes Navnet K. paa de Danse, der forekom
i de fr. Balletter i 18. Aarh., udført af 2—6
dansende Par i ensartet Paaklædning; den
Kontradans, der første Gang indførtes i
Rousseau’s Fêtes de Polyhymnie (1745) og gik
under Navnet Quadrille de contredanses, senere
forkortet til Quadrille, blev Oprindelsen til de
senere K., Française, Lanciers o. s. v., der som
Selskabsdanse kom i Brug i Beg. af 19. Aarh.
S. L.
Kvadrillion (nylat.), tusinde Gange tusinde
Trillioner (1024); i Frankrig lig tusinde
Trillioner (1015).
Kvadrireme (l. = gr. Tetrere), »Firaare«,
Betegnelse for en af de Typer af svære
Rofartøjer til Krigsbrug, som kom i Anvendelse fra
Alexander den Store’s Tid. At de var sværere,
rummeligere og med højere liggende Ræling
end den alm. Triere, er uden Tvivl. Man har
kun faa Efterretninger om deres Udseende.
Der kendes imidlertid fra Oldtiden ingen Afb.
af Skibe med mere end 3 Rækker Aarer over
hinanden. Sandsynligst er det, at hver Aare i
den ene, øverste og derfor længste Række af
Aarer paa K. blev roet af 2 Mand, i de 2
nederste derimod af en enkelt Mand, saaledes at
Navnet hidrørte fra, at der til hvert lodret
Aaresæt hørte 4 Mand som Rorkarle. K. var
ret tung og uhandlelig.
H. A. K.
Kvadrivium (lat.), Firvejen. Middelalderens
Skoler inddelte deres Læreindhold, de 7 fri
Kunster (septem artes liberales), i 2 Grupper:
Trivium, Trevejen, der omfattede Grammatik,
Retorik og Dialektik (ell. Logik), og K., der
omfattede Astronomi, Geometri, Aritmetik og
Musik. Indholdet af den sidste Gruppe var
imidlertid temmelig forsk. fra, hvad vi nu
forstaar ved disse Discipliner (særlig Astronomi).
Cl. W.
Kvadron, se Kvarteron.
Kvadrupeder ell. firføddede Dyr er en
forforældet zool. Fællesbetegnelse for Pattedyr og
Reptilier (Padder og Krybdyr). Den skriver
sig fra de Tider, da man tog rent ydre
Kendemærker, naar man vilde inddele Dyrene. Hos
Aristoteles skete dette vel kun i anden Række,
Pattedyrene er hos ham f. Eks. først de
levendefødende, dernæst de firføddede Dyr; men hos
Klein, en af Linné’s umiddelbare Forgængere,
ser vi Dyreriget delt i 1) Dyr med Fødder og
2) Dyr uden Fødder og de første igen i Dyr
med 2, 4 o. s. v. Fødder. Linné kan endnu
ikke komme helt uden om Begrebet K., men
definerer f. Eks. Pattedyrene som behaarede
K., der føder levende Unger, o. s. v. Siden
Cuvier’s Dage er Benævnelsen K. forsvunden
af al videnskabelig Zoologi.
(M. Ml.). R. Hg.
Kvadrupel, firdobbelt Pistol (Onza de oro),
ældre sp. Guldmønt, Raavægt 27,0643 g.
Kvadrupelalliance [-aŋsə], Forbund mellem
4 Magter, har været sluttet fl. Gange. Saaledes
indgik Rusland, England, Preussen og Østerrig
1815 en K. til Opretholdelse af Freden i
Europa. I Aarene før Verdenskrigen udgjorde
Tyskland, Østerrig-Ungarn, Italien og Rumænien en
K. 1912—13 besejredes Tyrkiet af
Firemagtsforbundet Serbien, Bulgarien, Grækenland og
Montenegro. 1915—18 kæmpede K. Tyskland,
Østerrig-Ungarn, Tyrkiet og Bulgarien mod de
allierede Magter. 1922 stiftede
Tschekoslovakiet, Rumænien og Jugoslavien i Belgrad et
Forbund, der i Forventning om Polens
Tiltræden straks proklameredes som en K.
G. R.
Kvadruplextelegrafering, se Telegraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
