Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvanteteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spørgsmaalet om Atomernes Bygning paa en
Maade, der er helt forsk. fra de tidligere
anvendte. I St f. blot at søge at finde mulige
simplel Arter af Sammenspil mellem
Elektronerne i de enkelte Grupper stiller han det
Spørgsmaal: Hvorledes vil Elektronerne bindes
af Kernen, naar man, efter at have fjernet alle
Elektronerne, lader den indfange dem igen en
efter en? Svaret herpaa søger han at finde ved
en konsekvent Anvendelse af K.’s Principper
og ved at lade sig vejlede af de forsk. Stoffers
Spektre og øvrige fys. og kem. Egenskaber.
Korrespondensprincippet viser sig her af uhyre
stor Bet., idet man ved dets Hjælp bliver i
Stand til at vælge mellem de mange
Muligheder, som paa Forhaand frembyder sig for
Bindingen af hver enkelt Elektron. Ad denne
Vej er det lykkedes Bohr at naa til bestemte
Anskuelser om Bygningen af de fleste
Grundstoffer; hans ny Atommodeller adskiller sig
væsentlig fra tidligere Modeller og giver en
utvungen Forklaring af den Stabilitet hos
Atomerne, som f. Eks. giver sig til Kende ved
Reorganisationen efter Fjernelsen af en
Elektron, og som det var umuligt at forstaa ved
Hjælp af de tidligere Modeller. Her skal kun
antydes enkelte af Resultaterne af Bohr’s
Arbejde, der i øvrigt endnu ikke er ført til en
Afslutning.
Vi betragter først Bindingen af den første
Elektron; Bindingsprocessen maa aabenbart
være ganske analog med Bindingen af en
Elektron til en Brintkerne, hvorved Brintatomet
dannes, og den vil ende med, at Elektronen
kredser om Kernen i en cirkulær 1-kvantet
Bane, hvis Radius er lige saa mange Gange
mindre end Radius for Elektronbanen i Brint,
som den betragtede Kernes Ladning er større
end Brintkernens Ladning.
Den anden Elektron maa i alle Tilfælde
antages at bindes paa lgn. Maade som den
anden og sidste Elektron i Helium. Dettes
Buespektrum bestaar i Modsætning til de fleste
andre Stoffers Spektre af to fuldstændige
Systemer af Linier, hvilket viser, at den anden
Elektron kan bindes paa to forsk. Maader.
Undersøgelser af Landé, Bohr og Kramers
har vist, at det saakaldte
Orthohelium-spektrum udsendes ved den anden Elektrons
Overgang mellem stationære Baner, som ligger
i samme Plan som den første Elektrons Bane
og helt omslutter denne, medens
Parhelium spektret udsendes ved Overgange
mellem stationære Tilstande, i hvilke den anden
Elektron bevæger sig i Baner, hvis Planer
danner Vinkler med Baneplanen for den første
Elektron. I Slutningstilstanden for den
Bindingsproces, ved hvilken Orthoheliumspektret
udsendes, bevæger den anden Elektron sig i
en aflang 21 Bane uden om den første
Elektrons Bane. Man kunde vente, at den anden
Elektron ikke vilde opgive sin Stræben efter
at komme Kernen saa nær som muligt, før den
var havnet i en 1-kvantet Bane; dette vilde føre
til en Tilstand, i hvilken de to Elektroner var
ganske ligestillede og bevægede sig om Kernen
i samme Cirkelbane, saaledes at de stadig
befandt sig i diametralt modsatte Punkter af
Banen. At Overgangen til denne
Bevægelsestilstand ikke finder Sted, forklares ved
Korrespondensprincippet som en Følge af den
væsentlige Forskel, der er mellem Bevægelsernes
Art i denne Tiistand og i Tilstande, hvor den
ene Elektron bevæger sig helt uden om den
andens Bane. Den Bindingsproces, under
hvilken Elektronbanerne danner Vinkler med
hinanden, og som giver Anledning til Udsendelsen
af Parheliumspektret, maa derimod tænkes at
ende med, at begge Elektroner bevæger sig i
ens, omtr. cirkulære 11 Baner, hvis Planer
danner en Vinkel paa 60° med hinanden. Denne
Tilstand er Heliums Normaltilstand, medens
Slutningstilstanden for den første
Bindingsproces er det af Franck opdagede
metastabile Helium. Overgang fra den metastabile
til den normale Tilstand, i hvilken sidste den
anden Elektron er bundet langt fastere, finder
p. Gr. a. den fundamentale Forskel mellem
Elektronbevægelserne i de to Tilstande ikke
Sted af sig selv, ligesom der overhovedet ikke
forekommer Overgange mellem Ortho- og
Parheliumtilstande; derimod indvirker, som nævnt
i det foregaaende, fremmede Atomer ell.
Molekyler paa metastabilt Helium med det
Resultat, at der dannes normalt Helium. Den
Fasthed, hvormed Elektronerne i Helium normalt
er bundet, er meget stor, og herved forklares
Heliums manglende Tilbøjelighed til at
optræde som Ion ell. indgaa i kem. Forbindelser.
En afgørende Prøve paa Rigtigheden af de her
antydede Anskuelser om Heliumatomets
Bygning kan foretages ved at beregne det Arbejde,
som maa udføres ved Fjernelsen af en af de
to Elektroner; den beregnede Værdi skal da
stemme med den ved Elektronstødforsøg
fundne Værdi for Ioniseringsarbejdet. En saadan
Beregning, der er meget vidtløftig, er endnu
ikke gennemført med meget stor Nøjagtighed;
saa vidt som Beregningerne hidtil er ført, taler
de for Anskuelsernes Rigtighed. Man maa nu i
al Alm. antage, at de to første Elektroner,
som indfanges af en Atomkerne, bindes til
denne i ens 1 Baner, hvis Planer hælder 60° mod
hinanden, ligesom i det normale Heliumatom,
og hvis Radier er desto mindre, jo større
Kerneladningen er.
Om Bindingen af den tredie Elektron
giver Lithiumspektret Oplysning; det fortæller
om en Række af de stationære Tilstande, for
hvilke Kvantetallet k er større end ell. lig 2, og
i hvilke Energien har omtr. samme Værdier
som i de stationære Tilstande af Brintatomet,
samt om en anden Række af stationære
Tilstande for hvilke k=1, og hvor Energien er
væsentlig mindre end i de tilsvarende
stationære Tilstande af Brintatomet. Til den sidste
Række af stationære Tilstande hører, som
Absorptionsspektret viser, Lithiums
Normaltilstand. Bohr forklarer dette derved, at den
tredie Elektron, naar den bevæger sig i en stærkt
langagtig Bane, i et kort Tidsrum af sit
Omløb trænger saa tæt ind til Kernen, at den
kommer denne lige saa nær som de to første
Elektroner; som Følge heraf vil Elektronen
være bundet langt fastere end i mindre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
