Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skole, som middelbart i høj Grad har fremmet
K. ved efterhaanden at fremkalde en hel
Omformning af Pigebørnenes højere Undervisning;
senere fulgte Oprettelsen af fl. lgn. Skoler
rundt om i Landet. Ogsaa Statsmagten viste sig
velvillig over for Kvindernes naturlige Krav.
1857 gav 3 samtidige Love (29. Decbr) ugifte
Kvinder lige Myndighed med Mænd, Søstrene
lige Arveret med Brødrene og Kvinderne fuld
Næringsfrihed, hvad dog i mange Aar kun blev
saare lidet brugt. 1859 oprettedes en særlig
Eksamen for Lærerinder, hvorefter i Aarenes
Løb Kvinder i Tusindvis har vundet Adgang til
Lærergerningen i Folkeskolen baade paa Land
og i By. De fik dog kun deres Undervisning i
Privatseminarier, og først 1892 oprettedes et
Forskoleseminarium. 1867 aabnede det ny
Musikkonservatorium, sig straks for Kvinder, 1872
oprettedes en egen Handelsskole, 1876 en
Tegneskole, og 1888 oprettede Staten en særlig
Kunstskole for Kvinder som Vederlag for, at
der nægtedes dem Adgang til Kunstakademiet.
Ligeledes holdt Folkehøjskolerne (efter Kr.
Kold’s Forbillede, 1863) særskilt Sommerskole
for unge Piger. 1875 aabnedes der Kvinder
Adgang til Univ. baade til Studenter — og til
Embedseksaminer (dog først 1905 teologisk),
senere ogsaa til polyteknisk Læreanstalt og
Landbohøjskolen. Det varede dog længe, inden
der gjordes virkelig Brug af denne Ret, og
Almenheden saa paa de kvindelige Studenter
som paa nogle mærkelige Særsyn. 1884 var
der kun 12 Studenter; inden Aarh.’s Slutning
var Tallet steget til 240, 1910 til 783; men fra
1911—20 steg det aarlige Tal fra 154—284.
Tidligere havde kun enkelte lærde Skoler givet
Pigebørn Adgang; men 1905 aabnede en Lov
dem alle. Det er dog kun et lille Mindretal,
der fortsætter Studierne til Embedseksamen,
især cand. mag. og Læger (1885 kom den første
Læge, og indtil 1901 var der kun 25); der er
nu nogle jur. Kandidater (1909 den første
Sagfører), men kun enkelte polytekniske, samt
Have- og Landbrugskandidater. Derimod er der
allerede mange Tandlæger og Farmaceuter;
desuden er der siden 1876 uddannet en hel
Stand af Sygeplejersker (4000). Anna Hude var
1893 den første, som tog Doktorgraden; indtil
1920 fulgte 11 efter. Omsorgen for at fremme
Kvindernes Uddannelse medførte dog ikke, at
man glemte Hensynet til K.’s andre Opgaver.
1880 gav en Lov Hustruerne fri Raadighed over,
hvad de selv fortjente ved deres Arbejde; den
var i sig selv ikke af stor Bet. uden som
Forvarsel for Loven af 1899, om Hustruens
Myndighed og Formueforhold mellem Ægtefæller
(med Ægtepagt, Udvidelse af Hustruens
Særeje, Begrænsning af Mandens Eneraadighed
over Fællesboet og Adgang til Bodeling). 1903
aabnedes Mulighed for Kvinder under 25 Aar
til at faa Myndighedsbevilling, ligesom Mænd,
og 27. Maj 1908 gaves faste Regler om
Faderens Underholdspligt over for sine Ægtebørn
og Hustruens Adgang til at faa Manden
tilpligtet at udrede hende et bestemt Tilskud til
Husholdningens Førelse. Samme Dag gjorde en
anden Lov vigtige Ændringer i Kvindernes
alm. Retsstilling ved at give dem Ret til at
være Værger, Formyndere, Forlovere og
Vidner ved Retshandlers Indgaaelse o. l., medens
en tredie Lov værnede om de uægte Børn og
deres Mødre. Større Modstand vakte derimod
Spørgsmaalet om Kvindernes Deltagelse i det
offentlige Liv. Medens der i Folketinget havde
vist sig stærk Stemning for at give de
skatydende Kvinder kommunal Valgret, vedtog
Landstinget 1888 samt paa ny 1893 og 1895 en
Dagsorden om, at det »hverken var i
Kvindernes ell. Samfundets Interesse« at give dem Del
i det offentlige Liv. Først 1903 tilstodes der
dem baade Valgret og Valgbarhed lige med
Mænd til de ny Menighedsraad, 1907 til
Hjælpekassernes Styrelse og endelig 1908 til de
kommunale Raad, idet man i de to sidste Love
fulgte det norske Forbillede af 1901 og tog de
Hustruer med, hvis Mænd udredede Skat.
Dermed var Sejren i Virkeligheden vundet, og ved
Grl.’s Gennemsyn 1915 enedes alle Partier om
at tilstaa Kvinderne baade Valgret og
Valgbarhed til Rigsdagen. Ligesom det allerede ved
de kommunale Valg 1909 viste sig, at omtr.
Halvdelen af de kvindelige Vælgere havde
deltaget i Afstemningen (i Byerne næsten 70, men
paa Landet knap 40 %), saaledes stemte ved
de første Valg til Rigsdagen 1918 omtr. 67 %
(1866 stemte af de mandlige Vælgere 42 %), og
1920 var Forholdet endnu bedre. Allerede ved
de kommunale Valg 1909 fik 62 Kvinder Sæde
i Byraadene og 65 i Sogneraadene, og 1918
valgtes der 4 til Folketinget og 5 til Landstinget;
1920 var disse Tal henh. 3 og 8. Ved den ny
Retsplejeordning 1916 udstraktes Hvervet som
Nævning ogsaa til Kvinder; 1920 fastsloges i
Lønningsloven for Statens Tjenestemænd den
alm. Grundsætning: »Lige Løn for lige
Arbejde«, medens tidligere Kvindernes Løn havde
været ringere end Mændenes baade i offentlige
og private Forhold, og 1921 fik Kvinder
Adgang til alle Statsembeder undtagen til
Præsteembeder og Officersposter. Enkelte Kvinder
havde dog forinden opnaaet Udnævnelse til
baade Stats- og kommunale Embeder, ligesom
mangfoldige havde faaet Ansættelse i de
offentlige Kontorer, ved Post- og Telegrafvæsenet,
for ikke at tale om den store Mængde, der
havde faaet Plads i alskens private
Forretninger (ved Banker o. s. fr.). Endelig bør
mærkes, at Fru Heiberg 1882 fik Fortjenstmedaillen
i Guld, og at senere over en Snes andre
Kvinder har faaet samme Udmærkelse. — 1871
stiftedes »Dansk Kvindesamfund«, som siden 1884
med stadigt voksende Held har virket for at
udbrede K.’s ledende Tanker og forberede
deres Virkeliggørelse.
Af de andre nordiske Lande gav Island
allerede 1882 Kvinderne kommunal Valgret —
altsaa mere end 25 Aar før Hovedlandet —
og 1902 tillige Valgbarhed, 1886 Stemmeret ved
Præstevalg og desuden Adgang til de lærde
Skoler og Lægeskolen, til Dels ogsaa til
Præsteskolen; endelig 1915 Valgret og Valgbarhed til
Altinget. — Norge havde allerede 1854
tilstaaet Kvinderne lige Arveret, 1863 de ugifte
Kvinder lige Myndighed og 1866 Kvinderne lige
Næringsret med Mænd; 1888 fik ogsaa de gifte
Kvinder Myndighed og større Raadighed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
