Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvindesagen - Kvindesygdomme - Kvinesdal - Kvinkvagesima - Kvinkvennium - Kvinnherrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Europa, som gav Kvinderne fuld politisk
Ligestilling. Ved Kommunalloven 1908 gaves der
ligeledes Kvinder baade Valgret og
Valgbarhed. Ved de senere Valg har Kvinderne
deltaget med største Iver og i stor Mængde, og
alle Partier har sendt Kvinder til Landdagen.
Til Fremme af K. i Alm. er der siden 1878
holdt fl. internationale Kvindekongresser rundt
om i Europas og Nordamerikas Storbyer (den
første i Paris). Paa den i Washington 1888
stiftedes »Det internationale Kvinderaad«,
hvortil der fra hvert Land vælges et Medlem;
desuden blev der senere i de enkelte Lande
oprettet Underafdelinger, der saa vidt muligt
skulde omfatte alle Landes Kvindeforeninger,
selv om de ikke ligefrem har K. til Formaal.
Paa denne Maade er der grundlagt et stort
Verdensforbund til Fremme af Kvindernes
Sag. — 1904 stiftedes desuden et internationalt
Stemmeretsforbund, omfattende 22 Lande. (Af
den store Litt., som omhandler Kvindernes
Forhold gennem Tiderne og Nutidens
Bestræbelser for Forholdenes Forbedring, fortjener at
fremhæves: M. Wolstonecraft,
Vindication of the rights of women [London 1791];
Hippel, »Ueber die bürgerliche Verbesserung
der Weiber« [Berlin 1792]; J. St. Mill,
Subjection of women [London 1869, 5. Udg. 1593,
oversat paa Dansk 1870]; G. Klemm, »Die
Frauen«, 1.—6. Bd [Leipzig 1854—59]; W.
Hoffmann, »Das Zustand des weiblichen
Geschlechts in der Heidenwelt« [3. Opl.,
Heidelberg 1873]; F. A. Bebel, »Die Frau in der
Vergangenheit, Gegenwart und Zukunft«
Zürich 1883, 9. Opl. 1891, overs. paa Dansk 1885];
Ed. Laboulaye, Recherches sur la
condition civile et politique des femmes depuis les
Romains jusqu’à nos jours [Paris 1843];
Louise Büchner, »Die Frauen und ihre
Beruf« [Leipzig 1855, 5. Opl. 1883]; The rights
of women [Lond. 1875]; L. Stein, »Die Frau
auf dem sozialen Gebiete« [Stuttgart 1880]; E.
Cady Stanton, Susan B. Anthony and
M. J. Gage, The history of woman suffrage,
1.—3. Bd [New York 1881—87; 4. Bd 1902]; The
woman question in Europe [New York 1884];
L. Frank, Essai sur la condition politique de
la femme [Paris 1892]; M. Ostrogorski,
La femme au point de vue du droit des femmes
[Paris 1892]; L. Bridel, Le droit des femmes
et le mariage [Paris 1893]; Luc. Leduc,
La femme devant le parlement [Paris 1898];
Alexandra Gripenberg,
»Reformarbetet till förbättring af kvinnans ställning«
1.—3. Bd [Helsingfors 1893—1903]; »Die
akademische Frau. Gutachten über die Befähigung
der Frau zum wissenschaftlichen Studium«
[Berlin 1897]; Lili Braun, »Die
Frauenfrage« [Leipzig, 1901]; E. Wikmark, »Die
Frauenfrage« [Halle 1905]; Brügelmann,
»Die Frauenbewegung« [Leipzig 1907];
Mariane Weber, »Ehefrau und Mutter«
[Tübingen 1907]; »Smaaskrifter«, udg. af Dansk
Kvindesamfund, 1.—6. Bd [Kbhvn 1883—93]; Emil
Elberling, »Mindedage for danske Kvinder«
[1908]; Gina Krog, »Norske Kvinders
retslige og sociale Stilling« [Kria 1894]; W.
Bergstrand, »Den svenska kvinnans rättsliga
ställning« [Sthlm 1880]; »Öfversigt af den
svenska kvinnans sociala ställning« [Sthlm 1893];
Dagmar Hjort, »Kvinderetsbevægelsen i
Nordamerika« [Kbhvn 1906]).
E. E.
Kvindesygdomme, Sygdomme særlige for
Kvinder, altsaa navnlig Sygdomme i de
kvindelige Kønsorganer. Læren om K., d. s. s.
Gynækologi.
J. P. H.
Kvinesdal, Herred, Flekkefjord
Sorenskriveri, Vest-Agder Fylke, (1920) 3044 Indb.,
ligger i den sydvestre Del af Fylket omkr. den
13 km lange, men kun indtil 1 km brede mod
NØ. gaaende Fedefjord og de fra denne
opgaaende Dalfører den egl. Kvinesdal og
Lilleaaens ell. østre Kvinesdal; det er et
Fjeldterrain med den sædvanlige Heikarakter:
afrundede Koller af ringe Højde og kun med faa
mere markerede Toppe, skilte ved mindre Dale
og Smaavand. Fjeldet i Liknes, Kvinesheia, er
ved de ovenn. store Dalfører delt i 3 Partier.
Kvinesdalen gaar først 6 km i NØ. fra Bunden
af Fedefjorden og danner her en over 1 km
bred, frugtbar og godt bebygget Slette, derpaa
bøjer den i N. og bliver ovenfor Liknes Kirke
en trang Fjelddal med lidet dyrkbar Jord.
Elven Kvinen er i det hele stærkt strømmende,
ved Gaarden Røiseland. danner den en 30 m høj
Fos, Rafossen. Den østre Dal er ogsaa en
trang Fjelddal. Elven Lilleaaen kommer ind i
K. fra det paa Nordgrænsen liggende store
Galdalsvand og løber S. over, indtil den ved Mo
forener sig med Kvinen, hvorpaa de samlede
gaar V. over ud i Fjorden. Dyrkbar Mark findes
foruden i Hoveddalene tillige i Smaapartier paa
Heierne; Skoven er meget medtagen, og
Fjeldene maa som Regel regnes for skovbare, i
Dalene og ved Vandene findes dog endnu nogen
Furu- og Løvskov. Jordbrug, Kvægavl og
Skovbrug er de vigtigste Næringsveje. Af industrielle
Anlæg mærkes et Træsliberi og en
Trævarefabrik, Fylkeskole findes i Kvinesdal. Bebyggelsen
er tættest i nedre Kvinesdal og ved Fedeelvens
Munding, hvor der er et Strandsted, for øvrigt
er Bebyggelsen meget spredt; af større Gaarde
ligger Elvestrøm og Liknes, paa hvis Grund
Hovedkirken er opført paa det ved Kvinens og
Lilleaaens Sammenløb dannede Nes i Hovedsognet.
Den vestlandske Hovedvej fører i NV. gennem
Fede med Færgested over Fjorden ved Rørvig;
fra denne Vej fører paa Nordsiden af Fjorden
rodelagt Vej Ø. over til Hovedkirken, hvor den
deler sig i en langs den egl. Kvinesdal og en
anden langs østre Kvinesdal gaaende Vej. Herredets
Areal er 299,5 km2, hvoraf 12 km2 Indsøer. K.
Sparebank, oprettet 1870. Antagen Formue 1919
5302810 Kr, og Indtægt 1057690 Kr, fordelt paa
908 Skatteydere.
(J. F. W. H.). M. H.
Kvinkvagesima (lat. quinquagesima, den
halvtredsindstyvende) kaldes vor
Fastelavnssøndag (esto mihi) som den 50. Dag før Paaske.
Kvinkvennium (lat. quinquénnium),
Tidsrum af 5 Aar.
Kvinnherrad, Herred, Søndhordland
Sorenskriveri, Hordaland Fylke, (1920) 5268 Indb.,
er et Kystdistrikt med den største Del paa
østre og en mindre paa vestre Side af ydre
Hardangerfjord. Den østre optages fra S. mod
N. af de tre Sogne Husnes Anneks, Kvinnherrad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
