Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Avl mellem Tamkvæg og fl. af de andre
Oksearter er forsøgt af afd. Jul. Kühn i
Husdyrhaven ved Landbrugsinstituttet i Halle. Forsk.
Tamkvægracer er der parret med Zebu, Jak,
Gayal og Bøffel. Hanbastarderne efter de 3
sidstnævnte viste sig at være ufrugtbare,
hvorimod Hunbastarderne af alle 4 og
Hanbastarderne af Zebu var frugtbare. Heraf synes
det at fremgaa, at Bos indicus enten er
af samme Art som Bos taurus eller i det
mindste en meget nærstaaende Art. Visse
Forskelligheder i Benbygningen (Zebu’en
har for Eksempel 1 Korshvirvel og 3
Halehvirvler mindre end Tamoksen), Zebu’ens hæse,
gryntende Stemme, til Dels dens Pukkel (som
er en ejendommelig omdannet Rygmuskel og
ikke, ligesom Bisonens Pukkel, skyldes høje
Torntappe) samt dens temmelig lange, noget
hængende Ører taler paa den anden Side noget
for, at den er en fra Bos taurus forsk. Art, og
man har ogsaa villet se et ganske vist ikke
umiskendeligt Bevis herfor i den
Omstændighed, at man paa gl. ægypt. og ass.
Mindesmærker kan finde alm. Kvæg og Pukkelkvæg
afbildet Side om Side (se Kvægracer).
Kvægets Bygning. Ydrelære.
Kvægbedømmelse. I Hovedtrækkene er
K. bygget som Hesten; det er i Grunden kun,
hvad Lemmerne og Fordøjelsesredskaberne
angaar, at der er væsentlige anatomiske
Forskelligheder mellem disse to Hovdyrfamilier.
Derimod bevirker den særlige Maade, paa
hvilken K. i de fleste Tilfælde anvendes, at der i
fysiologisk ell. rettere zooteknisk Henseende
fremkommer temmelig betydelige Afvigelser
mellem disse to, hver paa sin Vis for Mennesket
saa nyttige Husdyr. Ved den Bedømmelse af
K., som er baseret paa Kendskabet til dets
Bygning og til de Forhold, hvori denne staar til
Dyrets Evner, maa man derfor til Dels tage
andre Hovedhensyn, end naar Talen er om
Hesten; dog maa Arbejdskvægets Kvalifikationer
nærmest bedømmes fra et lgn. Synspunkt som
Arbejdshestens. Hos Arbejdsdyret — det
kraftproducerende Husdyr — er det jo de
mekaniskfysiologiske Evners Udvikling, det især kommer
an paa, og Legems-(Skelet-) delenes indbyrdes
mekaniske Forhold, Muskelsystemets Udvikling
o. s. v. faar der den største praktiske Bet. Hos
Malke- og Fedekvæget er det derimod
Udviklingen af de kemisk-fysiologiske Evner, der spiller
den største Rolle, og skønt disse Evner vel kan
afspejle sig noget i Legemsdelens Form og
indbyrdes Stilling, saa er disse Forhold dog paa
en Maade af underordnet Bet. og kunde helt
unddrages Omtale, hvis ikke, som antydet, paa
den ene Side Dyrets Form og Præg dog til en
vis Grad gav Oplysning om dets
kemisk-fysiologiske Evner, og paa den anden Side det var
nødvendigt ved Bedømmelsen af Individets
Værdi som Brugs- og Avlsdyr at have Blikket
rettet baade paa de Organer, som direkte tjener
Formaalet, ɔ: betaler Foderet med deres
Produkter, og paa Organismen taget som Helhed.
Hvis med andre Ord en, baade som Brugs- og
Avlsdyr virkelig god Malkeko kun behøvede at
have vel udviklede Mælkeorganer, og en god
Kød- ell. Fedeko kun behøvede at være i
Besiddeise af Evne til at samle Fedt, saa kunde
K.’s Bygningslære reduceres til et Minimum.
Men ved at gaa i den Grad ensidigt frem vilde
man synde mod Avlens og Sundhedslærens
vigtigste Principper, og derfor bliver det
nødvendigt at gaa udførligere til Værks og navnlig at
underkaste de Legemsdele, hvis Form og
Udvikling afspejler Bryst- og Baglivsorganernes
Udvikling, en grundig Undersøgelse.
Hvad Enkelthederne ved K.’s Bedømmelse
ell. Beskrivelse angaar, kan det anbefales at
omtale de forsk. herhen hørende Forhold i flg.
Orden.
I. Signalementet, d. v. s. Køn, Lød,
Størrelse, Alder, Køn — om Tyr, Ko ell. Stud
(Kastrat), Lød — dels Grundløden (rød, sort,
graa, hvid, broget, skimlet), dels Aftegnene
(i Hovedet [Stjerne, Hjelm, Blis] og paa
Lemmerne, Kroppen og Haledusken) samt
Farven af de haarløse Hudpartier (Mule,
Øjelaagsrande, Kønslæber) og af Hornene.
Størrelsen maales (med Stang- og
Anlægsmaal) mellem Understøttelsesfladen og Mankens
(ell. rettere den til Hestens Manke svarende
Legemsdels) højeste Punkt, efter at Dyret er
stillet saaledes, at Forlemmerne staar lodret;
den angives i cm. Desuden maales
Brystomfanget (med et alm. Baandmaal) lige
bag Forlemmerne.
Aldersbedømimelsen finder Sted dels ved
at sammentælle Ringene paa Hornene, dels
ved Undersøgelse af Tænderne. Men da
hverken K.’s Fortænder er foldede, ell. dets
Ernæring saa ensartet som Hestens, giver
Tandforholdet hos K. langtfra saa gode ell.
saa paalidelige Oplysninger som hos Hesten.
Imidlertid yder Kendskabet til Tidspunktet for
Mælketændernes og de blivende Tænders
Frembrud nogen Vejledning, og Udseendet af
Fortændernes Slidflade m. m. kan i det mindste
give Antydning af, om Dyret er mere ell.
mindre til Aars. Antallet af Tænder er som hos
de andre Oksearter (se ovf.). Ved Fødselen har
Kalven sædvanlig 4 Mælkefortænder
(Indertanden og den indvendige Mellemtand i hver
Underkæbehalvdel); den udvendige Mellemland
bryder frem i 3. og Ydertanden i 4. Uge.
Mælkekindtænderne (3 i hver
Kæbehalvdel) bryder frem i Løbet af 1. Maaned efter
Fødselen, men ikke i nogen bestemt
Rækkefølge; den 3. Mælkekindtand i Underkæben
kendes paa, at den er 3-lappet. — Sliddet af
Mælkefortænderne giver ikke megen
Oplysning; det kan dog nævnes, at deres
forreste, skarpe Rand sædvanlig er afslidt, naar
Kalven er henh. 1, 2, 3 og 4 Maaneder gl, og
at der ved 4—6 Maaneders Alderen er et
tydeligt Mellemrum mellem Mælkefortænderne
nærmest Tandkødet, fordi deres, opr. i Kæben
skjulte, smallere »Hals« paa dette Tidspunkt
bliver synlig. Naar Kalven er 1—1 1/2 Aar gl,
er Mælkefortænderne gerne slidt saa meget, at
de præsenterer sig som smaa, fra hverandre
tydelig adskilte cylindriske Stifter.
Fortandskiftet begynder, naar Dyret er omtr. 2 Aar,
med Skiftet af Indertanden; den indvendige
Mellemtand skiftes ved 2 1/2, den udvendige
Mellemtand ved 3 og Ydertanden ved 3 1/2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
