Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»kødsat«), og Ryggens Lændeparti, som
hos Malkekoen sædvanlig er langt og aabent
(hult), omend af god Bredde (Bredden omtr. lig
3/4 af Krydsets Fonbredde), skal hos det gode
Køddyr være forholdsvis kort og godt udfyldt.
Den hos Malkedyret tilstedeværende Slaphed
og Magerhed bidrager til, at Grænsen mellem
Bryst- og Lændehvirvlernes Torntappe bliver
synlig som en lille Fordybning; denne kaldes
det øverste Mælkehul, en i øvrigt
vildledende Betegnelse, da alene Magerhed hos et
Individ kan bevirke, at den nævnte
Fordybning bliver fremtrædende, selv om Dyret slet
ikke er en særlig god Malker; det øverste
Mælkehul regnes bl. de indirekte Malketegn.
For at Bugen skal kaldes virkelig
veldannet, maa den ved sin Runding danne en jævn
Fortsættelse af Brystets Underflade og gradvis
bagtil gaa over i Lyskefolden. Hænge- ell.
Høbug tyder paa Slappelse i Bugmusklerne
og Bugens elastiske Hinde; den fremkommer,
naar Dyret faar store Mængder stærkt
fyldende Foder, naar dets Muskelsystem p. Gr. a.
megen Stillestaaen slappes samt især ofte ved
hyppig Drægtighed; derfor træffes den ogsaa
meget alm. hos ældre Malkekøer, og naar
tilmed Yveret er stort, vil Bugens Fylde blive
endnu mere fremtrædende. Den iøjnefaldende
Dybde, som Bagkroppen hos Malkekøer derved
faar, bidrager i høj Grad til Fremkomsten af
det, man kalder Malkepræget. I øvrigt
kan ogsaa kronisk Trommesyge være Aarsag
til Høbugens Fremkomst. Hos Kødkvæg er
Hængebug altid at dadle. — Er omvendt Bugen
opkneben, tyder det paa Utrivelighed som
Følge af Sygdomme i Aandedræts- ell.
Fordøjelsesorganerne, og samtidig vil der da
sædvanlig være andre Tegn paa Utrivelighed til
Stede, saasom haard, fastliggende Hud,
glansløst Haarlag, lidende Blik og Flankekniben.
En blot spændt Bug træffes som Regel hos
Ungkvæg, der ikke er drægtigt; her er
Tilstanden ikke forbunden med Utrivelighedstegn,
men det maa dog betones, at Bugen ved sit
Omfang bør vidne om, at Dyret er vant til
Fyldefoder — altsaa maa Bugen ikke engang
hos Ungkvæg være alt for spændt.
Lemmerne udmærker sig ved
Forskelligheder i Henseende til Længde (i Forhold til
Stammens Dybde), Form, Styrke,
Knokkelfinhed og Stilling, alt efter Dyrets Race og de
Faktorer, som bidrager til det særlige
Racepræg, saasom Livsbetingelserne i det hele taget,
Ernæringsforholdene, Terrainforholdene, de
ledende Hensyn ved Udvalget af Avlsdyr o. s.
fr. I Reglen vil det være tilstrækkeligt at
undersøge Lemmernes øverste Dele, paa
Baglemmerne Kryds og Laar, paa Forlemmerne
Bovpartiet (se ogsaa foran [III]). Krydset er
saaledes hos Bjergkvæg langt, lige ell. endog
opadsvejset samt bredt og muskuløst,
væsentlig fordi Bjergkvæg græsser op ad
Bjergskraaningerne; under disse Forhold maa nemlig
Krydset, ja hele Baglemmet holdes i strakt
Stilling for at hindre Sammenbøjning i Kors-,
Hofte- og Knæled, og hertil fordres et ret
betydeligt Muskelarbejde; men saa vil
Strækkemusklerne, der virker paa Krydset (navnlig den
lange Rygmuskel og den mellemste
Laarballemuskel — se Hestens Ydrelære),
bevirke, at denne Skeletdel bliver lang, og Brugen
af disse og de øvrige Krydsmuskler vil bidrage
til, at de bliver fyldige. — Hos Lavlandskvæg
er Krydset i Reglen bredt fortil, men forskelligt,
hvad Længde og Muskelfylde angaar, efter som
det er Malke- ell. Kødkvæg. Malkekvæg af
Lavlandsrace har gerne et temmelig kort, ell. i
hvert Fald kun middellangt, ofte stærkt
hældende Kryds, som ikke er videre kødfuldt,
snarere magert og kantet (indirekte Malketegn),
hvorimod det udprægede Kødkvæg har et langt,
lige, bredt og kødfuldt Kryds — væsentligst
fordi man ved Udvalget af Avlsdyr af Kødrace
lægger stor Vægt paa, at Krydset er saaledes;
thi Kødet paa denne Legemsdel er meget
værdifuldt. Bagtil er Krydset hos Malkekvæg gerne
smallere end fortil, men hos Kødkvæg ønsker
man, at Bredden skal være lige stor paa begge
Steder. Det bør tilføjes, at Krydset hos Kalve
altid er bredest bagtil, hos Ungkvæg er
sædvanlig Bredden ens for- og bagtil. —
Halerodspartiet bør ikke være for
fremtrædende, da dette i alle Tilfælde skæmmer
Krydsets Form og meddeler det et groft Præg; noget
saadant iagttages hyppig hos grove, lidet
kultiverede Kvægracer. — Laaret følger
sædvanlig Krydset i Udvikling — det er bredt og
kødfuldt hos Køddyret, smallere, ofte næsten
skarprandet hos Malkedyret (indirekte Malketegn).
— Partiet mellem Laarene
(Mellemkødpartiet) skal være godt udfyldt hos
Køddyret, men hos Malkekoen helst være aabent,
saaledes at det giver god Plads for Yveret
(indirekte Malketegn. — Bovpartiet
(Skulderblad, Overarm og Bløddelene, som dækker
disse Knokler) skal hos Køddyr og Slagtekvæg
være godt kødsat, saaledes at Skeletdelenes
Form ganske maskeres, Skulderbladet maa
heller ikke rage oven over Tornudvæksterne paa
de forreste Brysthvirvler, men, trængt ud til
Siden ved de paa Brystets Yderflade og
Skulderbladets Inderside værende Musklers Fylde,
bidrage til, at den til Hestens Manke svarende
Legemsdel bliver bred og flad, dannende en
Fortsættelse af den hos Køddyret brede
Halskam og bagtil fortsættende sig i den brede,
flade og kødfulde Ryg. — Hos Malkekoen maa
derimod Bovknoklernes Form være synlig,
Bovpartiet altsaa magert, og naar hos ældre Køer
Forkroppen p. Gr. a. Muskelsvækkelse er
sunken mellem Forlemmerne, saaledes at
Skulderbladsbruskenes øverste Rande rager op over
de indenfor liggende Tornudvækster og danner
en skarp, fremstaaende »Skulderbladsmanke«,
regner man det som Tegn paa, at man har at
gøre med en god Malker (indirekte Malketegn);
det samme er Tilfældet, naar hele den øverste
Del af Forlemmet er forrykket i sin Stilling,
hvorved der fremkommer, hvad man kalder
»Kommodeben«. Individer, der er i den Grad
næsten misdannede, er lige ved Grænsen af
det selv for Malkedyret »tilladelige« m. H. t.
Muskelsvækkelse, og i hvert Fald bør den Slags
Uregelmæssigheder bedømmes noget strengt
hos unge Dyr. — Halsen er sædvanlig
temmelig lang og skarpkammet hos Dyr af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
