Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvæg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
paa Laarets Inderside (men ogsaa den nøgne
Hud omkr. Øjnene og paa Indersiden af
Ørene) er rigt belagt af gule Fedtskæl
(Afsondringer af Hudtalgkirtlerne). Dette vil man i det
mindste kunne iagttage hos Jersey-Koen, der
er berømt for sin fede Mælk; og hvis man vil
anse Mælkekirtlen for en stor Hudkirtel
(Svedkirtel), vil den nævnte Betragtning være i
Analogi med den Antagelse, at Organer, der hører
under samme Organsystem, følges ad i
Udvikling. For Fuldstændighedens Skyld skal det
tilføjes, at en Franskmand (Renoult-Lizot) har
ment at kunne paavise en vis Forbindelse
mellem Størrelsen og Formen af Papillerne paa
Indersiden af Kinderne og Mælkens Fedme.
Hos gode Smørkøer siges disse Papiller at
være store og flade, hos middelgode Smørkøer
runde og hos daarlige Smørkøer spidse.
Imidlertid vil det være sikrest, naar man vil
udvælge gode Smørkøer til Avl, da at lade sig
lede af de Resultater, som en kemisk
Undersøgelse af Mælken giver.
Ang. Præmieringen af K. paa Dyrskuerne i
Danmark skal det her kun bemærkes, at den
baseres paa forsk. Bedømmelsessystemer i de
forsk. Landsdele, Jylland, Fyn og Sjælland,
samt at disse Systemer i Tidens Løb er ændret
flere Gange. Det bør sluttelig tilføjes, at den
Beskrivelse, Bedømmelsen af Kvæget baseres
paa, hvad enten den saa skal indføres i en
Dyrskueprotokol ell. i en Stambog ell. muligen
kun gives mundtlig, altid børe være saa
kortfattet og betegnende som muligt. Man skal søge
at faa alt væsentligt med og udelade alt, hvad
der ikke kan tjene til at give et nogenlunde
fyldigt og, kunde man sige, skarpt
kontureret Billede af Dyret; m. a. O., det
subjektive Moment ved Beskrivelsen, ɔ:
Skønnet, bør træde saa meget som muligt i
Baggrunden for det objektive Moment, de faktiske
Forhold.
K.’s Kønsliv. K. er kønsmodent, længe
inden det i 3 à 4 Aars Alderen er fuldt
udviklet i legemlig Henseende, og skønt det
fuldvoksne Individ som Regel avler det i fysisk
Henseende kraftigste Afkom, benytter man dog
som Regel ungt K. til Avl. Og der kan intet
væsentligt indvendes derimod, netop fordi det
— naar bortses fra Arbejdskvæget — især
kommer an paa at udvikle K.’s kem.
Produktionsevne, dets Evne til at omsætte Foderet i Mælk,
Kød og Fedt. For Malkekvægets Vedk. faar
det tilmed Bet., at Malkeevnen vanskelig kan
udvikles til Fuldkommenhed, naar ikke
Mælkeorganet tidlig sættes i Virksomhed. Hvad
Kødkvæget angaar, da vil det være nødvendigt at
benytte det til Avl i den unge Alder, fordi den
rigelige Ernæring, det faar under Opvæksten,
ellers let bevirker, at Kønsvirksomheden
udslukkes (se under Frugtbarhed). Hos
Malkekvæget lader man Tidspunktet for 1.
Kælvning — Kviernes
Kælvningsalder — veksle efter det Standpunkt, vedk.
Stamme indtager som Malkekvæg, samt efter
Ernæringsforholdene paa Stedet. Det maa
imidlertid altid være, hvad man kalder tidlig
Kælvning ɔ: Kælvning, inden
Legemsudviklingen er fuldt tilendebragt; det kommer
nemlig an paa, at Næringsstrømmen i
fremtrædende Grad ledes til Mælkeorganet, Yveret,
medens dette endnu er fremtrædende
udviklingsdygtigt. Derved løbes ganske vist den Risiko,
at andre Organer udvikles mindre fuldkomment
end ønskeligt; men netop af den Grund bør
Kvien ernæres kraftigt, hvis man vil, at den
skal kælve i en meget ung Alder, 5: naar den
kun er c. 2 Aar gl. Kan man ikke ernære
Ungkvæget rigeligt nok, bør 1. Kælvning udsættes,
indtil Kvien er 2 1/2 à 3 Aar gl, da den tidlige
Drægtighed ellers bevirker, at Dyret bliver for
lille og spinkelt (svagt) bygget. Saafremt
Stammen indtager et Mellemtrin mellem Kød- cg
Malkerace, kan man opsætte 1. Kælvning til
2 1/2 à 3 Aars Alderen og nøjes med at ernære
Ungdyrene jævnt godt; thi fodres den Slags
Ungkvæg meget rigeligt under Opvæksten, tager
Fedeanlægget let Overhaand paa
Malkeanlæggets Bekostning. Men man kan under disse
Forhold ogsaa lade Kvierne kælve i 2 Aars
Alderen uden at have fodret dem synderlig
rigeligt under Opvæksten. Ved at gaa saaledes
frem vil man utvivlsomt hurtigere opnaa at
faa dannet en rigt ydende Malkestamme, idet
man jo faar Lejlighed til snart at udrangere
saadanne Individer, der trods den meget
tidlige Kælvning ikke viser sig som gode Malkere.
Kun maa man vide, at Individerne bliver smaa.
Men dette kan der bødes paa i senere
Generationer. Hvis man nemlig i gode og paalidelige
Malkekvægstammer ønsker at oparbejde
Dyrenes Størrelse, er der intet til Hinder for at
henlægge 1. Kælvning til 2 1/2 à 3 Aars Alderen;
thi selv om man for enkelte Individers ell. en
enkelt Generations Vedk. ved rigelig Ernæring
i Udviklingsperioden fremmer Dyrenes Vækst,
vil Faren for Omslag i Federetning være
minimal, naar Anlægget til Malkeevne iflg. Racens
ell. Stammens fremragende Standpunkt som
Malkekvæg først er saa grundfæstet, at det let
udvikler sig, om ogsaa Dyret først kælver, naar
det er 2 1/2 à 3 Aar gl. Paa Spørgsmaalet om
Kviernes Kælvningsalder kan der altsaa ikke
gives et alm. Svar.
Tyren af Malkerace kan man begynde at
benytte til Avl, allerede naar den er 1 Aar gl,
og saafremt den plejes og fodres paa fornuftig
Maade, er der intet til Hinder for at bruge
den, saa længe den er avledygtig. Tidligere
beholdt man sjælden Tyren længere, end til
den var 2 Aar; nu er det meget alm. at træffe
Bedækningstyre paa 10 Aar og derover. Det
Antal Køer, som den 1—2 Aar gl. Tyr
bedækker, bør dog ikke overstige c. 20, Tyre mellem
2 og 3 Aar bør ikke bedække stort over 50
Køer; derimod kan Antallet for ældre Tyres
Vedk. sættes til 75 à 100, alt forudsat, at
Bedækningstiden er indskrænket til en bestemt
Aarstid; thi er den fordelt over hele Aaret,
kan Antallet af Køer godt være indtil dobbelt
saa stort, som her nævnt. Malkekoen kan
benyttes til Avl, saa længe den er frugtbar og i
Stand til at tygge sit Foder; nogle Individer
har udtjent ved 12—14 Aars Alderen, andre er
endnu ydedygtige, naar de er c. 20 Aar gl. Det
bedste Mælkeudbytte giver Koen, naar den er
5—7 Aar gl, altsaa efter sin 4.—6. Kalv,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
