Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Almindelige Landracer« betragtede Kvægslag
henføres til »Naturracerne«; men den Race, som
dog med størst Berettigelse fortjener dette
Navn, er det hvide Chillingham- og
Cadzow-Forest-Kvæget, som lever
vildt, om end i fredet Tilstand, i nogle
Parke, henholdsvis i det engelske
nordøstlige Grevskab Northumberland og i det
sydvestlige skotske Grevskab Lanark. Medens
Chillingham-Kvæget er hvidt, med Undtagelse
af paa Indersiden og delvis paa Ydersiden af
Ørerne, samt hornet, har det, i Reglen
hornløse, Cadzow-Kvæg sorte Ører og sorte Pletter
paa den nederste Del af Lemmerne. Disse
vildtlevende Kvægslag anses i øvrigt som de af de
nulevende Tamkvægracer, der i Henseende til
Hovedskallens Form staar Uroksen nærmest;
derimod staar de m. H. t. Størrelse meget
tilbage for denne, og, hvad Løden angaar, da
afviger den ogsaa fra Uroksens, hvis Haarfarve
vistnok var sort — en Farve, som dog af og til
skal forekomme hos det ellers næsten helt
hvide Parkkvæg.
II. Alm. Landracer. Disse er, som
Helhed taget, i Grunden ikke meget forsk. fra
mange saakaldte Naturracer — deres Ydeevne
er nemlig ikke særlig udviklet i een bestemt
Retning, fordi den Brug, der gøres af dem, er
mere ell. mindre blandet. Meget af dette Kvæg
benyttes delvis til Arbejde, men samtidig søger
man at faa det til at malke lidt bedre end
nødvendigt for Afkommets Ernæring, og, for saa
vidt Forholdene tillader det, stræber man, naar
det har udtjent, at præparere det
nogenlunde til Slagtebænken. Fl. af disse Racer er
af ell. anses dog for at være af ublandet
Herkomst d. v. s., de har hjemme der, hvor de
træffes, og passer fuldt ud til de stedlige
Forhold. Med Hjemstedernes naturlige Forhold
(Klima, Jordbund, Terrainforhold) veksler
ogsaa Størrelsen samt Præget ell. Formen, som
for en væsentlig Del afhænger af Brugen. Men
da hverken Plejen, som Dyrene underkastes,
ell. Avlens Ledelse er synderlig omhyggelig —
hvad enten dette nu skyldes uheldige stedlige
Forhold, Befolkningens lavere
Kulturstandpunkt ell. den Omstændighed, at Jordbruget
paa vedk. Lokalitet ikke egl. begunstiger
Kvæghold — saa indskrænkes disse Racers Bet. som
oftest til at være rent lokal, og det vilde næppe
være nødvendigt at omtale dem nærmere, hvis
der ikke inden for enkelte af dem viste sig en
Tendens til Forbedring, som uden Tvivl ad
Aare vil gribe saa godt om sig, at disse Racer
senere vil kunne regnes bl. de forbedrede
Landracer. Dette gælder saaledes om
Limousinerkvæget; det har hjemme i det
sydvestlige Frankrig, i Departementet
Haute-Vienne, der gennemstrømmes af Loires Biflod
Vienne og derfor er rigt paa frugtbare Enge.
Skønt opr. Arbejdskvæg er der dog inden for
Limousinerracen Stammer, som, hvad Form
og tidlig Udvikling angaar, kan sidestilles med
Frankrigs bedste Kødkvægracer. Det er i øvrigt
en Varietet ell. Underrace af den af Sanson
benævnte Aqvitanerrace. Denne omfatter
desuden den som Kødkvæg velansete varieté
agenaise, den grovere og mindre regelmæssig
byggede varieté garonnaise samt den i
Henseende til Størrelse mindre fremragende, men
som Malkekvæg ret gode varieté de Lourdes
et d’Urt. Hos dem alle er Løden gul, snart
lysere, snart mørkere, næsten rødlig, og Mulen
kødfarvet. En anden fr. Kvægrace,
Auvergne-Racen, staar ganske vist Naturtilstanden
nærmere, men p. Gr. a. sine gode Egenskaber,
der dels skyldes dets sunde Opholdssted
(Bjergegne), dels en ret omhyggelig Pleje og Brug,
spiller dette Kvæg, dog en ikke uvigtig Rolle
som Kødproducent og er heller ikke uden Bet.
som Malkekvæg. Det repræsenteres ved to
Varieteter: variété du Cantal, som er rødbrunt,
og varieté du Puy de Dome, som er rødbroget;
hos begge er Mulen kødfarvet. Ogsaa
Vendé-Racen omfatter en Rk. Slag, af hvilke nogle
regnes til Frankrigs mest ansete. Dette gælder
f. Eks. variété maraîchine fra de efter holl.
Mønster ved et Kanalsystem udtørrede
Sumpdistrikter (heraf Navnet) i det sydvestlige
Frankrig mellem Bourgneuf-Bugten og Gironde’s
Udløb i Atlanterhavet. Dette Kvæg udmærker
sig baade ved sin Størrelse, sin kraftige
lavstammede, om end grovknoglede Bygning og
ved sin ret gode Malkeevne.
Aubrac-Kvæget, som ligeledes hører til Vendé-Racen, har
hjemme og har Navn efter det lille bjergrige
Distrikt mellem de tre Byer La Guiole, Saint
Geniez og Saint Urcyse i Departementet
Aveyron; det er kun tarveligt Malkekvæg, men er
dog bekendt ved, at dets Mælk anvendes til
Fremstilling af en særlig Slags Oste, de
saakaldte fourmes. Som Arbejdskvæg er det
overordentlig velanset, og skønt det, som
Kødkvæg betragtet, kun indtager et lavt
Standpunkt, fordi det udvikler sig meget langsomt
(er sildig modent), er dog dets Kød skattet,
hvis det da ikke stammer fra meget gl.
Individer. Ligeledes er Partheneserkvæget
et under Vendé-Racen hørende Kvægslag, som
ikke alene leverer et rigt Kontingent. til Paris’
Kødforsyning, men ogsaa er ganske godt
Malkekvæg. Den for Vendé-Racen
karakteristiske Lød er gul med lysere og mørkere
Nuancer; de haarløse Partier — Mule, Øjelaagsrande
o. s. v — er sorte.
I Østerrig samt i Mellem- og
Sydtyskland træffes en hel Rk. Kvægslag, der
sædvanlig gaar under Navn af Landracer, men
i Virkeligheden ikke med fuld Ret fortjener
Prædikatet »Race« — ikke saa meget fordi
deres Herkomst er mere ell. mindre blandet,
som fordi Sporene deraf til Dels er meget
iøjnefaldende, d. v. s., fordi de mangler
Ensartethed og den Sikkerhed i Nedarvningsevne, som
er Udtryk for Racefasthed, Racekonstans.
Grunden hertil er uden Tvivl dels, at
Krydsningen — som hyppig er sket ved Hjælp af
schweizisk, undertiden ogsaa hollandsk
ell. engelsk Kvæg — mange St. har været
temmelig planløs, dels at man ikke altid,
samtidig med at man har forsøgt at forbedre de
hjemlige Racer ved Krydsning, har ophævet
de Mangler ved Opdræt, Pleje og Brug af
Dyrene, som var de væsentligste Aarsager til
de stedlige Racers lave Standpunkt. Man har
dog efterhaanden fl. St. faaet Øjnene op for,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
