Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det normanniske Kvæg (Fig 12) er et
stort, noget groft, men for Resten meget
værdifuldt Kvægslag, som er let kendeligt ved sin
ejendommelig tigrede Lød (brun- og
hvidbroget med sorte Striber). Det er fortrinligt
Malkekvæg og søges desaarsag meget til
Kvægholdene i Omegnen af og til Brænderistaldene i
Paris. Det er dog især det vestnormanniske
Kvæg (det saakaldte Cotentinerkvæg),
der er saa anset p. Gr. a. Malkeevnen; thi i de
østlige Egne af Normandiet er Kvæget
(Augeronne-Kvæget) en Del blandet med
Korthorn, og skønt det er mindre en
Cotentinerkvæget, er det bedre egnet som Slagtekvæg,
fordi det ogsaa er af finere Præg og mere
harmonisk bygget. Bretagne-Kvæget (Fig.
13) er meget forsk. fra de andre nordfranske
Racer; det er nemlig smaat, fint, næsten
spinkelt bygget, men i Forhold til Størrelsen meget
mælkerigt Kvæg af sort-, sjælden rødbroget
Lød. Det er dertil meget nøjsomt — en Dyd,
der er en Følge af, at dets egl. Hjem er Dept
Morbihan i det vestlige Bretagne, en Landsdel,
som Sanson meget træffende kalder en
Provins, der er rigere paa hist. Minder end paa
saftige Foderplanter. Men ligesom den lille
Bretagne-Ko i sin Hjemstavn yder de fattige
Jordbrugere en uvurderlig Nytte, saaledes er
den ogsaa p. Gr. a. sine gode Egenskaber —
sin Nøjsomhed og sin i Forhold til Størrelsen
gode Malkeevne — meget søgt til mangfoldige
andre Egne af Frankrig, navnlig i de sydlige
Departementer, hvor det stedlige Kvæg
væsentlig er uddannet til Arbejdskvæg.
Bl. Kulturracerne maa regnes det i
Centralfrankrig hjemmehørende næsten helt
hvide Charolais-Kvæg (Fig. 14) — en
Race, som har en Del tilfælles med det eng.
Korthornskvæg, men som dog ikke naar dette
i H. t. harmonisk og samtidig fin
Legemsbygning, og som heller ikke er saa triveligt og saa
tidlig modent. Derimod er dets Kødkvalitet
noget bedre, og Racen spiller ogsaa en ret
fremtrædende Rolle fl. St. i Frankrig ved at benyttes
som Krydsningsmateriale til Produktion af
Slagtekvæg. Charolais-Kvæget har været
Grundlaget for Nivernais-Kvæget, men af
dette er der atter dannet et »Halvblodsslag« ved
Krydsning med Korthornskvæg, og nu søger
man at fastholde den derved vundne Type ved
afvekslende at benytte Charolais-Kvæg og
Korthornskvæg som Avlsdyr.
j. Storbritannien og Irland. For
disse Landes Vedk. er det især vanskeligt at
trække Grænsen mellem forbedrede Landracer
og Kulturracer, og fl. af de ndf. nævnte Racer
kan omtr. lige saa godt regnes til den sidste
som til den første af disse Grupper. De fleste
af dem er mere ell. mindre ensidig udviklede
i Kødretning. Antallet af virkelige Malkeracer
er derimod paafaldende lille. Man træffer
imidlertid paa Kanaløerne ell. de normanniske
Øer Jersey, Guernsey og Alderney nogle af
Europas mest berømte Malkekvægracer,
Jersey-, Guernsey- og Alderney-Kvæget.
Jersey-Kvæget er temmelig smaat og
gennemgaaende meget fint, ofte spinkelt, hjortelignende
bygget, i alle Henseender udpræget Malkekvæg,
af smuk brunlig- ell. gulliggraa Lød med lysere
og mørkere Skatteringer og undertiden med
enkelte hvide Aftegn. Det er især blevet
berømt, fordi det leverer en ualmindelig fed
Mælk. Guernsey-Kvæget (Fig. 15) (og
Alderney-Kvæget) er noget større, ikke
fuldt saa fint, men dog udpræget og værdifuldt
Malkekvæg af lys rødbroget Lød. Om end dette
 |
| Fig. 12. Normannisk Ko (Landmandsbogen). |
 |
| Fig. 13. Bretagne-Ko (Landmandsbogen). |
 |
| Fig. 14. Charolais-Ko (Journ. d’agricult. pratique). |
 |
| Fig. 15 Guernsey-Ko (C. Reid fot.). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
