- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
69

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvægracer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

efterhaanden bedre og bedre, at man dels var i
Stand til at holde større og kraftigere bygget
Kvæg end dette — at Anglerkvæget m. a. O.
ikke fuldt ud passede til Forholdene — dels at
Fejlene kunde rettes, uden at Malkeevnen
derved forringedes. Ved Bestræbelserne for at
oparbejde Størrelsen kom dels Benyttelsen af
nordslesvigsk og Ballumkvæg til Nytte, dels og
især opnaaedes der i saa Henseende gode
Resultater, ved at man ernærede Kalvene og
Ungkvæget rigeligere og anvendte fuldt udviklede
Tyre til Avl, samt ved at man ved Valget af
Stamkøer ikke mere nøjedes med at se paa
Malkeevnen (hvilken sidste man fik Oplysning
om ved Afholdelsen af
Prøvemalkninger een ell. fl. Gange maanedlig), men ogsaa
tog Hensyn til, at Individernes Bygning var
nogenlunde kraftig, samtidig med at den i
passende Grad var præget af Brugen, Malkningen.
Den Forskel, der er paa det Ideal for et Dyr
af Malkerace, man opstillede i 1850’erne, og
det, man senere stilede efter, faar man et
ganske godt Indtryk af ved at betragte Billederne
henh. af »Kongepræmietyren fra
Gunderslevholm« fra 1850—1860 (Fig. 23) og af Tyren paa
Tavlen. I øvrigt finder man endnu og vil man
foreløbig kunne finde forsk. Typer af rødt dansk
Malkekvæg paa Øerne. Saaledes er det
fynske Kvæg
gennemgaaende større og
kraftigere, men ogsaa noget grovere af Præg end
det lolland-falsterske, som mere
nærmer sig og ogsaa ofte er direkte Efterkommere
af Anglerkvæget. Paa Sjælland træffes
saavel begge disse Typer som en Mellemting
mellem dem. Kvæget paa Langeland og
Bornholm nærmer sig det
lolland-falsterske (det røde danske Kvæg i Jylland er
overvejende af fynsk Type). I øvrigt har den fynske
Type i Tidens Løb faaet Indpas mange St.
saavel paa Sjælland som paa Lolland-Falster og
Bornholm. Som Helhed er Racen i de 40 Aar,
i hvilke Renavlen har været sat i Højsædet,
gaaet betydeligt frem saavel i harmonisk
Legemsbygning og Ensartethed som i
Produktionsevne. Omtr. Halvdelen af Danmarks
Kvægbestand er af rød dansk Malkerace. Denne
findes, som allerede antydet, ikke blot paa Øerne,
men ogsaa i den sydlige Del af Jylland. I den
østlige Del af Sønderjylland findes Kvæg af
omtr. samme Type og Herkomst som det røde
danske Kvæg i det øvrige Kongerige.

3. Korthornskvæget i Danmark.
Foruden med jysk og rødt dansk Kvæg drives
der i Danmark ogsaa Avl med Korthorn. Det
første Korthornsindivid kom til Kongeriget
til Ribe Amt i Midten af 1860’erne; herfra
bredte Avlen sig N. paa. I de flg. 10—15 Aar
vandt Racen Indpas mange St. i det
sydvestlige og vestlige Jylland; i de derefter flg. 20 Aar
aftog Korthornsavlen imidlertid stærkt, men tog
igen Fart efter Aarhundredskiftet og tiltog efter
en hidtil ukendt Maalestok i
Verdenskrigens Tid. Nu vandt Korthornsavlen ikke blot
det i 1880’erne og 1890’erne tabte Terrain
tilbage, men erobrede nyt Land. Ved Krigens
Slutn. udgjorde Korthornet den overvejende Del
af Kvægbestanden i Ribe, Ringkøbing og
Thisted Amter. I Viborg Amt, navnlig i Salling, og
Vejle Amt havde det ogsaa en ret stor
Udbredelse, ligesom der var en Del
Korthornsbesætninger i de øvrige jyske Amter. Desuden er det
meget udbredt i de sønderjyske Landsdele, især
Vestpaa. I de sidste Aar, da Konjunkturerne for
Kødproduktion er gaaet tilbage, har Interessen
for Korthornet tabt sig noget, og Avlen er gaaet
en Del tilbage.

Den rige Udvikling, som kendetegner
Kvægbruget i Danmark, især fra Midten af 19. Aarh.,
skyldes selvfølgelig ikke blot de gode
Konjunkturer, navnlig for Mejeribrugets Vedk., men
ogsaa en Rk., dels private, dels og især
offentlige Foranstaltninger, der direkte ell. indirekte
har influeret paa Avlen ved at gøre Udvalget
af Avlsdyr mere og mere rationelt saavel rent
praktisk set som i biologisk Forstand. Det har
saaledes været af fundamental Bet., at man
gennem Fodringsforsøg og de derved
vundne Resultater er kommet ind paa en
forholdsvis rationel og rentabel
Fodring
. Derved er det lykkedes at finde de som
Brugsdyr fordelagtigste Individer, hvis
fremtrædende Produktionsevne det naturligvis først
og fremmest gælder om at faa overført til saa

Fig. 23. »Kongepræmietyren« fra Gunderslevholm.<b1850—1860. Rød Tyr af Malkerace.
Fig. 23. »Kongepræmietyren« fra Gunderslevholm.

1850—1860. Rød Tyr af Malkerace.


Fig. 24. »Stamfaderen«, Tyr af rød dansk<bMalkerace.
Fig. 24. »Stamfaderen«, Tyr af rød dansk

Malkerace.


Fig. 25 »Moerfyn«, Ko af rød dansk Malkerace.
Fig. 25 »Moerfyn«, Ko af rød dansk Malkerace.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free