Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kvælstoffets Assimilation - Kvælstofforilte - Kvælstofilte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke assimileres direkte af nogen højere Plante.
Naar alligevel Bælgplanterne selv uden Tilførsel
af kvælstofholdig Gødning kan forøge Jordens
Indhold af Kvælstof, beror det, som det 1866
blev paavist af Hellriegel og Willfarth, paa, at
de under naturlige Forhold lever i Symbiose
med Bakterier, der formaar at assimilere
Luftens fri Kvælstof. Hvis man dyrker dem i steril
Bund uden Tilførsel af kvælstofholdige
Forbindelser, vil de forholde sig paa samme
Maade som de øvrige grønne Planter: Væksten vil
snart standse. Tilsætter man derimod lidt
vandig Jordekstrakt, dannes der paa Rødderne af
Bælgplanterne ejendommelige Knolde; i disse
findes der Bakterier, som formaar at assimilere
Luftens fri Kvælstof, der paa denne Maade
kommer Bælgplanten til Gode. Under disse
Forhold er Bælgplanterne i Stand til at vokse
og udvikle sig uden Tilførsel af
Kvælstofforbindelser.
Optagelse af Kvælstof hos ikke
grønne (heterotrofe Planter). Den
Maade, hvorpaa disse Planter skaffer sig det
nødvendige Kvælstof, er højst forsk. Enkelte
Bakterier er i Stand til at assimilere Luftens
fri Kvælstof. Dette gælder de ovenn. Bakterier
i Bælgplanternes Rodknolde samt endvidere
visse fritlevende Bakterier, bl. hvilke navnlig
Azotobacter maa fremhæves. Denne Bakterie
forekommer meget alm. i Jordbunden, og dens
kvælstofbindende Evne er ret betydelig. Andre
heterotrofe Organismer trives godt med Nitrater
ell. Ammoniak som Kvælstofkilde; men om de
fleste Organismer af denne Gruppe gælder det,
at de kun kan vokse paa organiske
Kvælstofforbindelser af den ene ell. anden Art. Visse
Sygdomsbakterier, f. Eks. Difteribakterien, kan
kun trives med Æggehvide som Kvælstofkilde.
Assimilation af de optagne
Kvælstofforbindelser. Hvad enten nu
Organismerne benytter den ene ell. den anden
Forbindelse som Kvælstofkilde, maa den undergaa
betydelige Omdannelser, inden den kommer til
at udgøre en Bestanddel af Protoplasmaet i den
paagældende Organisme. Vi omtalte ovf., at
Hovedmængden af Kvælstoffet i den levende
Plante findes i Æggehvidestofferne. Nu er disse
Stoffer opbyggede af Aminosyrer, som
indeholder en NH2-Gruppe. Hvis derfor den optagne
Kvælstofforbindelse er Nitrat, maa dette Stof
undergaa en Reduktion. Selv om man dyrker
en Organisme med Æggehvide som
Kvælstofkilde, vil Æggehviden ikke direkte gaa ind i
Organismens Protoplasma; det vil først blive
spaltet, og af Spaltningsprodukterne vil
Organismen da igen opbygge de for dens eget
Protoplasma karakteristiske Æggehvidestoffer.
(Litt.: Jost, »Lehrb. d. Pflanzenphysiologie«,
3. Opl. [1913]; Lafar, »Handb. d. technischen
Mykologie« [1905—14]).
B. J.
Kvælstofforilte, Kvælstofoxydul, N2O,
dannes paa fl. Maader ved Reduktion af højere
Kvælstofilter. Renest og lettest faar man det
ved Ophedning af Ammiumnitrat: NH4NO3=
N2O+2H2O; det kan ogsaa faas ved
Indvirkning af Zink paa fortyndet Salpetersyre. K. er
en Luftart, der i fl. af sine Egenskaber minder
meget om Ilt, men i andre væsentlig adskiller
sig fra denne. Det er farveløst og har en
ejendommelig sødlig Lugt og Smag; dets Vf. er 1,5,
og det kan ved 0° og 36 Atmosfærers Tryk
fordraabes til en farveløs Vædske, som koger ved
÷ 89° og fryser ved ÷ 100° til en fast
krystallinsk Masse; det gaar i Handelen i
fordraabet Tilstand paa stærke Staalflasker. K. er
noget opløselig i koldt Vand; det nærer
Forbrændingen, og saadanne Stoffer som Kul,
Svovl, Fosfor og Magnium brænder deri med
lgn. Glans som i Ilt. I Modsætning til Ilt giver
det ved Blanding med Kvælstofilte ingen røde
Dampe, ligesom det ogsaa har en højere Vf.
og er lettere opløseligt. i Vand end Ilten. K.
kan indaandes, det er respirabelt, men det
virker derved ejendommeligt berusende og
fremkalder Hallucinationer og Latteranfald;
derfor kaldes det Lattergas ell. Lystgas.
Ved Indaanding i længere Tid frembringer det
Bedøvelse og Følesløshed og anvendes derfor
som Bedøvningsmiddel ved mindre Operationer.
Det vilde dog være en Fejltagelse at tro, at
K. kunde nære Aandedrættet paa samme
Maade som Ilt; det kan indaandes uden at irritere
Slimhinderne, men ellers forholder det sig ved
Indaandingen snarere paa samme Maade som
Kulsyren; Mennesker og Dyr kvæles ved
Indaanding af ren og ublandet K.; man maa
derfor ved Bedøvning med K. sørge for samtidig
rigelig Tilførsel af Ilt. K. spaltes ved at ledes
gennem et glødende Rør under Dannelse af
Kvælstof og Ilt. Forbrænder Kul i K., dannes
Kuldioxyd og Kvælstof: 2N20+C=CO2+2N2.
Leder man K. over Kaliumhydroxyd, som er
ophedet til Rødglødhede, dannes Ammoniak og
Kaliumnitrat ell. Kaliumnitrit. Se i øvrigt
Salpeterundersyrling.
(O. C.). M. M-r.
Kvælstofilte, Kvælstofoxyd,
Kvælstofmonoxyd, NO, tidl. kaldet
Kvælstoftveilte, dannes ved Indvirkning af mange
Metaller, f. Eks. Kobber, Sølv, Kvægsølv ca.,
paa Salpetersyre og ligeledes ved Reduktion
af Salpetersyre, f. Eks. frigjort af Kaliumnitrat
ved Svovlsyre, med Ferrosulfat. Det er en
farveløs Luftart, som i Reglen i Laboratoriet
fremstilles ved Indvirkning af fortyndet
Salpetersyre (Vf. 1,20) paa Kobberspaaner i et alm.
Luftudviklingsapparat. Teknisk fremstilles K.,
der er et Mellemprodukt ved Fremstillingen af
Salpetersyre af Luftens Ilt og Kvælstof, ved at
lade elektriske Gnister slaa igennem
atmosfærisk Luft ell. ved at blæse Luften gennem
elektriske Flammebuer i særegne elektriske
Ovne. Da K. dannes af Bestanddelene under
Varmeabsorption, vil en høj Temp. virke til
Gunst for dets Dannelse, men selv ved en
Temp. af c. 3000° vil den Mængde K., der
dannes af Luften, kun være c. 3,6 %. Afkøles nu
denne Blanding langsomt, vil det dannede K.
efterhaanden spaltes, idet f. Eks. ved 1500°
kun 0,1 % K. er til Stede i
Ligevægtsblandingen, men afkøles Reaktionsblandingen hurtigt
(»afskrækkes den«) ned over de Temp., ved
hvilke Ligevægten hurtig indstiller sig, er det
muligt at bevare næsten hele den ved den høje
Temp. dannede K.-Mængde, idet K. ved alm.
Temp. er praktisk talt fuldkommen bestandig,
til Trods for, at det i Virkeligheden er en i høj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
