Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyrenaika
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Byer skiftede Navne; Hesperides kaldte sig
Berenice, Teuchira antog Navnet Arsinoë. Aar
117 blev K. et eget Kongerige under Apion,
en uægte Søn af Ptolemaios Physcon; ved sin
Død (95 ell. 96) testamenterede han Riget til
Romerne; disse erklærede Byerne for fri, men
hævdede dog deres Overhøjhed og forlangte
Skat. Indre Stridigheder foranledigede en
Intervention af Lucullus, hvorefter K. blev gjort
til en rom. Prov., forenet med Kreta (67);
denne hørte under Augustus til
Senatsprovinserne. Under Konstantin den Store blev K. en
særlig Provins (Libya superior).
Under Kejser Trajan opstod en Jøderevolte,
som kostede over 200000 Mennesker Livet og
kun dæmpedes med Besvær. Efterhaanden som
det svækkede Kejserdømme mistede Evnen til
at beskytte sine Grænser, led K. mere og mere
af de omboende Libyers uafladelige Angreb.
Synesios, der var Biskop i K. i 5. Aarh.,
skildrer Tilstanden som meget sørgelig. Perseren
Chosroës’ Hærgninger var frygtelige, og den
arabiske Erobring (647 e. Kr.) fuldendte
Ødelæggelsesværket. For Tiden er det i
Virkeligheden rige Land kun i ringe Grad opdyrket;
nomadiserende Beduinere bebor det lavere
Land, men har kun fæstet Boliger i enkelte
Smaabyer; den vigtigste af disse er Ben
Ghazi; om den gl. Tid minder talrige Ruiner
af Byer og enkelte Bygninger, Klippegrave,
Mindesmærker o. s. v. Indtil 1911 var K. en
Del af det tyrk. Rige og regeredes fra Tripolis.
Under Striden mellem Tyrkiet og Italien 1911
annekteredes Landet s. A. af Italien og forblev
ital. ved Traktaten i Ouchy 1912. »Tripoli og
Cyrenaica« danner nu Libia Italiana. K. er et
eget Guvernement med Sæde for Guvernøren i
Ben Ghazi (Bengazi). Den nuv. Befolknings Tal
er ikke sikkert kendt: Arabere, Jøder, Negre
og c. 10 % Europæere. Dagligsproget er arab.
Bengazi har c. 35000 Indb.
K.’s Natur frembød i Oldtiden
udmærkede Betingelser for Agerdyrkningen; der
avledes navnlig Korn, Vin og Oliven,
ligesom ogsaa Kvægavlen var vigtig;
Handelen var meget udstrakt og gik navnlig
til Grækenland og Ægypten. Et
ejendommeligt, kyrenæisk Produkt var Silfium, en
urteagtig Plante, vistnok en Narthex-Art, der
var vildtvoksende og kun skulde værnes mod
Udryddelse; den benyttedes som Krydderi og
Lægemiddel og var en meget efterspurgt, men
tillige overordentlig kostbar Vare; paa et
bekendt Vasebillede ses Kongen selv vaage over
dens nøjagtige Afvejning og Indpakning.
Grækerne boede navnlig i Byerne, men uden for
disse deltog ogsaa indfødte Folkeslag i Jordens
Dyrkning, f. Eks. Asbysterne ved Kyrene,
Auchiserne S. f. Barka, og selv i Byerne var
blandede Ægteskaber særdeles talrige. Fra K.
haves en lang og rig Række af Mønter, som
stammer fra Tiden c. 630 ned til Augustus’ Tid.
De ældste er af Elektron og Sølv efter eubøisk
Møntsystem; der haves Mønter fra Kyrene,
Barka, Hesperides og Teuchira samt enkelte
fra andre Byer; de fleste er udgaaede fra
Kyrene, og herfra stammer formentlig ogsaa en
Række Mønter, der er udgaaede i hele
Provinsens Navn. Paa Mønterne ses oftest et Zeus
Ammon’s Hoved, Nymfen Kyrene e. l., samt paa
Reversen næsten altid et Billede af Silfium. I
det gr. Aandslivs Historie indtager Kyrene en
 |
| Fig. 1. Kyrene. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
