Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kyrene (Nymfe) - Kyrene (se Kyrenaika) - Kyrie eleison - Kyrillos (Patriark i Alexandria) - Kyrillos (Patriark i Jerusalem) - Kyrillos Lukaris - Kyrillos og Methodios
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K.). Hendes Billede forekommer jævnlig paa
kyrenaiske Mønter og paa nogle Vasebilleder.
Paa et Marmorrelief, fundet i Kyrene, er
Gudinden fremstillet i Skikkelse af en ung,
kraftig Kvinde, i Færd med at kvæle en Løve; hun
bærer i Lighed med Artemis en kort Dragt;
ved Siden af hende staar Libya, som rækker
hende en Sejrskrans. En lgn. Fremstilling,
hvoraf et Fragment er bevaret, fandtes paa
Kyrenæernes Skatkammer i Olympia. (Litt.:
Studniczka, »Kyrene eine altgriechische
Göttin« [Leipzig 1890]).
H. A. K.
Kyrene, se Kyrenaika.
Kyrie eleison (gr.), »Herre forbarm dig«,
en Bøn, som i sin gr. Form blev ført fra den
gr. Kirke til den rom. af Pave Sylvester I
(314—35). Det er Menighedens Svar paa
Præstens Bøn og er paa en Maade Spiren til den
senere Menighedssang, idet man føjede ny Ord
til. Af K. e. kommer det tyske Ord »Leise«
som Betegnelse for alle aandelige Sange; en
saadan »Leise« er opr. Paaskesalmen »Krist
stod op af Døde«. I danske og norske Kirker
hørte man til ind i 19. Aarh. K. e.
L. M.
Kyrillos, Patriark i Alexandria 412—444.
K. var født i Alexandria, hvor hans Onkel
Theofilos var Patriark 385—412. Som ung
levede han i fl. Aar hos Munkene i de nitriske
Bjerge, uden at han derfor var tilbøjelig til
at ofre Verden og dens Lyst; hjemkommen til
Alexandria blev han præsteviet, og tre Dage
efter sin Onkels Død blev han Patriark. Med
ham begyndte Alexandrias Biskopper at vinde
verdslig Magt ved Siden af den kirkelige. K.
var en kraftig Natur, der intet skyede for at
forsvare det, han ansaa for Sandhed, men han
var uforsonlig over for Modstandere. Den
kejserlige Præfekt i Byen var hans Fjende, paa
Præfektens Side stod Jøderne, paa K.’s
Pøbelen; Jøderne blev fordrevne 415 efter et
Opløb, under hvilket Hypatia blev Martyr. Mest
kendt er hans Strid med Konstantinopels
Patriark Nestorios, der mente, at man ikke
saadan uden videre kunde kalde Jomfru Maria
»Guds Moder«. K. angreb Nestorios 429, og
han blev støttet af en Synode i Rom 430. For
at udjævne Striden sammenkaldte Kejser
Theodosius II et Kirkemøde til Efesos 431. Her
skulde det komme til en Styrkeprøve mellem
Nestorios, der var af den antiochenske Skole,
og K. af den alexandrinske. K. førte Forsædet
paa Synoden, og han fik Nestorios fordømt,
inden Antiochenernes Hovedstok var kommen.
Kirkemødet delte sig da, og de kætterdømte
hinanden. Kejseren holdt paa Nestorios, men
de kejserlige Damer var paa K.’s Side, og K.
gik ud af Striden med Sejr og med Hæder
som Kirkefader. K. døde 444. Han havde
sandsynligvis Del i Affattelsen af den i Alexandria
brugte Markos-Liturgi, han skrev betydelige
apologetiske (mod Julian Apostata bl. a.),
eksegetiske og dogmatiske Arbejder. K.’s Skr findes
i Migne: Patrologia græca 67—68, nogle af
dem er overs. paa Tysk i »Bibliothek der
Kirchenväter« (Kempten 1879). (Litt.: P.
Rohrbacher, »Die alex. Patriarchen als
Grossmacht in der kirchenpolit. Entwickelung
des Orients« [Berlin 1891]; E. Weigl, »Die
Heilslehre des heil. Cyrill von Alexandrien«
[1905]).
L. M.
Kyrillos, Patriark i Jerusalem 351—386.
K. fødtes c. 315, han fik en omhyggelig
Uddannelse, og efter at have levet en Tid ensom
i Menigheden blev han præsteviet 345.
Biskoppen i Jerusalem gav ham det Hverv at
undervise dem, der skulde døbes. En Frugt af denne
hans Undervisning som Religionslærer er de
endnu bevarede »Katekeser« (overs. paa Norsk
af Belsheim, Kria 1882), 18 af dem handler om
Daaben og den kristne Tro til Læsning for dem,
der snart skulde døbes, ell. som var døbte, 5
af dem handler om Daaben og Nadveren,
Gudstjenesten og Fadervor og er kun for de Døbte.
351 blev K. Patriark i Jerusalem. Han indtog
en Mellemstilling mellem Arianere og
Nikænere, hvorfor han blev angreben fra begge
Sider. Hans Metropolit, Biskop Akakios i
Cæsarea, var ham værst, og han fik ham afsat paa
en palæstinensisk Synode. Under Julian
Apostata kom han tilbage til sit Stift, under Kejser
Valens maatte han atter forlade det, men efter
dennes Død sad han rolig i sit Embede, men
overvældet af Arbejde mod Kætteriet og
Usædeligheden i sin Menighed. K. var til Stede paa
Kirkemødet i Konstantinopel 381. Det saakaldte
nikænsk-konstantinopolitanske Symbol er
sandsynligvis for en stor Del dannet af K. Han
døde vistnok 386. K.’s Skr er udgivne af
Toutté (Paris 1720. ny Udg. I—II 1844) og
af Reischl, I—II (München 1848—70).
(Litt.: G. H. Waage, De ætate articuli ad
inferos descensus [Kbhvn 1836], S. 124 ff.;
Caspari, »Hist.-krit. Afhandlinger over
orientalske Daabsbekendelser« [Kria 1881], S. 92 ff.).
L. M.
Kyrillos Lukaris, Patriark i Konstantinopel,
vistnok født 1572 paa Kreta, d. 1638 i
Konstantinopel. Han studerede i Venedig og Padova,
opholdt sig i længere Tid i Nederlandene og i
Schweiz, især i Genève. 1602 blev han Patriark
i Alexandria, 1621 i Konstantinopel. Han stod
ved Breve i Forbindelse med Vesten, og han
vilde reformere den gr. Kirke ved Tilslutning
til den kalvinske. 1628 forærede han Karl I
af England den alexandrinske Kodeks. Han
forfattede en Trosbekendelse, som han 1629 lod
trykke paa Latin i Genève og 1633 paa Græsk.
Bekæmpet fra fl. Sider, baade af Græker og
Rcmer, men understøttet fra Holland og
England, afsat fire Gange, blev han 1638 anklaget
som Landsforræder og fængslet og kvalt af
Sultan Murad IV. Den gr. Kirke har paa fl.
Synoder udtalt sig mod K. L.’s Kætterier.
(Litt.: Ph. Meyer, »Lukaris« i
»Realencyklopädie für prot. Theol. u. Kirche«, XI).
L. M.
Kyrillos og Methodios [-’to’-], Slavernes
Apostle, i 9. Aarh. De var Brødre, og deres
Fader var en anset Patricier i Thessalonike.
Kyrillos, der egl. hed Konstantinos (det første
Navn antog han kort før sin Død, maaske da
han blev bispeviet), fødtes 827; han var
Discipel af Fotios i Konstantinopel, hvor han gik
under Navnet »Filosoffen« og en Tid levede
som Lærer i Filosofi. Ligesom Broderen
Methodios, der var født 826, og som havde været
Statholder over et slavisk Fyrstendømme, gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
