Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 126 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kænguruer - Kængururotte - Kænguru-Øen - kænozoisk - kæntre - Kær - Kære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

graalig rødbrun, hvidlig paa Bugen. Den
duskhalede K.-Rotte ell.
Opossum-Rotte (Bettongia penicillata) har kort og
bredt Hoved, Halen tykhaaret med Dusk i
Spidsen, bruges i sin yderste Ende som
Snohale til at transportere Græstotter o. l. Den
røde K.-Rotte (Æpyprymnus rufescens) fra
Ny Syd-Wales bliver 1/2 m lang, foruden den
40 cm lange Hale; Pelsen rustrød, Bugen hvid,
Ørerne sorte. Hovedet kort og bredt.

III. En tredie Gruppe dannes af en enkelt lille
Art Hypsiprymnodon moschatus, der er paa
Størrelse med og ligner en stor Rotte; For- og
Baglemmer omtr. af samme Længde, alle
Fødder med 5 Tæer med fritbevægelig kloløs
Tommel paa Bagfødderne og nøgen, skællet Hale.
Alle Tænderne er af Form som hos forrige, men
den første Kindtand er drejet skraat udad. I
hele Bygningen staar de forholdsvis nær ved
Pungaberne. Lever i Queenslands tætte, fugtige
Skove, hvor den under en Busk bygger sin
kuglerunde Rede; den udbreder en stærk
Moskuslugt.

Foruden uddøde Former af fl. af de
nævnte Slægter som Macropus, Petrogale,
Æpyprymnus fra pleistocene Lag kendes fra samme
Lag fl. nu uddøde Slægter, som f. Eks. den
kæmpemæssige Palorchestes, hvis Kranium var
c. 1/2 m langt. — Slægterne Microlestes fra
Triastiden og Plagiaulax fra Juratiden føres tit
hen til K. p. Gr. a. en vis Lighed i
Tandformerne, men staar sikkert denne Familie lige
saa fjernt som alle andre nulevende. (Litt.:
Flower og Lydekker, Mammals, living
and extinct; Brehm, »Thierleben«; Gould,
Mammals of Australia [1863]; Thomas,
Catalogue of Marsupialia and Monotremata in the
British Musæum [1888]).
R. Hg.

Fig. 2. Kængururotte (Hypsiprymnus murinus).

Kængururotte, se Kænguru.

Kænguru-Øen, Kangaroo. Ø ved
Austral-Landets Sydkyst, ligger ud for
St.-Vincent-Golfen og skilles fra Halvøen Yorke ved
Investigator-Strædet og fra Kap Jervis ved
Backstair-Strædet. Arealet er 4400 km². Øen opdagedes
1801 af Flinders og har faaet Navn efter sine
talrige, men nu udryddede Kænguruer. Landet
er vandfattigt, bevokset med Krat og næsten
ubeboet.
M. V.

kænozoisk (af gr. καινός, ny, og ζῶον,
levende Væsen). Den k. Gruppe ell. Serie
kaldes den yngste af de 5 Grupper ell. Serier,
hvori Jordskorpens Lag deles. Den omfatter
Tertiærformationen og Kvartærformationen. Ved
den k. Æra forstaas det Tidsrum, hvori den k.
Gruppes Lag blev dannede. Disses
Beskaffenhed er i Reglen meget vekslende fra Sted
til Sted. Med faa Undtagelser (f. Eks.
Nummulitkalken) er de løse Jordlag. Under den k. Tid
skete der meget betydelige
Niveauforandringer. Adskillige af Jordens vældigste
Bjergkæder, f. Eks. Alperne, Himalaja-Bjergene
og Andes-Kæden, er for største Delen dannede
i den k. Tid. En betydelig Del af den
skandinaviske Halvø hævedes i et af den k. Æras sidste
Afsnit over 200 m. Der skete store vulkanske
Udbrud baade i den gl. og i den ny Verden.
Klimaet undergik betydelige Forandringer
under den k. Tid. I Europa var det ved Beg.
af Tertiærperioden tropisk; derefter blev det
gradvis koldere til Diluvialtiden, saa vekslede
koldere og varmere Perioder under de forsk.
Istider og Interglacialtider, til endelig Nutidens
Klima naaedes.

Plante- og Dyreverdenen havde i
den Æra, som gik forud for den k., den
mesozoiske, et Præg, som var højst forsk. fra
Nutidens. De tokimbladede Planter begyndte
allerede at optræde i Mængde henimod Slutn. af
den mesozoiske Tid; i den k. Tid fortrængte
disse næsten fuldstændig Cykadeerne og
Conifererne, som gav den mesozoiske Flora dens
Præg, og Nutidens Flora udviklede sig.
Ammonitterne og de mange store Krybdyrformer, som
udmærkede den mesozoiske Tid, uddør med
denne, medens Pattedyrene, som dengang var
meget primitive og kun spillede en ringe Rolle, i
den k. Tid sætter deres Præg paa Faunaen og
udvikler sig til en Mængde forsk. Typer. Denne
Dyregruppe kulminerede ved Slutningen af
Tertiærperioden; den nuv. Pattedyrfauna er
kun ringe i Sammenligning med den k. Tids
rigeste Pattedyrfauna. I Beg. af
Kvartærperioden falder Menneskets Optræden.
(V. M-n.). J. P. R.

kæntre, d. s. s. vælte. Kæntring sker
ufrivilligt, naar Skibet mister sin Stabilitet, enten ved
at Vindens Tryk paa Sejlene bliver for stort ell.
ved en Forskydning af Vægte til Siden. Ved
Kølhaling bringes Skibet til at k. med Magt,
ved at der hales i Taljer anbragt paa Toppen
af Masten.

Tidevandsstrømmen siges at k., naar den
skifter Retning, naar den overgaar fra Flodstrøm
til Ebbestrøm ell. omvendt.
C. B-h.

Kær, se Mose.

Kære (Kæremaal). Foruden den egl.
Appel ell. Anke kender Retsplejeloven et
nemmere Retsmiddel, K. (det tyske
»Beschwerde«), som navnlig finder Anvendelse over for
Kendelser afsagte under Sagens Gang. Den,
som vil kære, maa inden 2 Uger til Retten
indgive en som Regel skriftlig Fremstilling af
Kæregrunden, hvilken derefter ledsaget af Rettens
Erklæring indsendes til den højere Domstol,
som skal afgøre Kæremaalet (efter
Omstændighederne Landsretten ell. Højesteret). Inden en
vis kort Frist har begge Parter saa Ret til over
for den nævnte Domstol skriftlig at udtale sig
om Sagen, og denne bliver som Regel at afgøre
paa det saaledes tilvejebragte Grundlag, idet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>