Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 130 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kærlighed - Kærlighedens Husstand - Kærlighedsdomstol - Kærligheds Fængsel - Kærlighedsgræs - Kærlighedshof - Kærlighedsmaaltid - Kærlighedsæble - Kærløber - Kærminde - Kærmose - Kärnan

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hævet Selvfølelse forudsætter et socialt Jeg,
der hos Mennesket kun kan komme i Stand ved
Sprogets Hjælp og derfor maa anses for
udelukket hos Dyret. Men Hønens Erfaringer
ved dens Bistandydelse til Kyllingerne maa dog
efterlade nogle Erindringer om disse
Handlingers Bet., og en vis Ømhedsfølelse opstaar. Rent
instinktivt kan Dyrets Optræden saaledes kun
være i Beg.; et sjæleligt Indhold kommer til
efterhaanden, saa at Handlingerne bliver til en
vis Grad vilkaarlige. K. af en ret primitiv Art
maa da antages at kunne forekomme ogsaa hos
Dyrene, og mest udviklet hos de højest staaende.
Enhver Affekt medfører en Nedsættelse af den
intellektuelle Virksomhed, Sansning, Tænkning.
K. kræver, for at opstaa, ikke et indgaaende
Kendskab til den Elskede; ofte kan enkelte
legemlige Fortrin her være afgørende. Er K.
saaledes først kommet i Stand, vil den ofte
hindre Individet fra at opdage den Elskedes for
andre let iagttagelige Mangler: K. gør blind.
Tillige gælder, at den, der elskes, virker stærkt
suggestivt og derved hindrer den Elskende fra
at danne sig sin egen Opfattelse, hvilket ogsaa
bliver til en Form for Blindhed. (Litt.:
Shand, The foundations of caracter, 2. Udg.
[London 1920]).
Alfr. L.

Kærlighedens Husstand, se
Familister.

Kærlighedsdomstol, se Elskovshof.

Kærligheds Fængsel (Carcel de Amor), en
sp. Ridderroman af Diego Hernandez de San
Pedro, om »den ædel Ridder Constante’s«
trofaste Bejlen til Kongedatteren Rigorosa; blev
overs. paa fl. Sprog, 1636 paa Dansk, hvor den
fik en vis Udbredelse som Folkebog.
(A. O.). H. El.

Kærlighedsgræs, Benævnelse for
Almindelig Hjertegræs ell. Bævregræs.
A. M.

Kærlighedshof, se Elskovshof.

Kærlighedsmaaltid, se Agape.

Kærlighedsæble, se Tomatplante.

Kærløber (Sumpløber, Brednæbbet
Ryle, Bekkasinryle, norsk:
Brednæbbet Strandvibe) (Limicola platyrhyncha
Temm.), en lille Vadefugl, den eneste Art af
Slægten Limicola, en Gruppe af de
snæppeagtige Vadefugle (Scolopacidæ). I Udseende
ligner den Rylerne, fra hvilke den skelnes ved
den noget længere Bagtaa, og ved at Næbbet,
der er lige saa bredt som højt, ud mod den
butte Spids bliver temmelig bredt og let
nedadbøjet. Størrelsen er omtr. som Rylens (Tringa
alpina). I Sommerdragt er Fjerene paa
Oversiden sortebrune med rustgule og hvide Kanter,
saaledes at der over Øjet og langs Issen paa
hver Side løber en lys Stribe, medens de lyse
Fjerrande langs Ryggen danner to rustgule
Striber, som hos Bekkasinerne. Undersiden er hvid,
paa Bryst og Strube med gulligt Anstrøg og
mørke Pletter. Næb og Fødder er sorte.
Vinterdragten er mere ensfarvet graalig. K. beboer
det nordlige Asien, Rusland og en Del af den
skandinaviske Halvø, medens den har sit
Vinterkvarter i det sydlige Asien og en stor Del af
Afrika. I Norge yngler den paa Fjældene inde
i Landet fra Dovre til Nordenden af Mjøsen; i
Danmark, hvor den ikke yngler, træffes den
ikke sjælden i Smaaflokke paa Trækket
Apr.—Juni og Aug.—Septbr., i Modsætning til mange
andre Vadefugle hyppigst om Foraaret. Den
yngler, undertiden i smaa Kolonier, i meget
fugtige Moser, hvor man i Juni finder dens Reder,
der dannes af et løst Underlag af Straa og
Blade; de 4 Æg er grønbrune, tæt besatte med
mørkebrune Pletter, 30—36 mm lange, 22—25
mm brede. Æggene ruges baade af Han og Hun,
der viser stor Kærlighed til Æg og Unger. I
sin Adfærd er K. en stilfærdig Fugl, der kun
lidet bemærkes; i Parringstiden foretager den
som mange af dens Slægtninge ejendommelige
Flyveøvelser, hvorunder den stiger og daler
brat og udstøder et hurtig gentaget Skrig; dens
Føde bestaar mest af Insekter og deres Larver.
O. H.

Kærløber (Limicola platyrhyncha).

Kærminde, se Myosotis.

Kærmose, se Mose.

Kärnan [’t∫æ_rnan] (i Middelalderen i Alm.
Navn paa de større Borges Hovedbygning, fr.
donjon), Navn paa et af Tegl opført
Fæstningstaarn, der staar tilbage som den eneste
bevarede Levning af Helsingborgs gl. Slot. K.
opførtes i 10. Aarh., men ombyggedes sandsynligt
i 14. Aarh. Grundformen er kvadratisk med 15
m’s Side, og den gl. Del har en Højde af 35 m,
efter at den øverste Del midt i 17. Aarh. blev
nedbrudt. Det Indre har ved svære, til Dels
endnu bevarede Bjælkelag været afdelt i 8
Etager. En Døraabning fører ind i 3. Etage,
hvorfra man ad Stiger har haft Adgang til de
to nederste Kælderetager. Til de øvre Etager
kommer man ad et ydre 5-sidigt Trappetaarn,
som er yngre end K. og muligvis kommet til
samtidig med, de Forandringer, der foretoges,
da 5. og 6. Etage sloges sammen til een, og
ligeledes 7. og 8. til een. Disse to
sammenslaaede Etager er dækkede med Hvælving,
medens de øvrige har Bjælkeloft. I Murene findes
i hver Etage indbyggede Taarnkamre,
forsynede med Skydehuller, og efter at 5. og 6.
Etage er blevne slaaede sammen, er her i
Muren blevet indrettet et Slotskapel i Spidsbuestil,
hvis Alter endnu er bevaret. K. har fordum
været omgivet af en Mur, hvis Grundvolde
endnu ses, og uden for denne yderligere af en
Ringmur, forstærket med Smaataarne. Spredt
mellem de to Mure laa Økonomibygninger og
Boliger for Fæstningsmandskabet. Helsingborgs
Slot sprængtes 1680—81 af Erik Dahlberg, ved
hvilken Lejlighed kun K. undgik Ødelæggelsen,
K. er 1893—94 blevet restaureret og forsynet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>