Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købke, Christen Schellerup - Købke, Johan Peter - Købmand - Købmandshandel - Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er i Følelsen saavel som i Formen og i deres
lyse, lette Farvestemning; ved den inderlige
Fordybelse i Emnet og den Kærlighed,
hvormed alt er gennemført, virker de overordentlig
indtagende og giver Indtrykket af en
Kunstnerpersonlighed, der i Henseende til Ærlighed og
til inderlig Opgaaen i Arbejdet næppe kan
tænkes overtruffen.
Sommeren 1838 rejste K. med offentlig
Understøttelse til Italien, hvor han opholdt sig i to
Aar, dels i Rom, dels i Neapel og denne Bys
Omegn, hvor han tegnede efter Antikkerne og
malede en Mængde Studier, mest
Landskabsmotiver; Figurstudierne udførte han mest med
Blyant. Efter at være kommen hjem fuldendte
han adskillige, til Dels store Billeder over
Emner fra Italien, saaledes det »Parti fra Sydsiden
af Capri«, hvorpaa han blev agreeret, det store,
farveprægtige »Kystparti ved Capri, Morgen«
(Nationalgaleriet) og det »Parti af Marina
piccola paa Capri«, der blev malet som
Medlemsstykke, men forkastet. Den Skuffelse,
Kunstneren derved led, tog han sig meget nær, og
der er næppe Tvivl om, at den har bidraget
væsentlig til at svække hans i Forvejen
skrøbelige Helbred. For øvrigt maa det indrømmes,
at hverken det sidstnævnte Billede ell. de andre
sydlandske fuldt staar Maal med dem, der
omhandler hjemlige Motiver. K. var en udpræget
dansk Natur, og kun i det, han malte i
Hjemmet, kunde han fordybe sig med den
Kærlighed og Forstaaelse, der maa være Grundlaget
for ethvert Kunstværk af højeste Rang. (Litt.:
Emil Hannover, »Maleren Christen K.«
[1893]).
(S. M.). P. J.
Købke, Johan Peter, dansk Officer, f. 3.
Oktbr. 1824 i Fredericia, d. 3. Aug. 1898 paa
Viborg Sygehus. K. kom 1842 ind paa den kgl.
milit. Højskole, afgik 1848 derfra som
Premierløjtnant i Ingeniørkorpset og ansattes ved
Feltingeniørdetachementet. Han deltog nu i
Projekteringen af Dybbøl-Bjergets Befæstning samt i
Kampene ved Nybøl og Hoptrup og ansattes
efter Vaabenstilstanden som Adjutant ved
Generalkommandoen i Jylland, hvor han traadte i
nær personligt Forhold til Major Læssøe og
fulgte denne ved Udbrudet af Krigen 1849 som
Adjutant ved Hovedkvarteret. I denne Egenskab
deltog han i Kampen ved Adsbøl, medens han
var med ved Fredericia som ansat ved
Feltingeniørdetachementet, hvorved han ogsaa var
ansat 1850, da han deltog i Slaget ved Isted og
udførte mange forsk. Ingeniørarbejder. K., som
i Foraaret 1850 var bleven Kaptajn, stilledes
efter Fredsslutningen til Raadighed for
Ingeniørkorpset og udarbejdede Forslag til Kbhvn’s
Befæstning, i hvilken Anledning han foretog en
længere Udenlandsrejse. Efter Hjemkomsten
udnævntes han til Kaptajn af 1. Klasse og
fungerede som Lærer i Vandbygning ved den kgl.
milit. Højskole, medens han tillige blev
Adjutant, og fra 1861 Stabschef ved Ingeniørkorpset.
Denne Stilling varetog han ogsaa under Krigen
1864, hvornæst han 1867 ansattes til Tjeneste i
Krigsministeriet, i hvilket han fungerede som
Direktør indtil Juli s. A. Efter at Hærloven af
1867 havde skabt et Forplejningskorps, blev han
af Krigsminister General Raasløff udpeget som
Chef for dette, men foreløbig udnævnt til Chef
for Armeens Intendantur, der udgjorde et
Departement i Krigsministeriet og først
ophævedes, da L. af 28. Maj 1868 endelig tilvejebragte
Forplejningskorpset, i Spidsen for hvilket K.
stilledes som Generalintendant. Han omordnede
som saadan det danske Munderingsvæsen,
forbedrede Indkvarteringsvæsenet, navnlig ved
Afslutning af Kontrakter med
Kommunalbestyrelsen i fl. Garnisonsbyer ang. Bygningen af
Kaserner, Sygehuse, Eksercerhuse m. m., og
gennemførte endvidere sammen med Chefen for
Lægekorpset mange Forbedringer i det milit.
Sygevæsen. Derimod lykkedes det ham ikke at
faa Forplejningskorpset udvidet, skønt dette p.
Gr. a. Hærforandringerne 1880 og 1894 var en
absolut Nødvendighed. 1889 fik han
Generalmajors Karakter og tog 1894 sin Afsked fra
Hæren, idet han samtidig udnævntes til Storkors
af Dannebrog.
K. var 1876 bleven Formand for det
krigsvidenskabelige Selskab og tog som saadan
Initiativet til Dannelsen af »Officersforeningen i
Kjøbenhavn«, hvilken aabnedes 1. Novbr 1881 i
Industriforeningens Bygning. Han optraadte
endvidere oftere som Forf., navnlig i personalhist.
Retning, idet han gav en udmærket
Levnedsbeskrivelse af Oberst Læssøe og en Beskrivelse
af Isted-Slaget i »Vort Forsvar«, 1896. 1863—67
var K. Borgerrepræsentant i Kbhvn og kæmpede
ivrig for en Regulering af Strømforholdene i
Havnen, dennes Udvidelse mod S. og
Ombygningen af Knippelsbro.
P. Nw.
Købmand, alm. Betegnelse for den, der
driver Vare-Handel. I Danmark bruges desuden
Betegnelsen K. særlig om den, der har
Borgerskab paa Købmandshandel (s. d.), i
Modsætning til Detaillisten (se
Detailhandel) og Grossereren (s. d.).
Ch. V. N.
Købmandshandel. Borgerskab (ell. paa
Landet Næringsbevis) paa K. kan kun faas
udenfor Kbhvn og giver en alm. omfattende
Ret til at drive Handel baade en-gros og
en-detail med alle Slags Varer saavel fra aaben
Butik som fra andre Lokaler. (Undtaget er
Handel med de Medicinalvarer, som er
forbeholdt Apotekerne, samt Marskandisernæring);
Det tidligere Læbælte, som ikke tillod Oprettelse
af Købmandshandel i 1 1/2 Mils Afstand fra
Købstaden, er ophævet.
Ch. V. N.
Købstad. Dette Ord har en dobbelt Bet., en
snævrere og en videre. I strengeste Forstand er
det Betegnelsen for de Kommuner, der er i
Besiddelse af visse særlige Rettigheder, den
saakaldte Købstadret, men alm. bruges det mere
omfattende om ethvert St., hvor der findes en
nogenlunde talrig Befolkning samlet inden for
snævre Grænser. Det er, naar Ordet bruges paa
denne Maade, en Skønssag, hvad der egl.
falder ind under det, og det svarer da nogenlunde
til det fr. ville, det eng. borough, det tyske
»Stadt« og det svi »stad«. I omtr. samme Bet.
bruges paa Dansk og Norsk hyppigere Ordet
»By«, der dog ogsaa, men nu sjælden i
Rigssproget, anvendes om Landsbyer. I Statistikken
medregnes ofte efter fr. Mønster til Byerne St.
med en Befolkning paa mindst 2000 Indb., der
bor sammen under bylignende Forhold.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
