Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en begunstiget Stilling for Købstadmarkerne,
egen Styrelse og Retspleje samt særlige
Retsregler. Den ældste af disse Stadsretter er den
slesvigske, der skal være udstedt omtr. 1200,
og efter den fulgte 1254 den kbhvn’ske, hvorpaa
efterhaanden hver By fik sin. Den sædvanlige
Ordning blev, at baade den kommunale
Styrelse og Retsplejen lededes af et Byraad, der
alm. bestod af 2 Borgemestre og indtil et Dusin
Raadmænd. Under dem stod saa en Byfoged,
der tillige i nogen Grad repræsenterede
Statsmagten. Som Regel supplerede disse Byraad
sig selv, og de rekruteredes næsten
udelukkende fra Købmændenes Kreds. Raadenes
Myndighed var særdeles stor, og den havde saa meget
større Bet., som den ogsaa strakte sig til et
meget indgaaende Tilsyn med
Haandværkslavene og derved med det hele Næringsliv;
undtagelsesvis forhandledes dog om særlig
vigtige Spørgsmaal med alle Borgerne. Alle de
danske Byer, der trykkedes stærkt ved
Konkurrencen med Hansestæderne, var meget smaa.
I Sverige var Udviklingen lidt senere end i
Danmark, men ellers væsentlig af samme Art,
og Byerne var omtr. lige saa talrige. Om Norge,
se ndf. S. 143.
Tiden nærmest før og nærmest efter
Reformationen bragte næsten overalt i det
civiliserede Europa Byerne en anselig Fremgang i
Størrelse, men i adskillige Lande standsedes
denne ved de flg. Religionskrige og ved 17. Aarh.’s
andre store Kampe, saaledes især i Tyskland.
Først i 18. Aarh. begyndte atter en jævn, men
foreløbig ikke stærk Fremgang for Byerne.
Udviklingen i Bystyret i denne Tid kendetegnes
derved, at der fandt en stedse stigende
Indblanding Sted fra Staten, en Bevægelse, der
fortsattes lige til den store fr. Revolution. De
enkelte Byers Særstilling og særlige
Rettigheder indskrænkedes Skridt for Skridt, og i
Stedet kom stedse mere fælles Styrelsesregler
og fælles Rettigheder for alle Byerne i hvert
Land under eet. Desuden blev Statskontrollen
bestandig mere indgaaende, og alm. anvendtes
den til Fordel for de menige Borgere mod de
styrende Slægter; især fra Midten af 18. Aarh.
søgte de overordnede Myndigheder i stort
Omfang Borgernes Medvirkning ved Kontrollen
over for Magistraten; i en Mængde Byer opstod
der Borgerudvalg ved Siden af Magistraten,
og næsten overalt begunstigede Regeringerne
disse og endte med at give faste Regler for
deres Magt; adskillige Steder forøgedes ogsaa
Raadstueforsamlingernes Bet. Bevægelsen var
paa een Gang centraliserende og demokratisk.
Videst naaede man i Frankrig; Byraadene kom
her i stærk Afhængighed af Regeringen og
udnævntes til Tider af den, medens de dog
vedblev at tages bl. de velstaaende Borgere;
gennem Intendanterne fandt en særdeles
indgaaende Kontrol Sted, og Udvalg, frit valgte af de
forsk. borgerlige Korporationer, fik en stedse
stigende Bet. 1764 og 1765 ordnedes det hele
ved to Love, der indførte en fælles Ordning
for alle Byerne, faste og klare Styrelsesregler,
og en usædvanlig stor Frihed og Lighed, dog
saaledes, at et indgribende Tilsyn bevaredes.
I Tyskland gik Udviklingen i en lgn. Retning,
især i Preussen, men den var dog her langt
svagere, og Styrelsen beholdt i betydelig højere
Grad sit middelalderlige Præg. Desuden
beholdt her omtr. 50 Rigsstæder deres Stilling som
suveræne Magter, ligestillede med Fyrster. Paa
Fastlandet fulgtes ellers de fleste Steder mere
ell. mindre den fr. Udvikling. I England
bevaredes og fæstnedes derimod de
middelalderlige Forhold; stedse mere samledes her Magten
hos selvsupplerende Byraad, bestaaende af de
rigeste Borgere, Kontrol fandtes næsten ikke,
og hver By fulgte sin Skik og Brug. Raadenes
Myndighed var imidlertid begrænset til
Kommunalbestyrelsen i strengeste Forstand; en stor
Del af de Anliggender, der paa Fastlandet hørte
under Bymyndighederne, styredes her sammen
med Landdistrikternes Sager, og i
Virkeligheden var Byerne ret afhængige af de
herskende Stormandsslægter. I Holland endelig
bevaredes det middelalderlige Selvstyre i stort
Omfang, og det fik her en særlig Karakter ved
Byraadenes store Indflydelse paa selve
Statsstyrelsen.
I Danmark blev i denne Tid
Statsmagtens Indgriben regelmæssigere og vistnok
stærkere end i noget andet Land. Allerede
umiddelbart efter 1536 begyndte Indskrænkningen
af Bystyrelsens Frihed. 1547 og 1561 fik de kgl.
Lensmænd en, ganske vist ubestemt, Tilsynsret,
og baade de og Regeringen blandede sig nu af
og til i Udnævnelsen af Raadsmedlemmer.
Desuden forøgedes i Løbet af 16. Aarh. Borgernes
Indflydelse noget derved, at der i de fleste Byer
opstod borgerlige Udvalg, ofte paa 24, med
hvilke Raadet af og til forhandlede. Valgmaaden
var dog yderst ubestemt, og det hele savnede
al Fasthed. Videre førtes disse Bevægelser ved
Christian IV’s Købstadslov af 1619. Denne
beskæftigede sig hverken med Borgermøderne ell.
Borgerudvalgene, men den indførte
Takserborgere til at paaligne Skat, valgte frit af
Borgerne, og enkelte andre borgerlige Myndigheder
af ikke helt ringe Bet. Samtidig fastsloges det,
at Raadsmedlemmerne skulde udnævnes af
Lensmændene i Kongens Navn, og der gaves
indgaaende Regler om, hvorledes Lensmændene
skulde øve Tilsyn med Styrelsen, hvilke sidste
imidlertid kun i yderst ringe Grad fulgtes i
Praksis. Borgernes Deltagelse i Ledelsen af
Byens Sager var i de flg. Aar i ret betydelig
Fremgang. I Størrelse gik Danmarks Byer
langsomt frem i denne Tid; i Beg. af 17. Aarh. tog
Tilvæksten dog Fart, men den standsedes saa
ved Krigene 1625—29 og 43—45. Kbhvn antages
ved denne Tid at være naaet til c. 30000, de
4 største af Byerne i Kongeriget Danmark:
Helsingør, Odense, Aalborg og Aarhus, godt 5000.
I alt kan det antages, at Provinsbyerne inden
for dette Omraade har naaet c. 90000, hvortil
da kommer Byerne i de Skaanske Provinser,
blandt hvilke Malmö havde mindst 5000. Den
Standsning, de to Krige havde bragt, blev ved
den flg. Krig 1657—60 til en stor Tilbagegang.
Efter en Folketælling 1672 var Indbyggerne
i det daværende Danmarks Provinsbyer c.
68000; delvis skyldes denne Nedgang den
stærke Opgang, som de ny Forhold bragte Kbhvn,
der ret hurtigt voksede til 60000. Kbhvn, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
