Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
afgørende Ændringer. Byraadene blev
folkevalgte, om end Valgretten indskrænkedes til en
Kreds af højestbeskattede, omtr. en Fjerdedel
af Borgerne; Mairen skulde vælges af Kongen,
men inden for Byraadet. Samtidig fik
Bystyrelsen en betydelig større Frihed over for de
højere Myndigheder. 1848 efter Revolutionen
indførtes alm. Valgret, men fra 1852 efter
Kejserdømmets Indførelse udnævnte Kejseren
atter Mairerne efter Forgodtbefindende; derimod
indskrænkedes 1866 og 67 Centralisationen
betydelig. Efter 1870 er endelig K.’s saavel som
de andre Kommuners Frihed udvidet Skridt for
Skridt. Efter den nugældende Lov af 1884
vælges Byraadene frit af alle 21-aarige Mænd og
vælger selv Mairen, ligesom deres
Selvstændighed, over for højere Myndighed atter er
betydelig udvidet. Bevægelsen i Frankrig er da i
de senere Tider gaaet stærkt hen imod
Indførelse af Frihed i Kommunalstyrelsen, men
med Bevarelse af Ligheden og en systematisk
gennemført Orden.
I England bevaredes i mere end en
Menneskealder efter den fr. Revolution det gl.
aristokratiske og uordnede Bystyre, der endda
antog værre og værre Former. Et fuldstændigt
Brud hermed skete imidlertid ved Loven af
1835. Byraadene valgtes fra nu af frit, og
Valgretten gaves Flertallet af Skatteyderne, vel 1/4
af dem, der vilde have faaet den ved alm.
Valgret. Samtidig bevaredes Styrelsen af
Raadet som Helhed, og dets Myndighed blev vel
noget mere indskrænket ved Kontrol fra oven
end tidligere, men den vedblev dog at være
stor; Medlemmerne var vedblivende ulønnede
Borgere, og dette gjaldt ogsaa Raadets
Formand: mayor’en. Denne Ordning omfattede kun
den stadig stærkt begrænsede kommunale
Styrelse i snævrere Forstand, men lgn. Regler
indførtes efterhaanden paa de beslægtede
Styrelsesomraader. Saaledes allerede 1834 for det
vigtigste: Fattigvæsenet. Dog fik Skatteyderne her
en ulige Valgret efter Skattens Størrelse, og
Kontrollen fra oven var her betydeligt mere
indgaaende. I tilsvarende Aand er Udviklingen
siden fortsat. Først og fremmest er 1882
Valgretten blevet en Del udvidet, saa den nu
tilkommer de 21-aarige Skatteydere, deri ogsaa
medtaget skatteydende Kvinder, der er ugifte
ell. Enker. Samtidig udvidedes Statens
Tilsynsret atter noget. Som Bevægelsen i Frankrig i
19. Aarh. har været decentraliserende og
frigørende, har den i England været
centraliserende og egaliserende. I de to Landes
Købstadstyrelse har der saaledes fundet en stigende
Tilnærmelse Sted, om der end endnu er en
anselig Forskel, og denne, p. Gr. a.
Befolkningens Vaner, er større i Virkeligheden end
efter Lovene.
I Preussen omordnedes Bystyrelsen
samtidig med det alm. Genrejsningsarbejde
nærmest efter 1806 ved en grundlæggende Lov af
1808. Det skete under stærk Paavirkning af de
fr. Revolutionsideer, og den ny Byforfatning
blev derfor meget frisindet. Byraadet skulde
vælges frit af alle, der betalte en vis, ret ringe,
Skat, og Byraadet valgte saa atter, men under
Approbation af højere Myndighed, en
Magistrat, der dels bestod af lønnede Jurister, dels
af ulønnede Borgere. Magistraten fik den
udøvende Myndighed, medens den besluttende
aldeles overvejende kom til at ligge hos
Byraadet. De højere Myndigheders Tilsyn
vedblev at være ret begrænset, men der gaves
bestemtere Regler for det. 1831 skete imidlertid
et betydeligt Tilbageskridt, idet Census
forhøjedes stærkt, og Magistrat og Byraad fik lige
Del i den besluttende Magt, saa
Stridsspørgsmaal fremtidig skulde afgøres af højere
Øvrighed. Dog indførtes de ny Regler kun, hvor man
frivillig antog dem. Ogsaa senere er der i de
enkelte Provinser efterhaanden foretaget
Ændringer; disses væsentligste Bet. har været, at
udvide Vælgertallet, men samtidig at dele
Vælgerne i forsk. Klasser, saaledes at en snæver
Kreds, de allerrigeste, har faaet en særdeles stor
Forret. Lgn. Regler indførtes i de erobrede
Provinser, saaledes i Slesvig og Holsten 1869.
Det preuss. System er i Tiden efter 1808
efterhaanden indført i mere eller mindre
tillempet Form i en stor Del af de
andre tyske Stater; saaledes i det
østlige Bayern, Sachsen, Braunschweig,
Oldenburg, Anhalt, Sachsen-Koburg-Gotha, Lippe og
Schaumburg-Lippe. Højst gammeldags Forhold
bevaredes i Mecklenburg samt
Sachsen-Meiningen og Sachsen-Altenburg. Derimod indførtes
i en stor Del af det øvrige Tyskland i
Napoleons-Tiden Kommunallove efter fr. Mønster
saaledes, at Reglerne blev væsentlig ensartede
for Land og By og en enkelt Mand,
Borgemesteren, fik den egl. Styrelse, medens der
ved hans Side stilledes et Byraad, og endelig
Regeringskontrollen skarpt hævdedes.
Sædvanlig udvikledes disse Forfatninger efter 1830 i
Lighed med den franske saaledes, at
Friheden forøgedes og Centralisationen svækkedes.
Dette System anvendtes inden for selve
Preussen i Rhin-Provinsen og desuden i det vestlige
Bayern, Hessen, Sachsen-Weimar, Waldeck,
Reusz og Schwarzburg, samt i Alsace-Lorraine.
En Mellemvej var man tidligere gaaet i
Württemberg, Baden og Hessen-Nassau.
Revolutionen 1918 førte til, at der overalt indførtes alm.
Valgret.
I Østerrig styredes Byerne efter Regler
fra 1862 af lgn. Art som de preuss., men noget
mere gammeldags, og noget tilsvarende gjaldt
Ungarn. I det øvrige Europa har det fr.
System mere eller mindre tillempet fundet stor
Anvendelse. Mellem 1830 og 1848 indførtes det
i Belgien, Spanien, Italien og
Grækenland, og det er senere antaget i de forsk.
nyoprettede Balkan-Stater. I Schweiz
og Holland findes en stor kommunal
Frihed. I Rusland nød Byerne efter Loven
af 1870 et vist Selvstyre; de styredes her af
Byraad valgte af Borgerne, men inddelte
klassevis. I Amerika har de forenede Stater
fra deres Stiftelse haft et udstrakt kommunalt
Selvstyre. Baade Borgemestre, Raadmænd og
Byraadsmedlemmer vælges ved alm. Valgret,
der mange Steder er udstrakt til Kvinderne.
Kontrollen fra oven er meget ringe, og den
kommunale Styrelses Virksomhedsomraade er
usædvanlig stort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
