Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 142 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Købstad

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1862—95]; Heusler, »Der Ursprung der
deutschen Stadtverfassung« [Weimar 1872]; von
Maurer, »Geschichte der Städteverfassung in
Deutschland« [4 Bd, Erlangen 1869—71];
Arnold, »Verfassungsgeschichte der deutschen
Freistädte« [2 Bd, Gotha 1854]; Hegel, »Städte
und Gilden der germanischen Völker im
Mittelalter« [Leipzig 1891]; Kallsen, »Die
deutschen Städte im Mittelalter«; Nitsch,
»Ministerialität und Bürgertum« [Leipzig 1859];
Gengler, »Deutsche Stadtrechtsaltertümer«
[Erlangen 1882]; Leidig, »Preussische
Stadtrecht« [Berlin 1891]; Schmoller, »Das
Städtewesen unter Friedrich Wilhelm I« [i
»Zeitschrift für preussische Geschichte und
Landeskunde«, Bd 8 og 10—12, Berlin 1871 ff.];
Meier, »Die Reform der Verwaltungsorganisation
unter Stein und Hardenberg« [Leipzig 1881]; I.
Jastrow, »Die Volkszahl deutscher Städte
zu Ende des Mittelalters und zu Beginn der
Neuzeit« [Berlin 1886]; P. V. Jacobsen, »Det
danske Købstadvæsen i sextende Aarhundrede«
[i »Historisk Tidsskrift«, 1. R., 5. Bd, Kbhvn
1844]; Stenfeldt, »De danske Købstæder og
deres Bestyrelsesmaade« [2 Bd, Kbhvn 1827 og
1831] og »Municipalvæsenet i Almindelighed og
det danske i Særdeleshed« [Kbhvn 1834];
Neckelmann, »Om Kommunevæsenet i
Danmark« [Kbhvn 1836]; M. Mackeprang,
»Dansk Købstadstyrelse fra Valdemar Sejr til
Kristian IV« [Kbhvn 1900]; P. Munch,
»Købstadstyrelsen i Danmark fra 1619—1848« [2 Bd,
Kbhvn 1900]; Odhner, »Bidrag till svenska
städernas och borgareståndets historia före 1633«
[Upsala 1860], »Bidrag till svenska
stadsförfattningens historia« [Upsala 1861] og »Om de
svenska städarnas kommunala utveckling under
sjuttande århundradet« [i Nordisk tidsskrift«,
1867]).
P. M.

Købstædernes Finansvæsen.

Efter de af Statistisk Departement
tilvejebragte Aarsoversigter udgjorde de danske
Købstæders løbende Indtægter flg. Beløb i 1918—19
sammenlignet med Aaret før Verdenskrigen:

	1913—14 i 1000 Kr.	1918—19 i 1000 Kr.
Formue og Erhvervsindtægter	7623	8528
Ejendomsskatter	2080	2789
Personskatter	13044	42715
Andre Skatter	1016	1291
Statstilskud	401	436
Andre løbende Indtægter	346	527
	24510	56286
Optagne Laan	8403	51752
Forbrug af Aktiver	2236	8365
	35149	116403

Som man ser, er de løbende Indtægter fra
Tiden før Verdenskrigen steget fra 24510000 til
56286000 Kr, og Hoveddelen af denne Forøgelse
falder paa de personlige Skatter, medens de
andre Indtægtsgrupper, derunder ogsaa
Ejendomsskatterne, kun viser en beskeden Tilvækst.

M. H. t. de enkelte Poster i Ovenstaaende
Oversigt bemærkes flg. Af Formue- og
Erhvervsindtægter i 1918—19 indbragte Rente og Udbytte
af Kapitaler 1107000 Kr., Vandværker 479000
Kr., Gasværker 1921000 Kr., Elektricitetsværker
3431000 Kr., andre faste Ejendomme 1402000 Kr.
og Afgifter af faste Ejendomme 188000 Kr.

Ordningen af K.’s Skatter beror væsentlig paa
den kommunale Skattelov af 15. Maj 1903 med
de dertil sig sluttende senere Love, til Dels med
foreløbig Gyldighed. Ovenn. L. rørte kun lidt
ved Byernes Ejendomsskatter. I Købstæderne
bestaar saaledes stadig Husskatten, der
udmaales efter Bygningernes Assurancesummer, og
Grundskatten, der hviler paa en Art
Hartkornsansættelse. For en af de nævnte
Købstadsskatter kan der tillige indtræde en Klassifikation
efter Grundenes mer ell. mindre gunstige
Beliggenhed.

En ny Skat var derimod den kommunale
Ejendomsskyld, idet Købstæderne fik Ret til som
saadan at opkræve Forskellen mellem de
ophævede Ejendomsskatter til Staten og den nye
Statsejendomsskyld, en Ret, hvoraf omtr.
Halvdelen af Købstæderne har benyttet sig. I
1918—19 udgjorde Husskatten 1453000 Kr.,
Grundskatten 331000 Kr. og den kommunale
Ejendomsskyld 1005000 Kr. I Sammenligning med
Hovedstaden og Sognekommunerne er
Ejendomsskatterne i Købstæderne meget smaa.

Den kommunale Skattelov af 15. Maj 1903
forandrede paa vigtige Punkter de personlige
Kommuneskatter uden for Kbhvn, hvilket altsaa
ogsaa fik Bet. for Købstæderne. Tidligere tilfaldt
disse Skatter udelukkende Opholdskommunen.
Nu derimod finder der en Deling Sted mellem
disse og Erhvervskommunen for saadanne
Indtægters Vedk., der hidrører fra selvstændigt
Erhverv og fra faste Ejendomme, til Dels ogsaa
efter en L. af 1920 fra Ansættelse i Andres
Tjeneste. Erhvervskommunen faar Skat af den fra
samme kommende Indtægt svarende til 2/3 af
Kommunens Ligningsprocent, Opholdskommunen
faar dernæst sin 1/3 beregnet efter særlige
Regler. Og medens de personlige Kommuneskatter
tidligere kun paahvilede enkelte Personer,
omfatter de nu Aktieselskaber og
Forbrugsforeninger, for saa vidt disse sidste fordeler Varerne
til Ikke-Medlemmer. Dernæst har den
kommunale Skattelov af 1903 haft stor Bet. for den
nærmere Udformning af de personlige
Kommuneskatter (paa Landet og) i Købstæderne, den
saakaldte Formue- og Lejlighedsskat, og har
bidraget til at give dem større Fasthed. Hver
Kommune uden for Kbhvn skal nu have sin
Skattevedtægt, og i denne kan det fastsættes,
at Skatteindtægten efter Indtægskildens Natur
kan forhøjes for Kapitalrenter o. l. med indtil
50, for Udbytte af fast Ejendom med indtil 35,
for Pensioner, Livrenter med indtil 25 og for
pensionsberettiget Indtægt med indtil 15 %.
Endvidere kan den saaledes udfundne
Skatteindtægt forøges med indtil 25 og nedsættes med
indtil 65 (senere forhøjet til henh. 30 og 70) %
p. Gr. a. personlige Forhold, der forhøjer ell.
formindsker Skatteevnen, f. Eks. til den ene
Side en stor Indtægt, til den anden en stor
Børneflok, Sygdom m. m. Indtægter indtil 1300
Kr kan i Købstæderne skatsættes efter et frit
Skøn, dog at Skatten ikke helt bortfalder. Der
er endelig givet Ret til i Skatteindtægter at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>