- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
148

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kød (i bibelsk Sprogbrug) - Kød (i Typografien) - Kødekstrakt - kødelig - Kødflue - Kødforgiftning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kød anvendes i bibelsk Sprogbrug (foruden
rent stofligt om Bløddelene i Legemet og om
Legemet selv) tillige — modsat Aand — om
hele Menneskenaturen med Bibetydning af det
svage og syndige. Denne Modsætning mellem
K. og Aand spiller især en stor Rolle for
Apostlen Paulus og staar muligvis i nær Forbindelse
med, at Kristendommen udviklede sig til at
blive en Forløsningsreligion; det er i Nutiden
Genstand for indgaaende Undersøgelser, hvorfra
den opr. kan stamme.
H. M.

Kød (eng.: beard, fr.: talus), tekn.
Betegnelse i Typografien for den Del af en Types
Hoved ell. Skulder, som ikke indeholder
Skrifttræk, og derfor paa Tryk giver et tomt Rum.
E. S-r.

Kødekstrakt (Extráctum cárnis) er den ved
Inddampning af Bouillon vundne Ekstrakt, der
fremstilles fabriksmæssig i Egne, hvor
Kødpriserne er lave, saaledes særlig i Sydamerika,
Australien o. fl. St., ligesom den ogsaa, om end
i ringe Mængde, fremstilles i Europa. Den
første Fremstilling af K. fandt Sted i Beg. af
1850’erne, idet Liebig og Pettenkofer forsøgsvis
tilberedte K. i Hofapoteket i München. Det
heldige Udfald gav Stødet til Oprettelsen af den
første større Fabrik i Fray-Bentos i Uruguay,
oprettet 1864 af et eng. Aktieselskab Liebigs
Extract of meat Company
. Senere oprettedes
Fabrikker i Montevideo (Buschenthal), i St
Elena i Argentinien (Kemmerich’s Kompagni),
i San Antonio i Texas o. fl. St. I Australien
tilberedes K. af Faarekød. Ogsaa Hestekød er
blevet benyttet. Fremstillingen af K. sker i
Hovedsagen paa den Maade, at det fint
hakkede ben- og fedtfri Kød blandes med koldt
Vand og opvarmes meget langsomt til en
bestemt Temp. (70°), hvis nøje Overholdelse er
af Bet. for K.’s Kvalitet. Efter nogen Tids
Opvarmning sies, og Kødmassen udpresses; den
frasiede Bouillon befries for Fedt og ophedes
dernæst til Kogning, hvorefter den filtreres og
inddampes til Ekstraktskonsistens enten i
Vakuum ell. i nogle Fabrikker i særegne
Afdampningsapparater, i hvilke Fordampningen særlig
fremskyndes ved roterende Skiver. Af 100 kg
Kød vindes c. 3 kg K. I Fabrikken i
Fray-Bentos slagtes aarlig c. 200000 Stkr Kvæg, som hver
gennemsnitlig giver 5 kg K. I fl. Fabrikker er
indført Dyrlægetilsyn med Kvæget. Den bedste
Garanti for, at der kun anvendes sunde Dyr,
har man i øvrigt i den Omstændighed, at den
Risiko, en stor Fabrik vilde løbe ved
Anvendelse af syge Dyr, aldeles ikke vilde staa i
Forhold til den ringe Gevinst, der derved kunde
opnaas. Prisen for et Stk. Kvæg var i
La-Plata-Staterne c. 35 Kr. K. forsendes i større
Beholdere til Hoveddepoterne i Europa, særlig
over London, hvor Omfyldning i de kendte
smaa Stenkrukker finder Sted. Den i ovenn.
Fabrikker fremstillede K. er en tyk, næsten
fast
mørkebrun Masse, som er let opløselig i
Vand. En god K. maa ikke indeholde væsentlig
Lim ell. Fedt, og c. 60 % af Massen maa være
opløselige i 80 %-holdig Vinaand. I den senere
Tid fremstilles ogsaa flydende K. som en
tykflydende, uklar, mørk Vædske. De forsk.
faste K. indeholder 16—29 % Vand, 10—21
% Salte (overvejende fosforsur Kali) og 55—64
% organisk Stof (Kreatin, Kreatinin, Carnin,
Xanthin, Sarcin o. fl.). Flydende K.
indeholder gennemsnitlig 65 % Vand, 19 % Salte
og 16 % organisk Stof. K. er ikke noget
Næringsmiddel, men giver tilberedt paa passende
Maade med Salt og Vand ell. bedre med
Bensuppe et velsmagende og værdifuldt Pirrings-
og Nydelsesmiddel.
(A. B.). E. K.

kødelig, blodsbeslægtet (Eks. k. Fætter, k.
Broder i Modsætning til den »Broder«, man er
»sammenbragt« med; Stifbroder), i denne Bet.
altsaa svarende til »virkelig«; materiel,
sanselig (i Modsætning til aandelig).

Kødflue, se Muscidæ.

Kødforgiftning. Herunder sammenfattes
ofte en Rk. Sygdomssymptomer i Tilslutning til
Nydelse af Kød. Fremtrædende Symptomer er
i Reglen Kvalme, Opkastning, Diarré, hvortil
da kan slutte sig Feber og forsk. nervøse
Symptomer. Man maa ved K. skelne mellem
Infektion i egl. Forstand, altsaa saadanne Tilfælde,
hvor det nydte Kød har indeholdt farlige
Bakterier, der hos den paagældende frembringer
en virkelig Infektion med alle dennes Følger,
og Tilfælde, hvor Bakterier har frembragt
giftige Produkter i det slagtede Kød, og hvor disse
færdige Produkter nu forgifter Mennesket.

Bl. de virkelige Infektioner Spiller Bakterier
hørende til Paratyfus-Gruppen den største
Rolle. Ofte drejer det sig om syge Dyr, der har
haft en Tarmlidelse (»Kalvediarré«), fremkaldt
af de nævnte Bakterier. Bakterierne kan
allerede i Dyrets Levetid være tilstede i Blodet og
dermed ogsaa i »Kødet«, ell. de kan ved
Slagtningen være komne over paa det slagtede
Kød. Infektionen af Kalvene kan let undgaa
Opmærksomheden, saaledes at Kødet passerer
uhindret gennem Kontrollen, og herved kan
opstaa Smaaepidemier af Paratyfus. Det er en
Selvfølge, at sundt Kød ogsaa kan blive
forurenet efter Slagtningen, men dette turde være
en sjældent forekommende Grund til epidemiske
Sygdommes Optræden. Infektion med Tuberkel-
ell. Miltbrandbaciller gennem Kødet af syge Dyr
kan vel forekomme af og til. Langt større Bet.
har Infektion med trikininficeret Svinekød.
Trikinen er som bekendt ikke en Bakterie, men en
lille Rundorm, men de Symptomer, der
frembringes, er ganske som en Infektionssygdoms.

En anden Form af K. opstaar ved, at der
ved Bakterieformering i det slagtede Kød
dannes giftige Produkter i dette. Hertil maa som
den farligste regnes
Botulinusforgiftning (Botulismus). De giftige Produkter
dannes af en Bakterie, bacillus botulinus, der ikke
er i Stand til at angribe den levende
Organisme, men under egnede Omstændigheder
(ringe Tilgang af Ilt) vokser i Kød, Fars,
Pølser, mangelfuldt behandlet Konserves etc. og
her danner en Gift, der kan opsuges fra
Mave-Tarmkanalen og frembringe en farlig
Forgiftning (særlig nervøse Symptomer, mindende om
Metylalkoholforgiftning). Ved Kogning eller
Stegning af Kødet ødelægges og uskadeliggøres
Botulinusgiften.

Ogsaa andre Bakterier kan frembringe giftige
Stoffer i Kødet efter Slagtningen, og disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free