Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Køkkenhaven - Køkkenlatin - Køkkenmødding - Køkkensalt - Køkkenskriver - Køkkenurter - Køl (bot.) - Køl (Søv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vaaningshuset liggende Plæner, i hvilke man da
udskærer et firkantet Jordstykke,til Køkkenurter,
og de mellem Gangene og disse liggende
jordstrimler anvendes til lave Busketter. Et
Jordstykke med lidt Hældning mod S. vilde for
Dyrkning af tidlige Havesager være heldigt til
K., men ellers maa Jorden helst være
nogenlunde jævn. Adskillige Køkkenhaveplanter kan
godt undvære Læ, men alligevel vil det i
Reglen være nødvendigt at omgive K. med
Læbælter i N.- og Ø.- samt særlig Vestsiden. I store
K. kan det være heldigt tillige at plante
Læhække fra N. til S. for at bryde Vestenvinden.
Jorden maa være muldrig, helst mere let end
svær, og man maa sørge for at have let
Adgang til Vand, da Vanding ofte kan blive
nødvendig i den tørre Aarstid.
Ved Anlæg af en ny K. maa man sørge for
Dræning og Indhegning samt Plantning af Læ.
Gangene skal være lige, der lægges een eller
to paa langs, og ved Tværgange lodret paa
disse deler man K. i rektangulære ell.
kvadratiske Jordstykker. Gangene bør være saa brede,
at man kan køre med Heste og Vogn for
Gødningstilførselens Skyld, og Kvartererne bør kun
have Rabatter med Frugtbuske paa de to
Længdesider, for at man i paakommende Tilfælde
kan pløje Jorden. Ved Køkkenurternes
Fordeling sørger man for ikke at dyrke den samme
Plante paa samme Sted to Aar i Træk, men
tværtimod helst med saa mange Aars
Mellemrum som muligt. Man maa sørge for, at intet
Jordstykke i alt Fald til August ligger
ubenyttet hen.
(L. H.).
Køkkenlatin (tysk Küchenlatein, fr.
latin de cuisine), slet, barbarisk Latin, opkaldt
enten efter Klosterkøkkenet ell. efter Apoteket
(tysk: die lateinische Küche).
V. D.
Køkkenmødding, tidligere alm. anvendt,
nu sjældnere og væsentlig i udenlandsk Litt.
benyttet Betegnelse for den ældre danske
Stenalders Kystbopladser fra Littorinatiden
(Sænkningstiden). En kort Tid brugtes Skaldynge,
nu ofte Affaldsdynge, om de samme
Lag (nærmere se Stenalder).
H. A. K.
Køkkensalt, se Natriumklorid.
Køkkenskriver, Regnskabsfører i kgl. e. a.
store Køkkener, ofte brugt som spøgende
Betegnelse for Ægtemænd, der blander sig i
Køkkensager (se f. Eks. Holberg: Barselstuen, 2.
Akt, 2. Sc.).
V. D.
Køkkenurter, Gemyse, Grønsager,
er en Fællesbetegnelse for alle Urter, der finder
Anvendelse i Husholdningen ved Madlavning.
De fleste kan henføres til flg. Hovedgrupper:
1) Kaalplanterne dyrkes særlig p. Gr. a.
deres kødede Stængler (overjordisk Kaalroe), rig
Bladfylde (Hovedkaal, Rosenkaal og Bladkaal)
ell. deres rudimentære Blomsterdannelse
(Blomkaal).
2) Rodvækster. Hos disse er det de kødede
Rødder, der bruges (Gulerødder, Knoldselleri,
Roer, Pastinak, Persillerod, Rødbede,
Skorsonerrod, Havrerod, Sukkerrod, Radis,
Ræddike).
3) Salatagtige Planter dyrkes for deres
velsmagende Blades ell. Bladstilkes Skyld, som
i Modsætning til den første Gruppe oftest spises
i raa Tilstand (Hovedsalat, Snitsalat, Endiven,
Cikorie, Salat, Blegselleri, Karse).
4) Løggruppen udmærker sig ved den
underjordiske Mellemstoks, Løgets, ejendommelige
skarpe Smag.
5) Bælgplanter. Hos disse er det de umodne
el. modne Frø, der bruges ofte i Forbindelse
med Bælgene (Ærter og Bønner).
6) Agurkagtige Planter dyrkes for deres
kødede Frøgemmes Skyld, som spises i raa ell.
syltet Tilstand (Græskar, Agurk og Melon),
7) Spinatagtige Planter, hvis Blade bruges i
grøn, men kogt Tilstand (Spinat og Melspinat).
8) Krydderurter bruges som Tilsætning til
forsk. Retter p. Gr. a. deres krydrede Smag
(Timian, Merian, Kommen, Malurt, sp. Peber,
Dild, Kørvel, Persille, Portulak, Salvie og
Sennep).
Af Køkkenurter, som vanskelig lader sig
henføre til nogen af de nævnte Hovedgrupper, skal
anføres: Artiskok, Asparges, Cardon,
Champignon, Tomat, Rabarber, Syre og Kartofler.
(L. H.).
Køl (bot.) kaldes dels en kølformet
Ophøjning paa i Reglen Under- (Yder-) Siden af et
Blad, f. Eks. Avnerne hos mange Græsser og
Bladene hos fl. Mosser, dels (hos
Ærteblomstrede) de to sammenvoksne Kronblade, som
gemmer Støvdragerne og Støvvejene mellem sig.
(V. A. P.). A. M.
Køl (Søv.), Skibets underste langskibs
Forbindelse, der tjener til at give Skibet langskibs
Styrke, og samtidig ved Sejlskibe til at hindre,
at Afdriften under Sejladsen bliver for stor.
I Træskibe udføres K. som et svært Tømmer af
Eg ell. Bøg, der strækker sig fra For- til
Agterstavn. Under K. anbringes hyppigt en saakaldt
Straakøl, der udføres som en svær Planke,
og tjener til at beskytte K. ved
Grundstødninger. Naar Træskibe bliver ældre, viser det sig
hyppigt, at Skibets For- og Agterende synker i
Forhold til Midten, p. Gr. a. manglende
langskibs Styrke, og man siger da, at Skibet er
kølbrudt. I Staalskibe udføres K. enten som
en vertikal Skinnekøl ell. som en flad,
horisontal Pladekøl. Skinnekølen, som særlig
anvendes i mindre Fartøjer og i Sejlskibe,
bestaar af en rektangulær Skinne, der anbringes
under Bundstokkene og befæstes til disse ved
Kølpladerne. Pladekølen anvendes i større
Dampskibe og bestaar af en svær vandret
Plade, der anbringes under Bundstokkene, og
ved Vinkler er befæstet til en indvendig lodret
Plade, Centerkølen. Køllask benævnes
Forbindelsen mellem K.’s enkelte Stykker og
mellem K. og Stævnene. Kølhale et Skib er
at krænge det helt over paa Siden for at
kunne efterse det i Bunden. Kølhalingen udføres
ved at anbringe svære Tallier fra Mastetoppene
til Land og ved Hjælp af disse hale Skibet over
paa Siden. Kølsvin benævnes de langskibs
Forbindelser indvendig i Bunden af Skibet.
Kølsvin kan enten være anbragt oven paa
Bundstokkene ell. være indbygget mellem
Bundstokkene, eventuelt saaledes, at disse overskæres.
Sidekølsvin kaldes de langskibs
Forbindelser i Siden af Skibet i Modsætning til den
midtskibs Forbindelse, som kaldes
Midterkølsvin.
H. P. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
