Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 177 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kønsbestemmelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kromosomer, vil ethvert Ægs
Kromosom-Beskaffenhed være udtrykt ved (k + x);
medens de to Slags Sædcellers Kromosom-Formel
bliver henh. (k + x) og (k). Hunnerne har da
Formlen (2 k + 2 x), Hannerne derimod (2 k
+ x). I gunstige Tilfælde kan man ved særlig
Præparation se Forskel paa Hanners og
Hunners Legemsceller, som Figuren viser.

Kromosomer fra Legemsceller af en Græshoppe. A af en Huns Ægrør, B af en Hans Tarm. Hos Hunnen ses 2 store Køns-Kromosomer, hos Hannen kun een.

(O. L. Mohr).

Hos visse Sommerfugle har man fundet et
modsat Forhold; her er det Hunnerne, som kun
har eet Køns-Kromosom, medens Hannerne har
to; derfor dannes kun een Slags Sædceller, men
to Slags Æg. I mangfoldige Tilfælde findes dog
dobbelt Kromosom-Besætning baade hos
Hanner og Hunner, men et af Kønskromosomerne
har da ikke sjældent hos det ene Køn
afvigende Beskaffenhed; det kan afvige i Form ell.
Indhold fra de øvrige, f. Eks. hos forsk. Fluer
har Hannen to uens Køns-Kromosomer, Hunnen
derimod to ens. Disse betegnes da begge med
x; Hannens forsk. Køns-Kromosomer derimod
med x og y. Her dannes altsaa to Slags Sæd
(k + x) og (k + y), medens Hunnen kun
danner een Slags Æg nemlig (k + x). I atter andre
Tilfælde kan der være hele Grupper af
Kønskromosomer, det ene Køn kan da have to
x-Grupper, det andet kun een — ell. en x- og
en y-Gruppe. Ofte ses dog ingen tydelig Forskel
hos de to Køns Kromosomer; men den antages
at være tilstede.

Herefter skulde da Kønnet være bestemt, naar
Æg og Sæd er forenet ved Befrugtningen; og
dette synes ogsaa ordentligvis at være
Tilfældet. Interessant er Honningbiens Forhold;
Dronningen bestemmer det enkelte Ægs Køn.
Naar den lader Sæd (fra den under
Parringsflugten modtagne Beholdning) træde til, faas
Hunner; men lades Ægget ubefrugtet, faas
Hanner. Den ved Befrugtningen opnaaede
dobbelte x-Kromosom-Besætning er vistnok
Betingelse for Hunligheden, en Egenskab som
Kaarene dog her modificerer stærkt; alt efter
Plejen fremkommer nemlig Dronninger eller
Arbejdere. Disse er i Anlægspræg hunlige, men
i Fremtoningspræg kønsforkrøblede.

De ydre Kaar har da her ikke ændret den
engang givne K. Om noget saadant er muligt,
vides endnu ikke; men ydre Kaar kan have
stor Indflydelse paa, hvilken K. der træffes.
Den tyske Zoolog J. Seiler har hos en
Sommerfugl (Sækspinder, Talæporia), hvis Hunner
producerer to Slags Æg, nemlig med ell. uden
x-Kromosom, paavist, at der ved Afkøling i
Æglægnings-Perioden fremkommer flest
Hunner, medens der i Hede overvejende
fremkommer Haaner; dette sker ogsaa, naar
Parringen udsættes saa længe som muligt
efter Udklækningen. I Kulde føres under
Reduktionsdelingen det umodne Ægs eneste
x-Kromosomet derimod fortrinsvis indad og
bestødes da med det saakaldte 1. Retningslegeme;
i Hede og ved forsinket Befrugtning drages
x-Kromosomet derimod fortrinsvis indad, og
beholdes derfor. I det befrugtede Æg vil der da,
med Sædens x-Kromosom, findes to
x-Kromosomer: der udvikles en Han. I første Tilfælde
er Sædens x-Kromosom ene i det befrugtede
Æg: der dannes en Hun. De foran omtalte
Forsøg med Frøæg forklares maaske paa samme
Maade. Slige Eksperimenter synes at aabne
Mulighed for ogsaa hos højere Dyr at paavirke
K., i alt Fald hos Fugle o. a., der ligesom
Sommerfugle har to Slags Æg. Hvor, som hos
Pattedyr, der er to Slags Sæd — hos Tyren
tydelig forsk. i Størrelse — ligger Sagen noget
anderledes; men ogsaa her er det vel Ægget,
der er lettest paavirkeligt; maaske i Retning af
at drage den ene Slags Sæd stærkest.

Bladlusenes velkendte Forplantnings-Forhold
med periodisk, Befrugtning — en lang
Slægtrække Hunner med Jomfrufødsel (se
Partenogenese) efterfølges af et enkelt Slægtled
»rigtige« Hanner og Hunner, ved hvis Parring
der da atter dannes Hunner med Jomfrufødsel
o. s. fr. — hænger utvivlsomt sammen med ydre
Kaars Indflydelse paa Kromosomernes
Gruppering. I denne Forbindelse maa ogsaa de ikke
sjældent forekommende Forstyrrelser ved K.
omtales. De viser sig som Tilløb til
Tvekønnethed. Hos Insekter har af og til en større ell.
mindre Del af Dyret, f. Eks. den ene Side, det
ene Køns Præg, medens Resten har det andets
(»Gynandromorfi«). Der kan ofte findes
Vævs-Elementer med det ene Køns Præg inde i en
Organisme, der i øvrigt alt overvejende bærer
det andet Køns Præg; ogsaa andre
Uregelmæssigheder kendes. Saadanne Abnormiteter
hænger ofte tydelig sammen med
Uregelmæssigheder ved Kromosomfordelingerne under
Celledelingerne ved Individets Udvikling; et
omfattende Materiale har den lille saakaldte
Banan-Flue ydet Morgan o. a. Forskere.
Grundspørgsmaalet er, hvad der foranlediger
Uregelmæssighederne, og her maa i første
Linie lænkes paa Kaar ene under de aller
spædeste Fosterstadier. Interessante Resultater har
Tyskeren R. Goldschmidt opnaaet ved
Krydsninger af forsk. geografiske Varieteter af
en Sommerfugl (Lymantria dispar). Krydses de
forsk. Racer, optræder ofte Forstyrrelser i K.,
idet Afkommet i højere ell. mindre Grad bliver
en Mellemting mellem de to Køn i deres hele
Fremtoningspræg; det er, som om K. hos de
forsk. Racer har forsk. Styrke. En nærmere
Udredning af disse omfattende, til fornyet
Prøve trængende Undersøgelser synes at vise,
at Æggets Protoplasmamasse her har ikke
ringe Indflydelse.

Køns-Kromosomerne, x’er og y’er, som vel
karakteriserer K.. er næppe selv primære
Aarsager dertil; de ligesom passivt drages ell.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>