Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Köprili - Köprülü - Körber, Ernst v. - Kørehastighed - Kørekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
litterære Sysler og grundede selv et stort
Bibliotek.
3) Mustafa K., foreg.’s Broder, blev 1689
udnævnt til Storvesir af Sultan Sulajman III,
hvis Liv han tidligere under en Paladsrevolution
havde frelst. Han var ligeledes fremragende
baade som Feltherre og Administrator; i denne
sidste Egenskab vandt han sig især et Navn
ved sin i Orienten saa sjældne Uegennyttighed
og Redelighed. Han erobrede Belgrad, men faldt
i Slaget ved Salankemen 1691.
J. Ø.
Köprülü [-lý], Velesa, By i Jugoslavien,
Landskab Makedonien, ligger 150 km NV. f.
Saloniki ved Floden Vardar og har c. 6000 Indb.
Den er Sædet for en gr.-kat. Ærkebisp og driver
Silke- og Tobaksavl.
C. A.
Körber [’körbər], Ernst v., østerr.
Statsmand, f. 6. Nov. 1850, ansattes 1874 i
Handelsministeriet, hvor han efterhaanden rykkede op,
indtil han 1893 blev Sektions- (d. v. s.
Departementschef. Han havde særlig med
Jernbanerne at skaffe og fik 1896 deres Forvaltning
udskilt fra Handelsministeriet til et særligt
Ministerium. Novbr 1897—Marts 1898 var han
Handelsminister, blev Oktbr 1899 Indenrigs- og
Jan. 1900 tillige Førsteminister og forblev i
denne Stilling indtil Udgangen af 1904. Han
rettede først sine Bestræbelser paa at faa det
parlamentariske Arbejde i Gang paa ny trods
Obstruktion o. desl., og det lykkedes ham saa
temmelig, ved at foreslaa omfattende Jernbane-
og Kanalanlæg (vedtagne 1901); ja han
opnaaede endda 1902 at faa en regelret Finanslov
vedtaget, for første Gang i 4 Aar. Men allerede
n. A. var det galt igen, og han maatte lade
Kejseren bruge sin overordentlige Myndighed
til at udstede en Finanslov. Han gjorde
gentagne Forsøg paa at tilvejebringe en Udsoning
mellem Tyskere og Tschekker, men
Modsætningen var alt for stærk, og det nyttede ikke,
at han fremhævede, at deres Uenighed
svækkede Østerrigs Stilling i Forhandlingerne med
Ungarn om Toldforbundets Fornyelse og de to
Rigers øvrige økonomiske Mellemværende.
Ogsaa var han villig til at gøre visse
Indrømmelser til Slavernes nationale Krav, men naaede
ikke langt ad den Vej, da han her mødte
Tyskernes haardnakkede Modstand. Siden 1899
er han livsvarigt Medlem af Herrehuset, men
har ikke senere øvet nogen Indflydelse.
E. E.
Kørehastighed, se
Jernbanekørehastighed.
Kørekunst omfatter saavel Oplæring af
unge Heste til Kørebrug som Kørsel af Heste, der
allerede er vante til at gaa for Vogn.
Oplæringen maa, om man vil gaa rationelt til Værks,
først og fremmest have for Øje at undgaa
Konflikt med den unge Hest, der skal køres til.
Har man Lejlighed dertil, bør Hesten, forinden
Køredressuren begynder, rides ell. longeres en
Tid, for at den herigennem kan vænnes til
Bidet og til nogen Opmærksomhed og
Lydighed m. H. t. at gaa frem, standse o. s. v. efter
de Opfordringer, man i saa Henseende stiller
til den. Til de forberedende Øvelser hører
endvidere, at man vænner Hesten til Selen ved at
lade denne ligge paa nogle Dage i Stalden,
inden man gaar til den næste Øvelse at lade
Hesten komme ud paa en aaben Plads, hvor
den føres rundt af en Mand, medens to andre
holder i lange Skaglereb, som de lidt efter lidt
strammer saaledes, at Hesten derved kommer
til at trække en Smule. Sluttelig lader de den
lempelig føle Skaglerebene mod Sider og Laar
for at vænne den til at taale Berøringen af
Skaglerne. Viser der sig Vanskeligheder ved at
faa Hesten til at trække, kan man i Stalden
paa hver Spiltovsstolpe anbringe en Trisse,
hvorover føres saa lange Skaglereb, at de naar
Jorden, naar Hesten staar langt tilbage i
Spiltovet. I Enden, af Rebene anbringes Smaavægte,
der efterhaanden forøges, og som Hesten altsaa
ved Træk maa løfte, naar den vil frem til
Krybben for at æde. Dersom de alt nævnte
Øvelser gaar godt, kan man nogen Tid lade
Hesten gaa for Siune ved Siden af en ældre,
paalidelig Kørehest og sluttelig spænde den for
Vogn. Er denne Del af Oplæringen, der
nærmest maa henregnes under Begrebet
Opdragelse, lykkedes saaledes, at Hesten gaar villig
i Træk for en let Vogn, træder Kunsten til for
at gøre den følsom og opmærksom over for de
Anvisninger, man giver den med Tømme, Pisk
og Stemme, og for sluttelig gennem Samvirken
mellem disse Midler at bringe den til at
bevæge sig elastisk, let og smidigt med smuk
Holdning i rene jordvindende Gangarter, Skridt
og Trav, saavel under alm. Fremadkørsel som
i Vendinger. Herunder hører endvidere
Indøvelse af jævne Overgange fra Stillestaaen til
Bevægelse, fra Skridt til Trav og omvendt samt
Rykning uden Ilfærdighed ell. Træghed. Slutn.
af Tilkørselen ligger atter nærmest paa
Opdragelsens Omraade, idet den bestaar i at vænne
Hesten til saadanne usædvanligere Forhold, der
kan bringe den ud af Fatning, saasom Kørsel
paa Steder, hvor der er stærk Færdsel, Musik,
Optog, Jernbanetog o. desl. Hvor gode
Resultater man kan opnaa ved Tilkørselen, vil,
foruden af den Kørendes Karakteregenskaber,
navnlig Ro og Overlegenhed, nærmest være
afhængig af, med hvor megen Følelse han er i
Stand til at benytte den anholdende Hjælp,
Tømmen, og den fremadrivende, Pisken og
Tungesmæld, samt hvor fint Sammenspil han kan
opnaa mellem dem. — Kørsel med Heste, der
allerede er vante til at gaa for Vogn, er egl.
kun en Fortsættelse af Tilkørselen, men
Fordringerne til Hestenes Lydighed, til
Tømmeføring og Kørselens Nøjagtighed m. m. kan
skærpes. Hvad Tømmeføringen angaar, hersker
der nu om Stunder vistnok Enighed om, at
Tømmerne bør holdes af den venstre Haand
alene, medens den højre holdes i Beredskab.
Ved Tospand lægges venstre Tømme ind
mellem den venstre Haands Tommel- og
Pegefinger, højre Tømme mellem Lang- og
Ringfinger. Ved Firspand anbringes venstre
Forløberline mellem Tommel- og Pegefingeren, højre
Forløberline mellem Pege- og Langfingeren,
venstre Stanghestetømme mellem de samme to
Fingre, men under højre Forløberline, og
endelig holdes højre Stanghestetømme mellem
Lang- og Ringfingeren. Højre Haand holder
Pisken og hviler, naar dens Anvendelse ikke
er nødvendig, et lille Stykke fremme paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
