Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Körösi, Joseph - Körösmezö - Kösen - Köslin - Kössener-Lag - Köstendil - Köster, Hans - Köster, Hans von - Köstlin, Christian Reinhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
villes og Bulletin annuel des finances des grandes
villes [10 Bd, 1877 ff.]) og i Landenes
Folketællingsdata (Pjecer herom med Mønsterskema,
fremlagte af K. paa internat. statistiske
Kongresser, til Brug for Tællingerne c. 1890 og c.
1900). Ved sin Individualmetode med dens
Identificering af de Døde med de enkelte Individer
i den Befolkning, de skal sammenlignes med,
har K. leveret interessante Bidrag til
Mortalitetsstatistikken (se ogsaa »Die Nativitäts- und
Mortalitätsverhältn. ungar. Städte«, 1878—95
[1897]). Sin Forfatterbane begyndte K. som
statsøkonomisk Redaktør af »Pesti Napló«;
derefter har hans Embedsstilling givet ham
Lejlighed til rig litterær Virksomhed (paa Ungarsk,
men gerne tillige paa Tysk ell. Fransk),
saaledes, foruden det alt nævnte og løbende
Bureauarbejde, »Die kgl. Freistadt Pest 1871«
samt de statistisk-teoretiske Arbejder Limites
de la démographie (Genève 1882) og
»Methodologische Beiträge« (Wien 1886). Ivrig Patriot og
samfundsinteresseret gjorde han ogsaa i Kraft
af sin Viden en betydelig Indsats i det
praktiske Liv (Budapests Sundhedsforhold).
A. Hk.
Körösmezö [’kø.rø∫mæzø.], By i det tidligere
ung. Komitat Maramaros, nu det østligste
Tschekkoslovakiet, ligger i Karpaterne ved øvre
Theiss. Et Pas fører her over Bjergene til
Pruths Dal i Polen. K. har c. 10000 Indbyggere.
G. Ht.
Kösen [kø.zən], By og Badested i
Saale-Dalen, 2988 Indb., Station paa Banen
Berlin—Halle—Frankfurt a. M., 120 m o. H. Fra et gl.
Saltværk indvindes 5 % Lud (Soole) paa 18,7°,
der er rig paa svovlsure Forbindelser og
Kalksalte, men mangler Klorkalcium og
-magnesium; i 1000 Dele indeholdes 49,58 faste Dele,
deraf 43,43 Klornatrium. Luden benyttes
fortyndet ell. ufortyndet til Bade; endvidere
anvendes den stærkt fortyndet til Drikkekure og i
Graderværkerne til Indaanding. Ogsaa
Fyrrenaalsbade anvendes meget i K., der har en smuk
Beliggenhed og er stærkt besøgt, især af
skrofuløse Børn med Tilbøjelighed til Katarrer af
Aandedrætsorganerne. Stedet har 3 Kilder, de
2 svagere Kogsaltkilder.
(Lp. M.). E. F.
Köslin [kös’li.n], 1) Regeringsdistrikt i preuss.
Prov. Pommern, frugtbar mod N. i
Kystsletterne, mindre mod S. paa det sørige
Højdedrag, har et Areal af 14026 km2 med (1919)
653500 Indb., hvoraf c. 15000 Katolikker og 5000
Jøder. K. deles i 12 Kredse. 2) Hovedstad i
forannævnte Regeringsdistrikt, 11 km fra
Østersøen ved Mühlenbach og ved Foden af
Gollenberg, 137 m, er Sæde for en Landret og har
(1919) 27000 Indb. K. har et Gymnasium, et
Lærerseminarium, Døvstummeinstitut og
Centralfængsel; Teglværker, Støberier og
Maskinfabrikker er de vigtigste industrielle Foretagender.
Fra det skovklædte Gollenberg, der tidligere
var Valfartssted og har et Krigermindesmærke
for 1813—15, er vid Udsigt. K. er anlagt 1188
og fik 1266 Stadsret; i Trediveaarskrigen blev
den næsten ganske ødelagt.
G. Ht.
Kössener-Lag, lerholdige Kalksten,
Mergellag og Skiferlag med mange Forsteninger, som
hører til den rhætiske Afdeling af Alpernes
Trias. Se Triasformation.
J. P. R.
Köstendil, Kystendil, By i Kongeriget
Bulgarien, ligger 70 km SV. f. Sofia paa den
nordlige Skraaning af den nøgne Bjergkæde
Dovanitza Planina og ikke langt fra
Struma-Floden, ved Jernbanen fra Sofia til Ysküb. (1910)
13700 Indb. Den er Sædet for en Ærkebiskop
og har Bjergværksdrift paa Guld og Sølv. K.
er den gl. rom. Colonia Upia Pautalia og har
endnu mange antikke Ruiner. P. Gr. a. sine
varme Mineralkilder kaldes den i Omegnen
Banja, »de varme Bade«.
C. A.
Köster [’köstər], Hans, tysk dram. Digter
(1818—1900), stud. Filosofi og tog Doktorgraden,
men levede for det meste paa Landet som
Godsejer i Mark Brandenburg. Han skrev nogle
Dramaer, som blev meget velvillig modtaget af
Kritikken, men ikke vandt Bifald paa Scenen.
1867—76 var han Medlem af den tyske Rigsdag
og hørte til det konservative Parti. Af hans
Dramaer kan nævnes: »Alcibiades« (1839),
Trilogien »Heinrich IV von Deutschland« (1844),
»Luther« (1847), »Ulrik von Hutten« (1846,
omarbejdet 1865), »Herman der Cherusker« (i 2
Dele, 1861), alle i Jamber, og »Der grosse
Kurfürst« (1851, omarbejdet 1864) paa Prosa. Han
har desuden udg. Novellerne »Liebe und
Leben« (1862) og »Erlebnisse und Gestaltungen«
(2 Bd. 1872), samt de patriotiske
Digtsamlinger »König Vilhelm und sein Heer« (1868) og
»Kaiser und Reich« (1872).
(C. A. N.). C. B-s.
Köster [’köstər], Hans von, tysk Admiral,
f. 29. Apr. 1844, blev 1859 Kadetaspirant og
avancerede efterhaanden, 1875 Korvetkaptajn, 1890
Kontreadmiral, 1905 Storadmiral. 1900 blev han
adlet. Indtraadte 1892 som Chef for
Admiralstaben og var til 1893 Direktør for
Marinedepartementet, blev derefter Chef for den
første Eskadre, 1896 Chef for Marinestationen i
Østersøen og 1890 samtidig Generalinspektør
for Marinen, i hvilken Egenskab han ledede
Flaademanøvrerne. 1903 blev han Chef for den
aktive Slagflaade og var samtidig (til 1904)
Chef for den første Eskadre, 1905 indtraadte
han paa Livstid i det preuss. Herrehus og trak
sig snart efter tilbage fra Stillingen som øverste
Chef for den aktive Slagflaade.
C. W.-S.
Köstlin [’köstli.n], Christian Reinhold,
tysk Forf. og fremragende Kriminalist, f. i
Tübingen 29. Juli 1813, d. smst. 14. Septbr
1856. Han bosatte sig som Sagfører i Stuttgart
1836, blev Privatdocent 1839, Prof. jur. i
Tübingen 1841. Som belletristisk Forf. optraadte han
under Pseudonymet C. Reinhold og udgav:
»Novellen« (3 Bd, 1847—48), »Gedichte« (1853),
den hist. Fortælling »Georg Podtebrad, König
von Böhmen« (2 Bd, 2. Udg. 1853). Et Drama,
»Die Söhne des Dogen«, fik han opført i
Stuttgart 1838. Sit Ry som jur. Forf. grundlagde
han ved »Die Lehre vom Mord und Totschlag«
(1838) og »Wilhelm I, König von Wirtemberg
und die Entwickelung der wirtembergischen
Verfassung« (1839). Af hans kriminalistiske Skr
kan desuden nævnes: »Neue Revision der
Grundbegriffe des Kriminalrechts« (1845), »Der
Wendepunkt des deutschen Straf verfahrens im
19. Jahrh.« (1849), »Das Geschwornengericht,
für Nichtjuristen dargestellt« (1849), »Die
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
