Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- L.
- La (kem. Tegn)
- La. (Forkortelse for Louisiana)
- La (Tonen A)
- Laa an der Thaya
- Laach
- Laache, Nils Jakob Jensen
- Laache, Søren Bloch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L
L er det 12. Bogstav i vort Alfabet. Det
nedstammer fra det gr. Λ, V ell. L, hvilken sidste
Form blev den raadende i det lat. Alfabet. I
de nyeuropæiske Sprog bruges l som Tegn for
en Mængde Lyd, som alle har det til fælles, at
de er Sidelyd (laterale), ɔ: at de frembringes
ved, at Tungen danner en Afspærring i Mundens
Midterlinie, medens Luftstrømmen deles til
begge Sider, mellem Tungen og Kindtænderne (se
i øvrigt Konsonanter; om det norske og
sv. »tykke« l, se Cerebrallyd). Af særegne
Betegnelser for l-Lyd kan mærkes: det polske
ł (Wisła), der betegner det »hule«
(gutturaliserede, velariserede) l, i alt væsentligt samme
Lyd som i eng. well, holl. volk, midtjysk hjælp,
Silkeborg; »mouilleret« (palataliseret, resp.
palatalt) l (lj) betegnes i Spansk ved ll (Llanos),
i Portugisisk ved lh (Batalha), i Italiensk ved
gli ell. (foran vokalisk i) ved gl alene (figlio,
glielo); derimod betegner det fr. l mouillée
(fille, mouillir) nu som oftest kun Lyden j.
Ustemt l betegnes i Kymrisk (Walesisk) ved ll
(Llewellyn), i Nyislandsk ved hl (hlaupa). I
Tschekkisk er l Vokal (stavelsedannende) i Ord
som vlka (Ulv), jfr Udtalen af danske Ord som
Handel. I Svensk er l stumt Bogstav i
Forbindelsen lju (ljus, ljuga).
V. D.
Som rom. Taltegn er L = 50; paa
Indskrifter etc. Forkortning for Lucius, Lælius o. a.
Paa fr. Kurssedler = Lettre (ɔ: »Sælger«); i
England er. L, l, Forkortning for Pund Sterling.
L. a. (paa Recepter) = lege artis ɔ: efter
Forskrift. L. A. M. = liberalium artium
magister. l. c. = loco citato ɔ: paa anførte Sted (i
samme Bet. ogsaa l. l. = loco laudato).
L., efter naturhistoriske Artsnavne
Forkortelse af Linné.
La, kem. Tegn for Grundstoffet Lanthan.
La., Forkortelse for Louisiana.
La, i de romanske Sprog Benævnelsen for
Tonen A, se Solmisation.
S. L.
Laa [la.] an der Thaya [’taja], By i
tschekkoslov. Landskab Mähren, ligger i Dalen omkr.
Marchs Biflod Thaya ved Jernbanelinierne
Wien—Brünn og Lundenburg—Zellerndorf, er Sædet
for en Distriktsret og har 4400 Indb.; Bryggeri.
L., der endnu er omgivet af Mure, er en af
Landets ældste Byer. 1332 sejrede Albrecht II over
Bøhmerne, og Juli 1809 fandt her en Fægtning
Sted med Franskmændene.
N. H. J.
Laach [la.k] ell. Maria-Laach (Abbatia
Lacensis), forhenværende Benediktinerabbedi,
ligger paa Vestsiden af Laacher-Sø, 10 km V. f.
Andernach, er grundet 1093, indviet 1112,
ophævet 1802 og forandret til et stort Mejeri.
Kirken, der er Statsejendom og ikke mere
benyttes, er det smukkeste Mindesmærke om
romansk Bygningskunst i Rhinlandene. 1863 kom
Klostret til Jesuitterne, som indtil 1873 havde
et Kollegium der, men 1892 blev det atter
overladt til Benediktinerne, og fra 1893 er det
Abbedi.
N. H. J.
Laache [’lå.kə], Nils Jakob Jensen,
norsk Biskop, f. paa Gaarden Laake i
Ullensaker 6. Novbr 1831, d. i Trondhjem 5. Febr
1892. Han gik indtil Konfirmationsalderen paa
Almueskole i sin Hjembygd og var derefter 2
Aar i Kria som Handelsbetjent. Hans allerede
fra Barndommen af udprægede Lyst til at blive
Præst voksede sig paa denne Tid, efter at han
oftere havde taget aktiv Del i
Opbyggelsesmeder, saa stærk, at han begyndte at studere,
blev Student 1855, cand. theol. 1858, hvorefter
han blev ansat i den indre Missions Tjeneste i
Kria, hvor han virkede til Udgangen af 1860.
Oktbr 1864 blev han udnævnt til Stiftskapellan
i Trondhjems Stift. Efter i 4 Aar at have virket
paa forsk. Steder inden Stiftet blev han 1868
udnævnt til Sognepræst i det ny oprettede Kald
Stenkjær-Egge, blev derefter 1878 Sognepræst
i Eidanger og 1883 i Arendal. Allerede s. A. blev
han forflyttet herfra, idet han 8. Oktbr
udnævntes til Biskop over Trondhjems Stift fra 1. Jan.
1884, i hvilken Stilling han døde. L.’s litterære
Virksomhed faldt inden for
Opbyggelsesskrifternes Ramme. I en lang Aarrække (1852—73)
arbejdede han i det af Sognepræst Halling 1848
grundlagte Blad »For Fattig og Rig«. Han
deltog ivrig i Missionsgerningen og har sammen
med Prof. Johnson o. a. haft væsentlig Andel i
den kristelige Vækkelse, som i 1850’erne og
1860’erne gik over Norge. Han besad en klar og
indtrængende Veltalenhed og var en
varmhjertet Sjælesørger. Af hans Skr, hvoraf de fleste
er udkomne i fl. Oplag, mærkes: »Om Alterens
Sakramente« (Kria 1864), »Om
Børneopdragelsen« (Stenkjær 1871), »Om Dands« (Bergen
1873), »Husandagtsbog« (Kria 1883).
K. F.
Laache [’lå.kə], Søren Bloch, norsk
Læge, f. 31. Jan. 1854 i Fet. L. tog med.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0201.html
